»De berusede hestes tid« foregår i iransk Kurdistan i et barsk bjerglandskab på grænsen til Irak og handler om fire forældreløse søskende. For at overleve - og for at skaffe penge til den handicappede lillebrors livsnødvendige operation - må de i konkurrence med andre børn fra de omkringliggende byer kæmpe om de få jobs, som en omfattende smuglervirksomhed kaster af sig. De farlige smuglertogter foregår over grænsen med muldyr, og i de ufremkommelige, snedækkede bjergpas må de hele tiden tage sig i agt for landminer, konkurrerende bander og grænsepoliti. For at de tungtlastede muldyr skal kunne klare kulden, må man give dem alkohol i drikkevandet, deraf filmens titel.
»De berusede hestes tid« vandt Camera d'Or prisen i Cannes i 2000.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.