En kunstfilm af Per Arnoldi om en lang række ting med overflødig, ufunktionel ornamentik og banal skønhed: Kager, bolcher, slikkepinde, mekanisk legetøj, spilleautomater, papirhatte, masker, næser, fyrværkeri, serpentiner, kunstige blomster, spøg og skæmt, flag og meget mere. Det er forrygende, at man fremstiller så pyntede ting, ovenikøbet maskinelt, og tillægger dem appetitvækkende og købsfremmende egenskaber. Og skønhedsmæssigt kan netop denne banalitet accepteres så fuldt som noget andet.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.