Ville du kunne klare fem måneder til søs uden telefon og væk fra familie og venner? I dokumentarserien SKIBET – 5 Måneder for Evigt følger vi fem unge – Amalie, Thea, Charlie Elvis og Inge-Marie – der forlader deres trygge hverdag og stævner ud på et gammelt tremastet træskib. Her konfronterer de deres frygt, lærer at samarbejde og sætter fællesskabet over sig selv. De møder søsyge, konflikter og udmattelse – men også storslåede solnedgange, ro og nye venskaber. SKIBET – 5 Måneder for Evigt er en rørende fortælling om personlig udvikling, mod og sammenhold i en verden uden signal.