1) Åbningen af håndværkets udstilling i Forum. Kong Frederik IX og dronning Ingrid overværer begivenheden. De hilser på statsminister Hans Hedtoft, og kongen erklærer udstillingen for åben. Forskelligt håndværk udstilles og demonstreres.
2) Boksning: Letvægtskamp mellem Jørgen Johansen og finnen Elis Ask i K.B. Hallen. Johansen vinder.
3) Frankrig: Blodige optøjer i Paris mod nazisten Otto Skorzenys memoires, offentliggjort i avisen Le Figaro. Avenue des Champs-Élysées er forvandlet til en regulær kampplads.
4) Spiritist-ægteparret Melloni afsløres ved hjælp af skjult kamera i professor Plums villa. Statsradiofoniens Aksel Dahlerup og Karl Bjarnhof er med i afsløringen.
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.