»Anne Franks rejse« fortæller i en sjælden afdæmpet, men samtidig effektiv stil historien om Anne Franks korte liv. Filmen opsøger de steder, Anne Frank levede: Frankfurt am Main, Amsterdam, Auschwitz og Bergen Belsen, hvor hun døde af sorg og udmattelse i 1945. Bytrafikken glider nu travlt forbi de huse, hun boede i, og landskabet er groet henover gerningsstederne for den systematiske udryddelse af den jødiske befolkningsgruppe, som Anne Frank tilhørte. På lydsiden fortæller Jesper Christensen Anne Franks historie, og en pige på hendes alder læser uddrag af den verdensberømte dagbog. Indgår også på dvd i antologien »Den korte film 1«.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Abonnér på Filminstituttets nyhedsbrev og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.