1. Kong Frederik IX til forårsmanøvre i Midtsjælland. Kongen inspicerer tropperne og følger med i øvelsen på tæt hold.
2) Præstø fylder 550 år. Festlighederne indledes med en præsentation af den nyoprettede Gønge Drengegarde. Gøngerne modtages af byens borgmester og marcherer gennem byen.
3) Spanien: Cocktail-konkurrence i Madrid.
4) England: Steeplechase (hestevæddeløb). Dronning Elizabeth og prins Philip kører ud i terrænet for at inspicere banen. Dronningen uddeler pokaler.
5) USA: Automobiludstilling i New York. Her kan publikum bl.a. se Hitlers Mercedes og en letvægts påhængsvogn, der kan trækkes af en cykel.
6) USA: Korea-debat i FN. Sovjets delegerede Andrej Vysjinskij og den amerikanske ambassadør Henry Cabot Lodge Jr. debatterer.
7) Korea: Krigen fortsætter. Fly starter fra overiset hangarskib mod bombemål i Korea. Amerikanske soldater uddeler tøj til forældreløse børn.
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.