Ansigtet er helt centralt i kinesernes selvforståelse, både som ydre skønhed og som udtryk for social status. Filmens instruktør er optaget af de store forandringer, det kinesiske samfund undergår, og med udgangspunkt i den indbringende forretning som kosmetiske operationer er blevet, forsøger filmen at komme bag facaden af ydre skønhed og ned i de mere komplicerede lag i den kinesiske kultur. Bao Huai er førende i markedsføring af plastisk kirurgi i Kina. Hans firma, Evercare, står bag frembringelsen af Kinas første menneskeskabte skønhed, Hau Lulu. Wang Chen, en 48-årig designer, har gennemgået adskillige smertefulde ansigtsløft i sin stræben efter at ligne den 20-årige målgruppe, som køber hans tøjkollektioner. Filmen foregår i tiden op til OL i Beijing i 2008, hvor millionbyen selv undergår historiens største make-over.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Abonnér på Filminstituttets nyhedsbrev og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.