enda

Adam Poulsen

(1879 – 1969)

Skuespiller og teaterdirektør. Søn af kgl. skuespiller Emil Poulsen og bror til skuespiller Johannes Poulsen. Gift 1° i 1906 med med Ellen Rimestad (ægteskabet opløst), 2° i 1920 med skuespillerinde Nathalie Krause (1884-1953, ægteskabet opløst).

Debuterede på Dagmarteatret i 1901 og kom til Det kgl. Teater i 1909. Oprettede Friluftsteatret i Dyrehaven 1910, blev direktør for Dagmarteatret 1911-14, chef for Svenska Teatern i Helsinki 1916-19 og chef for Det kgl. Teater 1930-31, hvor han måtte fratræde pga. sygdom.

Debuterede på film sammen med sin bror hos Regia Kunstfilm i 1910. Fra 1911 var han engageret hos Nordisk Film, hvor det over en længere periode blev til 8 film. Adam Poulsen inkarnerede i kraft af sin teaterbaggrund kunst og kvalitet i de film, han spillede med i, og var med sit smukke udseende den oplagte filmhelt.

Litteratur: En skuespillers erindringer (memoirer), 1961-62.

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Via Crucis 1920 Adam, en ung præst DK/Spillefilm
Druknet i Flammehavet 1916 Medvirkende DK/Spillefilm
Af Elskovs Naade 1914 Grev Willy von Teyn DK/Spillefilm
Luftskipperen 1913 Fritz, luftakrobat DK/Kort fiktion
Scenens Børn 1913 Charles Lacour, skuespiller DK/Spillefilm
Dødsdrømmen 1912 Medvirkende DK/Kort fiktion
Onkel og Nevø 1912 Professor Tarm DK/Kort fiktion
Indbruddet hos Skuespillerinden 1912 Prémieux, bankier DK/Kort fiktion
Privatsekretæren 1911 John Durban, fattig ung mand DK/Kort fiktion
Dorian Grays Portræt 1910 Medvirkende DK/Kort fiktion
Elskovsleg 1910 Dr. Moran, læge DK/Kort fiktion
Djævlesonaten 1910 Claude Bernard, maler DK/Kort fiktion
Et Menneskeliv 1910 Medvirkende DK/Kort fiktion
Et Gensyn 1910 Willer, professorens elev, Almas kæreste DK/Kort fiktion
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.