Ingolf Boisen

Instruktør, fotograf, manuskriptforfatter, producent, direktør. Født 8/5 1904, død 3/7 1990.

Som færdiguddannet cand. polit. fra Københavns Universitet i 1930 havde Ingolf Boisen egentlig tænkt sig en karriere som ambassadør, men et job som propagandasekretær i Socialt Oplysnings-Forbund fik ham til at skifte mening. En af hans arbejdsopgaver var at tage rundt i landet og vise debatfilmen ’Det kan nytte’ i forsamlingshuse og gymnastiksale til såkaldte forevisningsaftener. Faktisk havde han allerede i 1925-26 stiftet bekendtskab med filmproduktion som assistent på en agitationsfilm for Akademisk Skyttekorps, hvor han bl.a. bar kamerastativet for fotografen George Schnéevoigt.

Da Socialt Oplysnings-Forbund lukkede i 1933 blev Boisen ansat i Baltic Film. Han tog på studieophold i Frankrig og England, og i London fik han kontakt til dokumentarfilmmanden John Grierson, som var pioner i den britiske kortfilmbevægelse. Her fik han indsigt i filmproduktion og distribution, og drømmen om at blive selvstændig blev født. I 1935 forlod han Baltic Film efter at have filmet reportagefilmen om faldskærmsvovehalsen John Tranum ’John Tranums sidste Flyvning’ (1935).

Herefter lavede han et par småfilm på bestilling sammen med studiekammeraten Axel Lerche. Det førte til, at de 1. september 1935 grundlagde produktionsselskabet Minerva-Film, hvis formål til at begynde med var, ”at optage smalfilm til praktiske opgaver”. Op gennem 1930’erne producerede Minerva oplysningsfilm, reklamefilm, turistfilm mm. for private og offentlige rekvirenter som fx krigsministeriet og Dansk Kulturfilm. Turistfilmen ’C – et hjørne af Sjælland’ (1938) produceret af Minerva-Film blev Theodor Christensens og Karl Roos’ debutfilm som manuskriptforfattere og instruktører, og de kom til at arbejde tæt sammen med Ingolf Boisen i årene fremover. Alle tre blev de helt centrale for dansk kort- og dokumentarfilms storhedstid i 40’erne og 50’erne med masser af banebrudende film produceret af Minerva-Film.

’Iran – det nye Persien’ (1939) blev Ingolf Boisens gennembrud som medinstruktør og producent. I filmen fulgte han gennem et år Kampsaxs danske ingeniører og deres arbejde med at bygger den transsibiriske jernbane.

Under anden verdenskrig havde Ingolf Boisen og Minerva-Film nok at gøre med at producere oplysningsfilm for de danske myndigheder, først og fremmest Dansk Kulturfilm og Ministeriernes Filmudvalg. Boisen instruerede i den periode bl.a. ’Staden København’ (1944), ’Apotek’ (1944), ’Faren fra Luften’ (1944) og ’84 Petersen’ (1946). Men mellem de officielle opgaver arbejdede Boisen og mange andre dokumentarfilmfolk også illegalt for modstandsbevægelsen. En del af resultatet kan ses i ’Det gælder din Frihed’ (1946), som 23 fotografer var med til at filme i hele landet.

Op gennem 1950’erne fortsatte Ingolf Boisen med at instruere oplysningsfilm ved siden af det omfattende arbejde med virksomhedsfilm for bl.a. SAS, B&W, F.L. Smidth og NKT. I slutningen af 50’erne mente de kreative kræfter på Minerva-Film, at der var opstået et reelt behov for en filmskole, og den lavede de selv. De kaldte den Dramatisk Film Akademi. Eleverne mødte op på Minerva til teoretisk undervisning kl. 8-9 og var derefter med på dagens optagelser. Lærerne var Ingolf Boisen, Karl Roos, Axel Lerche og Theodor Christensen, og skolen kørte et par år. Senere skulle Theodor Christensen blive en af de drivende kræfter i oprettelsen af Den Danske Filmskole i 1966.

I 1963 blev Ingolf Boisen direktør for den selvejende institution Nuna-Film, hvis formål var at producere en film om Knud Rasmussen. Det blev til den Bodil-vindende ’Knud’ (1965) instrueret af Jørgen Roos og med Boisen som produktionsleder. Nuna-Film producerede også ’Jeg alene undkom. En film om Carsten Niebuhr’ i 1981 med manuskript af Boisen, der ligesom Niebuhr var meget berejst. Boisen forlod Minerva-Film i 1970 og stiftede samtidig enmandsfirmaet Ingolf Boisen Filmproduktion, som blandt andet for NKT producerede ’Frisk vand til Capri’ (1978) med Boisen som instruktør.
Ingolf Boisen har været med til at producere mere end 1000 film for Minerva og indtager derfor stillingen som en af dansk kort- og dokumentarfilms ”grand old men”. Gennem hele karrieren havde han i sine film fokus på det enkelte menneske, når en historie fra virkeligheden skulle fortælles. Præcis ligesom læremesteren John Grierson.

Boisen brugte altid meget tid på research, inden han skrev et manuskript, havde stor rejselyst og var generelt drevet af en nysgerrighed over for livet.

Kilde: ”Klip fra en filmmands liv”, Ingolf Boisen, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck, København, 1977.

En del af Ingolf Boisens film kan ses på www.danmarkpaafilm.dk