Ole Palsbo

Instruktør og skribent. Født 13/8 1909, død 11/6 1952 - 42 år gammel. Gift 1º med Susanne Palsbo - ægteskabet opløst, 2º med Tove Fenger Palsbo.

Uddannet journalist og op gennem 1930'erne og 40'erne et af de førende navne inden for den københavnske film- og teaterkritik. Bl.a. ansat på Nationaltidende i en årrække og siden Ekstra Bladet.

Forlod i 1940 anmeldervirksomheden for at blive pressesekretær på Palladium. Her skrev han sammen med Svend Methling drejebog til spillefilmen "Nat-Ekspressen (P.903)", som han også var instruktørassistent på. Ole Palsbo siger selv om sin entre i filmbranchen: ".. det var meget interessante Aar, og jeg var en forslugen Elev, for jeg tænkte hele Tiden, at hvis jeg engang vilde fortsætte som Kritiker, var det ingen daarlig Idé selv at have prøvet at lege med Værktøjet" (Ekstra-Bladet 10/10 1944).

Kort efter arbejdet med "Nat-Ekspressen (P.903)" fik Palsbo for alvor muligheden for 'at lege med værktøjet', da Mogens Skot-Hansen, som var leder af Regeringens Beskæftigelsesudvalgs kortfilmproduktion, henvendte sig til ham med en propagandafilm for Landsforeningen for Arbejdsløshedens bekæmpelse. "Spild er Penge", som er fortalt i et levende og dynamisk filmsprog, blev godt modtaget af pressen, og det 7 min. lange svendestykke førte til en ansættelse hos Nordisk Film, som et par år forinden havde intensiveret sin kortfilmproduktion. Her lavede Palsbo seks film og bidrog i høj grad til dansk kortfilms opblomstring i en periode, der siden er blevet kaldt 'dansk kortfilms guldalder' (andre væsentlige aktører var bl.a. Bjarne Henning-Jensen, Theodor Christensen, Karl Roos, Hagen Hasselbalch og Søren Melson).

I 1946 debuterede Ole Palsbo som spillefilminstruktør med "Diskret Ophold" - en film, der foregår på et lille privat pensionat for unge kvinder, der er kommet galt af sted. Med en gemytlig Ib Schønberg som jordemodermand i centrum får vi indblik i tre unge ulykkelige kvinders historier, som de udspiller sig efter ankomsten til pensionatet. Filmen blev rigtig godt modtaget og udmærker sig ved ægtheden i miljøskildringerne og Palsbos talent for personinstruktion. Han fortsatte med yderligere tre spillefilm i rap, hvor især nummer to - "Ta' hvad du vil ha'" - med sin ubarmhjertige og kompromisløst konsekvente fortælling om en families skærmydsler i forbindelse med en forestående arv, cementerer hans position som periodens betydeligste filmskaber. Scenen, hvor det dybt alkoholiserede ægtepar Oscar og Maja (spillet med hjerteskærende indlevelse af Ib Schønberg og Ellen Gottschalch) tænder for gassen og lægger sig til at dø sammen, er uforglemmelig.

I slutningen af februar 1951 forlod Ole Palsbo Nordisk Film midt under indspilningen af sin femte spillefilm "Vi arme syndere", som havde været afbrudt pga. Astrid Villaumes graviditet. Der er flere forklaringer på det dramatiske forløb, som tilsyneladende både indebar Palsbos (midlertidige) smækken med døren og en reel fyring. Palsbo har uden tvivl været under et enormt arbejdspres i den pågældende periode, men begik den for selskabet helt utilgivelige fejl at smide sin hovedrolleskuespiller Ib Schønberg på porten. Ifølge Palsbo selv havde han inden fyringen optaget lidt over halvdelen af filmen, som blev færdiggjort af Erik Balling, men formentlig er alle spillescenerne blevet fornyede, så det kun er få scener i den færdige film, der kan tilskrives Palsbo.

Kort efter premieren på "Vi arme syndere" begik Ole Palsbo selvmord. I aviserne blev der efterfølgende skrevet om hans vanskelige sind, depressioner og svigtende nerver. Uigenkaldeligt er det, at han med sin ubestikkelige kunstneriske ærlighed fremstår som den nok betydeligste danske instruktør i perioden efter besættelsen, og i hvert fald - sammen med bl.a. Bjarne Henning-Jensen - insisterede på en ægthed i skildringen af mennesker og miljøer, som pegede i en helt anden retning end de Morten Korch'ske folkekomedier, der ellers satte dagsordenen for dansk film.