enda
Person

Henning Bendtsen

(1925 – 2011)

Fotograf. Født 6/3 1925, død 8/2 2011 - 85 år gammel. Har været fotograf på omkring 100 danske kort-, dokumentar- og spillefilm.



Henning Bendtsen er opvokset i København og blev efter realeksamen fra Østre Borgerdyd Skole uddannet reklamefotograf i 1945. Han blev ansat på Minerva Film (1946-51), hvor han filmede kortfilm, bl.a. virksomhedsprofiler og nyhedsstof. Efterfølgende kom Bendtsen til Palladium (1951-58), hvor han filmede spillefilm. Herefter var han freelance i resten af sin karriere. Henning Bendtsen holdt flere lange pauser fra jobbet som filmfotograf. Han var bl.a. lærer på Den Danske Filmskole 1967-70 og drev drive-in biografen Bil-Bio i Rødovre 1971-82. Han har desuden været medlem af Filmrådet 1964-68 og medstifter af Dansk Filmfotograf Forbund i 1955.


Henning Bendtsen debuterede som spillefilmfotograf i 1953 med Svend Methlings "Hejrenæs". Karrieren har budt på en bred vifte af opgaver i mange forskellige genrer og med større eller mindre tekniske udfordringer. Til de store tekniske udfordringer hører især samarbejdet med Dreyer og Lars von Trier, samt indspilningen af Danmarks første film i bredformat (kinoskop) "Sorte Shara" (1961). Henning Bendtsen gjorde sig også i de lettere genrer og har filmet en række lystspil og komedier som "Tante Tut fra Paris" (1956), "Bussen" (1963) og "Soldaterkammerater på bjørnetjeneste" (1968). Han peger dog selv på film som "Paw" (1959), "Naboerne" (1966) og "Ulvetid" (1981), når han skal nævne de mest vellykkede ved siden af Dreyer- og von Trier-filmene. På tv har han desuden filmet den populære Leif Panduro-serie "Smuglerne" (1970). Sent i karrieren var han i 1992 videofotograf på billedshowet "Vision Danmark" til Verdensudstillingen i Sevilla og i 1999 udstillede han fotografier fra videofilmen og diasshowet "Fotografiske billedrytmer".


Som 29-årig blev Henning Bendtsen ansat som fotograf på Dreyers "Ordet". Dreyer havde svært ved at forklare, hvilken fotografisk stil han ønskede, men han havde hundredvis af udklip, tegninger osv. som skulle give Bendtsen en ide om, hvor Dreyer ville hen. Bendtsen har senere udtalt, at det faktisk forvirrede ham mere end det gavnede, så han prøvede sig lidt frem, indtil de blev enige om en fælles stil. Optagelserne i Vedersø Klit var ofte vanskelige. Dårligt vejr og de små stuer med lave lofter voldte store problemer for fotograf og lydfolk, men Dreyer insisterede på autenticiteten. Efter Bendtsens mening var Dreyer en sær instruktør, der ikke vidste, hvordan tingene skulle laves, men han havde visioner, og han vidste, hvordan den færdige film skulle se ud.


9 år senere i 1964 var Bendtsen igen fotograf for Dreyer på dennes sidste film "Gertrud". Dreyer ville helst have optaget "Gertrud" i én lang scene, men af tekniske grunde lod dette sig ikke gøre, da en filmrulle kun kan indeholde 11 minutter. Scenerne i "Gertrud" er dog stadig usædvanligt lange, hvilket krævede sit af fotograf såvel som skuespillere. Dreyers hovedkrav i forhold til billedopbygningen var centreret omkring personerne og især belysningen af ansigterne. Dette krav blev rigt honoreret i "Gertrud". Dreyer havde endvidere planer om, at Henning Bendtsen skulle være fotograf på Jesusfilmen, som desværre aldrig blev realiseret.


Bendtsen mødte Lars von Trier på Den Danske Filmskole, da Bendtsen holdt et foredrag om Dreyer. Trier hyrede Bendtsen som fotograf på "Epidemic" og igen på den teknisk eksperimenterende "Europa", som blev Bendtsens sidste spillefilm. Bendtsen fik Dreyers smoking (syet i Paris i 1926 af en dansk skrædder) efter at optagelserne til "Gertrud" var afsluttede. Efter optagelserne til "Epidemic" gav Bendtsen den videre til Lars von Trier. Smokingen er i dag i Det Danske Filminstituts varetægt. Bendtsen udtalte i 1987 om Lars von Trier: "Talentmæssigt er han en ny Carl Th. Dreyer for mig. Han er trods sine kun 30 år fagligt meget moden, og i det hele taget er der meget i hans person, der minder mig om Dreyer".


Henning Bendtsen regnes for en af sin generations allerbedste filmfotografer. Han er tillige den mest hædrede. Han havde en forkærlighed for location-optagelser og optagelser af dyr, som i "Paw" og "Ulvetid". Hans mest kendte film er uden tvivl de to, han filmede for Dreyer, hvilket også er anerkendt i udlandet. Dette falder helt i tråd med hans egne ord: "Der er kun Dreyer for mig. Der er intet andet, der tæller".


Bendtsen har blandt andet modtaget en Bodil for "Paw" og en æres-Bodil i 1996, en Robert for "Europa" (som i øvrigt også blev tildelt den tekniske pris i Cannes) og 10.000 kr. af Filmfonden i 1964 for "Gertrud". Han blev i 1992 æresmedlem af Dansk Filmfotograf Forbund.


Forfatter: Birgit Granhøj Dam, DFI.


Se mere om Henning Bendtsen på www.carlthdreyer.dk.

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Historien bag kameraet 2006 Medvirkende Tv-dokumentar
Ordet og lyset 2001 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Im Laboratorium des Doktor von Trier: Zurück zur Magie des Kinos 1998 Medvirkende Tv-dokumentar
Carl Th. Dreyer - Min metier 1995 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Sprogbilleder 1995 Foto DK/Dokumentarfilm
Fotografiske billedrytmer 1994 Instruktion, Manus, Foto DK/Eksperimentalfilm
Barbut 1994 Foto DK/Dokumentarfilm
Dreams & dreams 1993 Foto DK/Eksperimentalfilm
Europa 1991 Foto DK/Spillefilm
Star-crossed lovers 1991 Foto DK/Kort fiktion
Sangen om kirsebærtid 1990 Foto DK/Spillefilm
Vindkraft 1989 Foto DK/Dokumentarfilm
Papirduen 1988 Foto DK/Kort fiktion
Tivoli - mit Tivoli 1988 Fotograf DK/Dokumentarfilm
Epidemic 1987 Foto DK/Spillefilm
Så du røgen? 1987 Foto DK/Dokumentarfilm
Paradiset er ikke til salg 1985 Foto DK/Dokumentarfilm
Magten er sød 1984 Foto DK/Dokumentarfilm
Den grønne fattigdom 1983 Foto DK/Dokumentarfilm
Ulvetid 1981 Foto DK/Spillefilm
Gorm-feltet 1981 Foto DK/Dokumentarfilm
Skjult viden 1979 Foto DK/Dokumentarfilm
Line 1975 Foto DK/Dokumentarfilm
Maleren Ole Schwalbe 1974 Fotograf DK/Dokumentarfilm
Kort fra Danmark 1973 Foto DK/Dokumentarfilm
Danske lystbilleder 1973 Foto DK/Dokumentarfilm
Følelserne er de samme 1972 Foto DK/Dokumentarfilm
Smuglerne 1970 Foto Tv-serie
Svend Asmussen 1970 Foto Dokumentariske optagelser
Mordskab 1969 Foto DK/Spillefilm
Soldaterkammerater på bjørnetjeneste 1968 Foto DK/Spillefilm
Snemanden 1968 Foto DK/Kort fiktion
Her er Kuwait 1968 Foto DK/Dokumentarfilm
Portræt af P.V. Glob 1968 Foto DK/Dokumentarfilm
Den røde kappe 1967 Foto DK/Spillefilm
Onkel Joakims hemmelighed 1967 Foto DK/Spillefilm
Elsk... din næste 1967 Foto DK/Spillefilm
Dilmun 1967 Foto DK/Dokumentarfilm
Dilmun 1967 Foto DK/Dokumentarfilm
Naboerne 1966 Foto DK/Spillefilm
Nu stiger den 1966 Foto DK/Spillefilm
Luristan 1966 Foto DK/Dokumentarfilm
Flådens friske fyre 1965 Foto DK/Spillefilm
Pigen og millionæren 1965 Foto DK/Spillefilm
Islam 1965 Foto DK/Dokumentarfilm
Don Olsen kommer til byen 1964 Foto DK/Spillefilm
Der er noget i luften 1964 Medvirkende Tv-film
Gertrud 1964 Foto DK/Spillefilm
Slottet 1964 Foto DK/Spillefilm
Arbejdsplads Syrien 1964 Foto DK/Dokumentarfilm
April 1963 Foto DK/Spillefilm
Bussen 1963 Foto DK/Spillefilm
Gudrun 1963 Foto DK/Spillefilm
Vi har det jo dejligt 1963 Foto DK/Spillefilm
Ta' chancen 1963 Foto DK/Dokumentarfilm
Drømmen om det hvide slot 1962 Foto DK/Spillefilm
Dirch går køkkenvejen 1962 Foto DK/Reklamefilm
Det tossede paradis 1962 Foto DK/Spillefilm
Oskar 1962 Foto DK/Spillefilm
Hest på sommerferie 1962 Foto DK/Dokumentarfilm
Historien om en krone 1962 Foto DK/Dokumentarfilm
Eventyr på Mallorca 1961 Foto DK/Spillefilm
Komtessen 1961 Foto DK/Spillefilm
Sorte Shara 1961 Foto DK/Spillefilm
Landsbylægen 1961 Foto DK/Spillefilm
Allahs have 1960 Foto Tv-serie
Når vi konvojen? 1960 Foto Tv-serie
Fodnoter i sandet 1960 Foto Tv-serie
Paw 1959 Foto DK/Spillefilm
Luftangreb 1959 Foto DK/Dokumentarfilm
Olie til Danmark 1959 Foto DK/Dokumentarfilm
Over alle grænser 1958 Foto DK/Spillefilm
Giro 9 kalder 1958 Foto DK/Dokumentarfilm
Skarpe skud i Nyhavn 1957 Foto U/Spillefilm
Amor i telefonen 1957 Foto DK/Spillefilm
Der var engang en gade 1957 Foto DK/Spillefilm
Natlogi betalt 1957 Foto DK/Spillefilm
Sønnen fra Amerika 1957 Foto DK/Spillefilm
Hvad vil De ha'? 1956 Foto DK/Spillefilm
Tante Tut fra Paris 1956 Foto DK/Spillefilm
Den store gav-tyv 1956 Foto DK/Spillefilm
Vi som går stjernevejen 1956 Foto DK/Spillefilm
Renlighed er en god ting 1956 Foto DK/Dokumentarfilm
Gengæld 1955 Foto DK/Spillefilm
Flugten til Danmark 1955 Foto U/Spillefilm
Mod og mandshjerte 1955 Foto DK/Spillefilm
Tre finder en kro 1955 Foto DK/Spillefilm
I går, i dag og i morgen 1955 Foto DK/Kort fiktion
Ordet 1955 Cheffotograf DK/Spillefilm
Himlen er blå 1954 Foto DK/Spillefilm
Sukceskomponisten 1954 Foto DK/Spillefilm
Et eventyr om tre 1954 Foto DK/Spillefilm
Det gælder livet 1953 Foto DK/Spillefilm
Min søn Peter 1953 Foto DK/Spillefilm
Hejrenæs 1953 Foto DK/Spillefilm
Avismanden 1952 Foto DK/Spillefilm
Ta' Pelle med 1952 Foto DK/Spillefilm
Kærlighedsdoktoren 1952 Foto DK/Spillefilm
Signalet 1951 Foto DK/Dokumentarfilm
24.000.000.000.000 1951 Foto DK/Dokumentarfilm
Legato 1950 Instruktion, Manus, Produktion, Foto, Klip DK/Eksperimentalfilm
Ping pong 1950 Instruktion, Foto, Tegninger DK/Eksperimentalfilm
Han blev flyver 1950 Klip DK/Dokumentarfilm
Peter må vente 1949 Foto DK/Kort fiktion
Spar på vandet 1949 Foto DK/Dokumentarfilm
Fra Vester Nebel til Islands Brygge 1948 Foto DK/Dokumentarfilm
Om rationalisering 1948 Foto DK/Dokumentarfilm
Marshalloverenskomsten underskrives 1948 Foto DK/Dokumentarfilm
Se 1948 Foto DK/Dokumentarfilm
De hvide kryds 1948 Foto DK/Dokumentarfilm
Information (II) 1947 Foto DK/Dokumentarfilm
Hvis det bliver nødvendigt 1946 Foto DK/Dokumentarfilm