Jomfruhinden sidder tværs over skeden. Som et biologisk kyskhedsbælte beskytter den kvindens renhed og uskyld. Ved første samleje brister hinden, og blodet farver det hvide lagen. I århundreder har det været fortællingen hos både folk og fagfolk. Der er blot ét problem: Der findes ingen hinde, som sprænges under den seksuelle debut. Jomfruhinden er ikke en kønsdel, den er en myte – en myte, som koster unge kvinder udstødelse, lemlæstelse – eller livet. Derfor tager brobyggeren Özlem Cekic fat. Hun søger sandheden om kvinders kønsorganer, hun dykker ned i mytens mørkeste konsekvenser. Og hun sætter handling bag ordene – #StopJomfruMyten er tv der forandrer verden.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Abonnér på Filminstituttets nyhedsbrev og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.