1) USA: Den amerikanske uafhængighedserklæring, "Declaration of Independence," m.v. sikres i Washington DC bag lås og slå i Archives of the United States of America.
2) Tyskland: Første flydende kirke indvies i Hamburg Havn. 150 troende overværer den første gudstjeneste ombord. Kirkens blinde organist præluderer ved orglet.
3) ØK's nye motorskib "Songkhla" skal søsættes fra B&W's værft i København. Skibets gudmor, Prinsesse Margareta, knuser champagneflasken mod skibets stævn.
4) USA: Den nye præsidentfrue Mamie Eisenhower hilser på Mrs. Truman i Det Hvide Hus. Dwight D. Eisenhower skal overtage præsidentembedet efter Harry S. Truman.
5) Mand permanentkrølles, mens han ryger pibe og drikker et krus øl.
6) Frankrig: Vinterens damehattemoder præsenteres.
7) Velgørenhedsshow i Forum til fordel for feriebørnene. Rulleskøjter er det dominerende element i underholdningen.
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.