enda
Person

Niels Anders Thorn

(1956 – )

Skuespiller. Født 16/6 1956.

Uddannet på Aarhus Teater 1980.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Da Niels Anders Thorn i 1987 debuterede i titelrollen som den stumme tjener i Peter Steens tv-spil "Bertel" (1987), skrev kritikeren Jens Kistrup, at han "udstrålede en uskyld, der i sig selv må virke som en provokation."


Det er Thorns dragende gådefulde, brunøjede blik og skæret af forfinelse omkring hans person, der især gør indtryk i dette aparte gennembrud. Men det blev ikke uskylden, der kom til at præge hans senere karriere, men en kerne af noget uforklarligt og ofte dæmonisk. Og allerede i 1987 måtte han i et interview a propos Bertel understrege: "Ingen er jo entydige. Hver neurose sidder som et stempel i kroppen på os."


Det særlige Thorn-kendemærke bliver da også en tone af noget dobbeltbundet og vagt truende, der let kan glide over i sarkasme. Ole Bornedal kunne f. eks. udnytte hans urbane, men ildevarslende karisma i "Nattevagten" (1994), hvor hans læge bliver en fremragende red herring - udskyldigt mistænkt af tilskueren for de værste skændsler.


Hans hovedrolle i "Bertel" (1987) fulgtes mærkeligt nok kun umiddelbart op af banale småroller, men i Bornedals tv-film "Masturbator" (1993) står han i centrum som en middelmand på psykisk glidebane mod anormaliteten. Han er kolerisk knudemand i voksen-julekalenderen "Juletestamentet" (1995) og ses i en typisk skurkerolle som alt for skydeglad EU-kommissær i afsnit 4 af tv-serien "Strisser på Samsø" (1997-98).


Han giver den ikke for lidt som frustreret yuppie-sælger med tvivlsomme metoder i det tredelte drama "Den Attende" (1998), er geskæftig supermarkedsansat i familiefilmen "Når mor kommer hjem" (1998) og spiller mere diskret den intrigante kollega, der står på spring til at overtage Peter Myginds job i Peter Gren Larsens "Baby Doom" (1998). Som politimand i "Her i nærheden" (2000) er han relativt afslappet over for Frits Helmuths fanatiske sporhund, og han ses som gangsteren Færingens håndlanger med permanent ørekløe i "Blinkende lygter" (2000). Desuden medvirker han som korrekt politimester i børnefilmen "Ørkenens juvel" (2001) og som en kosteligt hverdagssatanisk tjener formummet i sort fuldskæg i Martin Strange-Hansens afgangskomedie fra Den Danske Filmskole, "Når lysterne tændes" (2001).


Hans senere roller tenderer mere mod det kyniske eller komiske end det dæmoniske. Det gælder dog ikke hans Elverkonge i DRs julekalender "Jul på Kronborg" (2000), som han gør til selve Mørkets Fyrste. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi Musik
Titel År Funktion Kategori
Den anden verden 2016 Hoftjener Tv-serie
Weekendfar 2013 Flemming DK/Kort fiktion
Valg i kommunen 2013 Carsten Prehn Tv-serie
Broen 2 2013 Plastikkirurg Tv-serie
Piraterne! 3D 2012 Dialoginstruktør (dansk version) U/Spillefilm
Ice Age 4 - på gyngende grund 2012 Dialoginstruktør (dansk version) U/Spillefilm
Mumitroldene og jagten på kometen 2010 Mumriken U/Spillefilm
Remis 2009 Henry DK/Kort fiktion
Nat på museet 2 2009 Octavius U/Spillefilm
Store drømme 2009 Dennis Tv-serie
Lærkevej 2009 AA-sponsor Tv-serie
Disco ormene 2008 Justesen DK/Spillefilm
Livvagterne 2008 Gamle Tv-serie
Kærlighed på film 2007 Dr. Henriques DK/Spillefilm
2900 Happiness 2007 Gert Riis Borg Tv-serie
Vikaren 2007 Philips far DK/Spillefilm
Solia 2006 Medvirkende DK/Kort fiktion
Nynne 2006 Jacob, redaktionschef Tv-serie
Efter brylluppet 2006 Præst DK/Spillefilm
I hendes hænder 2006 Konsulent DK/Kort fiktion
Det sorte hul 2005 Pantefoged DK/Kort fiktion
Zimmer frei 2004 Niels Bro DK/Kort fiktion
The Prince & Me 2004 Thomas Anderson U/Spillefilm
Den nye mand 2003 Dr. Nielsen DK/Kort fiktion
Anja efter Viktor 2003 Gunnar DK/Spillefilm
Er du skidt, skat? 2003 Henning Tv-serie
Hjerteafdelingen 2002 Instruktion Tv-serie
Bertram & co 2002 Far Børge DK/Spillefilm
Nikolaj og Julie 2002 Kursusleder Tv-serie
Ørkenens juvel 2001 Politi-Bent DK/Spillefilm
Prisen 2001 Medvirkende DK/Kort fiktion
Når lysterne tændes 2001 Tjener DK/Kort fiktion
Jul i hjemmeværnet 2001 Bankmand/DBU-mand Tv-serie
Jolly Roger 2001 Gammeldags engel DK/Spillefilm
Tegninger 2000 Faderen DK/Kort fiktion
Jul på Kronborg 2000 Elverkonge Tv-serie
Her i nærheden 2000 Jacinskij DK/Spillefilm
Blinkende lygter 2000 William DK/Spillefilm
Edderkoppen 2000 Greven Tv-serie
Genfærd 1999 Mogens DK/Kort fiktion
Besat 1999 Jensen DK/Spillefilm
Dybt vand 1999 Carstens Tv-film
Hvide løgne 1998 Ivan Tv-serie
Baby Doom 1998 Steven DK/Spillefilm
Brødrene Mortensens jul 1998 Svend Aage Madsen Tv-serie
Når mor kommer hjem... 1998 Henning DK/Spillefilm
Fusion 1997 Peter Tv-film
Strisser på Samsø 1997 Jørgen Sivertsen Tv-serie
Sunes familie 1997 Hr. Bendsen DK/Spillefilm
TAXA 1997 Medvirkende Tv-serie
GUFOL-Mysteriet 1997 Konsulenttype Tv-serie
Deadline 1997 Medvirkende Tv-film
Renters rente 1996 Martin Tv-serie
Den attende 1996 Michael DK/Spillefilm
Bryllupsrejsen 1995 Medvirkende DK/Kort fiktion
Juletestamentet 1995 Martin, reklamemand Tv-serie
Ord 1994 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Til døden os skiller 1994 Medvirkende Tv-film
Nattevagten 1994 Lægen DK/Spillefilm
To mand i en sofa 1994 Mand DK/Spillefilm
Gennem lydmuren 1993 Medvirkende DK/Kort fiktion
Life Is a bitch 1993 Medvirkende DK/Kort fiktion
Masturbator 1993 Robert Tv-film
Mørklægning 1992 Mortensen, tjener Tv-serie
Gøngehøvdingen 1992 Svensk soldat Tv-serie
Y som Yrsa 1991 Medvirkende DK/Kort fiktion
Drengene fra Sankt Petri 1991 Orkesterleder DK/Spillefilm
Casanova 1990 Engelsk mand DK/Spillefilm
1814 1989 Christian Frederik Tv-serie
Kiki - den lille heks 1989 Stemme U/Spillefilm
Manden indeni 1989 Medvirkende DK/Kort fiktion
Musik År Film Funktion
Lov og orden 2001 Ørkenens juvel Sang