1) General Dwight D. Eisenhower i Danmark. Ved ankomsten i Københavns Lufthavn modtages han af udenrigsminister Ole Bjørn Kraft, forsvarsminister Harald Petersen og admiral Erhard Jørgen Carl Qvistgaard. Om aftenen taler Eisenhower til studenter i Christiansborg Slotsgård.
2) England: Kong Frederik IX og dronning Ingrid i England. Kongen hilser på The Buffs regimentet og besøger Canterbury Katedral. Dagen efter deltager kongeparret i indvielsen af Den Danske Kirke i London.
3) Eksplosionsbrand i remise på Østerport Station i København. Omfattende materielle ødelæggelser, men ingen tilskadekomne.
4) USA: Søulykke. Amerikansk hangarskib 'Wasp' i kollision med destroyeren 'Hobson' under en øvelse. Hobson synker på fire minutter. Kun 61 ud af 236 besætningsmedlemmer bliver reddet.
5) Tyskland: Motorbådsrace på Wannsee i Vestberlin.
6) Japan: 1. maj dagen i Tokyo udvikler sig til blodige uroligheder mellem kommunistiske demonstranter og japansk politi.
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.