En film om Danmarks jern- og metalindustri, der til trods for mangel på råstoffer beskæftiger 70.000 mand. Produktionen af godsvogne kommer op på fem stk. dagligt. Industrien er højt specialiseret, og teknologien imponerende. F.eks. fremstiller en fabrik tandhjul i alle størrelser - til biler, til kraner, maskiner, sporvogne og skibe. En anden fabrik fremstiller skruer, møtrikker og lignende, en tredie elektromotorer. På jernstøberierne er man beskæftiget med at producere kakkelovne. Og så er der skibsværfterne. Efter måneders arbejde er der stabelafløbning på "Manchuria". Filmen er præget af situationen under krigen.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.