enda

Med Leo Hansen paa Østgrønland

Leo Hansen, Danmark, 1936

72 min.DK/DokumentarfilmEkspeditionsfilm

Filmoptagelse af Østgrønlands natur og dyreliv. Leo Hansen fortæller om sin rejse til Grønlands Østkyst 1934-1936. Skibet Gustav Holm forlader Københavns Havn i juli 1934, gør et kort ophold i Akureyri på Island og ankommer til Ittoqqortoormiit (Scoresbysund) i Grønland. Her læsses slædehunde ombord og videre går det nordpå. Kæmpe isfjelde og isbræer passeres. Skibet lægger til ved Ella Ø, hvor Lauge Kochs ekspeditionshus 'Ørnereden' ligger. Her landsættes tre islandske heste, som har været med fra Akureyri. Sejladsen går videre nordpå til Sandodden/Daneborg, hvor Leo Hansen sættes af med to mænd og en motorbåd. Han sejler derfra 200 km til Hochstätter og lægger til i Germania Havn, hvor en ung fangstmand med stor glæde modtager gæster. Der samles kul til en vinters forbrug. De fem mænd i lejren skåler i Akvavit på Kongens fødselsdag. Tilkørsel af hundespand. Fangstmand tømmer rævefælder. Vel hjemme igen tør han dyrene op og pelser dem. Skindende sælges til de store markeder i Europa.
I slutningen af februar måned vender solen tilbage. Der bliver gjort klar til den første af mange lange slæderejse for at filme storvildt. Det bliver til mere end 4000 km med hundeslæde. Leo Hansen 'fanger' en voksen isbjørn med kameraets linse. Senere fanger han en 3 mdr. gammel isbjørneunge, som han tager med hjem til lejren. Hun får navnet Dorthe og bliver delvist tam. Hvalrosser er sky og svære at filme. Sæler er mere nysgerrige. Klapmydsen med unge er dog meget beskyttende og skælder ud. 'Hjemme' igen skal motorbåden repareres efter vinterens skader. Så kommer sommeren. Kærulden blomstrer, der er masser af blomsterarter. Præstekraven og sandløberen lægger æg i græsset. Det myldrende fugleliv består af bl.a. brunstrubet lom og thorshanen. Det lykkes også at få optagelser af moskusokser med hjem. Og en kælen moskusokse-baby bliver døbt Tommy.
I august er det slut med lejrlivet, en motorbåd rigges til. Man håber at møde skibet ved Eskimonæs, men isen er flere steder en hindring. Den pakker sig, der er masser af grødis, og en snestorm af orkanstyrke trækker op. I 5-6 døgn er mændende fanget i båden, provianten fordærver, og det er meget svært at holde varmen. Båden skrues fast i isen og knuses - det ser håbløst ud. En norsk sælfanger har hørt nødråbet og samler mændende op, da stormen har lagt sig. Men også det store sælfangerskib ender med at sidde fast. Isen skruer sig op om båden. Men så blæser det op fra den rigtige retning, og det bliver redningen. Skibet kommer på åbent hav, og Norges kyst nåes efter 5 døgns sejlads.
Grundoplysninger Credits Festivaler og priser Materialer
Original titel Med Leo Hansen paa Østgrønland
Dansk titel Med Leo Hansen paa Østgrønland
Andre titler En Filmoptagelse af Østgrønlands Natur og Dyreliv, A journey in East Greenland with Leo Hansen
Emneord Østgrønland, Grønland, Polarekspeditioner, Naturen, Hundeslæder, Fugle, Isbjørne, 1930-1939
Instruktør Leo Hansen
Manuskript Leo Hansen
Fotograf Leo Hansen
Medvirkende Leo Hansen
Produktionsland Danmark
Produktionsselskaber Saga Studio
Dansk distribution Teatrenes Filmskontor
Tekniske data 35 mm, Sort-hvid, Tone
Comment Med tak til Grønlands Styrelse, Dr. phil. Lauge Koch og fangstselskabet Nanok for velvillig assistance.
Begrundelse Se Medierådets vurdering

Selskaber

Produktionsselskaber Saga Studio
Dansk distribution Teatrenes Filmskontor

Instruktion

Instruktion Leo Hansen
Medtilrettelægger Aage Wiltrup

Manus

Manus Leo Hansen

Foto

Foto Leo Hansen

Medvirkende

Medvirkende Leo Hansen

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.