1) USA: Republikaneren Dwight D. Eisenhower vælges til præsident. I partiets hovedkvarter får det nye statsoverhoved en stormende modtagelse.
2) Hornbæk badehotel som poliohjem for børn. De første små patienter behandles.
3) Italien: Comet-jet nødlandet i Roms lufthavn. Til alt held er hverken besætningsmedlemmer eller passagerer kommet noget til.
4) England: Nyt forsøg på hastighedsrekord med jetbåd på Windermere-søen. Motoren har 6000 hestekræfter, og tophastigheden i dette forsøg er 160 km i timen.
5) USA: Nye bluser vises af barmfagre damer.
6) Vesttyskland: Europamesterskab i sværvægtsboksning. Heinz Neuhaus udfordres af Wilson Kohlbrecher. Neuhaus beholder sin titel.
7) Sverige: Kong Gustav Adolfs fødselsdag fejres i Stockholm. Trods kulde og øsende regn er folket mødt talstærkt op for at hylde deres konge.
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.