En skildring af produktionen af tørv i Danmark under Anden Verdenskrig med udgangspunkt i Lille Vildmose. Filmens titel referer til, at produktionen af tørv kun kunne foregå om sommeren, når det var tørt vejr, altså i ca. 100 dage. Der blev arbejdet i døgndrift på omkring 600 ha, og hver dag producerede de ca. 1000 arbejdere op imod 1000 tons tørv. Tørven blev anvendt på Aalborg Portland Cementfabrik i Aalborg som brændsel i stedet for kul og olie, som var vanskelig at få adgang til under krigen. For at kunne transportere tørven rund i Lille Vildmose, blev der anlagt 67 km jernbane på smalspor.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.