Hvordan arbejder I generelt med sagsbehandling her under nedlukningen?
"Vi forsøger så vidt muligt at arbejde normalt. Det vil sige, at vi modtager ansøgninger og behandler dem. Vi holder virtuelle møder med ansøgerne og indstiller til støtte med fokus på, at arbejdet kan lade sig gøre inden for de rammer, der omgiver os alle sammen i øjeblikket.
Vi oplever alle at arbejde meget fokuseret. Det er klart, at mange er udfordret i forhold til både at skulle arbejde, lave hjemmeskole og underholde børneflokken. Men det betyder til gengæld, at når man først sidder ved computeren, så bliver der arbejdet igennem. Det tror jeg, at alle oplever. Så vi får faktisk meget fra hånden i disse dage. Og så husker vi at holde kontakt – på mail, mobil eller Skype – både internt og med projekter, der har brug for det. Det er vigtigt i de her tider."
I har netop nu haft møder vedrørende initiativet Manusfokus – hvordan foregik det?
"Alle møderne foregår jo virtuelt. Filminstituttets redaktion har holdt redaktionsmøde på Skype, hvor vi har diskuteret alle ansøgningerne og fundet frem til de otte projekter, vi har samtaler med i disse dage. Vi har måttet finde en form, hvor det er muligt at få en dialog om projekterne i gang. Det handler jo blandt andet om at skabe mulighed for så meget nærvær og fokus som muligt – på begge sider af bordet. For når man ikke er i rum sammen, er det svært at få en levende dialog, have plads til tænkepauserne og reagere på den energi, der er i rummet.
Konkret har vi lavet en rollefordeling, hvor ét redaktionsmedlem kører det meste af samtalen, suppleret til sidst af én anden udspørger – i erkendelse af at det som udgangspunkt er svært at skabe nærvær på Skype, når der er mange deltagere i samtalen. Men jeg oplever også, at vi bliver bedre og bedre til faktisk at give plads til de refleksioner, tænkepauser og pludselige indfald, som er en væsentlig del af en kreativ samtale.
Og så kræver Skype-møder jo en høj grad af forberedelse, disciplin og koncentration – og det er jo altid gode mødedyder."
Får Filminstituttet og branchen nogle erfaringer, vi kan bruge, når krisen er overstået?
"En krise er jo også en mulighed for at tænke nyt med pistolen for panden. Vi er i en branche, hvis vilkår er under heftig forandring, og netop når der sætter en undtagelsestilstand ind, bliver vi alle sammen presset til at tænke på nye måder. Særligt de nye distributionserfaringer bliver interessante at følge – ligesom CPH:DOX' nytænkende måde at arbejde med både festival og konferencer på er super inspirerende.
De nye måder at arbejde og samarbejde på vil kunne give os helt nødvendige erfaringer i en post-corona-verden, som vil være presset voldsomt økonomisk, og hvor klimakrisen jo ikke er gået væk. Jeg tror, at vi alle sammen bliver nødt til at vænne os til at tænke radikalt og nyt for at tilpasse os en ny virkelighed.
Og så vender vi jo tilbage til en verden, hvor vi har fået nye ekstreme erfaringer og oplevelser, både individuelt og som fællesskab. Erfaringer, der må bearbejdes og fortolkes – laves fortællinger om, helt enkelt. For hvordan reagerede vi under pres? Og hvor peger det hen? Det er jeg sikker på bliver et råstof, som vil finde vej ind i de filmiske fortællinger og hjælpe os til at forstå os selv."