Fotograf, instruktør. Født 1/1 1866 (Lars Peter Petersen), død 18/2 1931 - 65 år gammel.
Udlært hos fotograf Carl Rathsack i Hillerød i 1883. Under sin læretid havde han fået kontakt med den legendariske landsbysnedker og 'kamerakonstruktør' Jens Poul Andersen, også kaldet 'Nellerødmanden', som fik stor betydning for Elfelts karriere. Første ansættelse som færdiguddannet fotograf blev hos en af Københavns førende fotografer Johannes Petersen. Samtidig indledte han et formelt forretningssamarbejde med Jens Poul Andersen og blev eneforhandler af hans håndfremstillede 'Nellerødkameraer'. Efter endt militærtjeneste blev Elfelt i 1888 ansat hos en anden af hovedstadens frentrædende fotografer Johannes Hauerslev, og 1. maj 1890 åbnede han eget atelier på hjørnet af Købmagergade og Kultorvet. Med to af sine brødre, Karl og Axel, som assistenter udviklede fotografmesteren en blomstrende forretning og godt 10 år senere, nemlig ved udgangen af februar 1901, kunne Elfelt besmykke sig med titlen 'Kgl. Hoffotograf'. Senere samme år skiftede han navn til Peter Elfelt. I 1905 flyttede han sit atelier til et større lokale på adressen Østergade 24, tæt på Kgs. Nytorv og Magasin du Nord.
Men inden da udmærkede Elfelt sig ved dét, som for alvor har givet ham en plads i historiebøgerne: som den første i Danmark - længe før alle andre - optog han levende billeder. Efter at have erhvervet et kamera fra Frankrig i 1896 og fået fremstillet en forbedret model hos Jens Poul Andersen optog han i begyndelsen af 1897 den første lille levende filmsekvens af omkring et halvt minuts varighed "Kørsel med grønlandske Slædehunde". Med den startede Elfelt en produktion af 'naturbilleder' og reportagefilm, der indebar en lang række af kongelige ankomster og begravelser, børnehjælpsdage, dyrskuer, optog, opvisninger og meget andet. Overraskende mange af disse film er bevaret og udgør en fantastisk dokumentation af livet i Danmark omkring århundredeskiftet. Det blev til omkring 200 reportagefilm i alt.
I 1903 forsøgte Elfelt sig for første og eneste gang med en 'spillefilm' - den første i Danmark - som fik titlen "Henrettelsen". Historien baserede sig på virkelige hændelser i Frankrig, hvor en ung kvinde var tiltalt for at have myrdet sine 10 børn. Francesca Nathansen, der var sangerinde ved varietéen Vodroffslund på Frederiksberg, spillede hovedrollen, og filmen, der har haft en længde på maksimalt 40 meter, var fortrinsvist optaget i buegangene på Christiansborg Slot. Elfelt har i senere interviews givet udtryk for, at han ikke selv var begejstret for denne fiktionsfilm. Reklamefilm blev det også til. Allerede i 1904 er der eksempler på en film, hvor der reklameres for Svenborg bryggeriets Bock-øl.
Selv om film ikke var og aldrig blev Elfelts hovedbeskæftigelse, kastede han sig også over biografdrift. I 1901 fik han en livstids-biografbevilling og åbnede biografen 'Kjøbenhavns Kinoptikon' på 1. sal i Frederiksberggade 27. Det var lidt 'for tidligt' for det københavnske publikum, og først i 1906 lykkedes biografdriften for Elfelt i samarbejde med den unge ingeniør og senere instruktør, Alexander Chistian. 'Kinografen' blev etableret på samme adresse og fik en lang levetid.
Litteratur: Marguerite Engberg: Dansk stumfilm I (1977). Flemming Berendt (red.): Objektiv nr. 90 - temanummer om Peter Elfelt (november 2000). John Ernst: Lars Peter Elfelt in Kosmorama nr. 66.
Titel | År | Funktion | Category |
---|---|---|---|
De første danske reportagefilm | 1995 | Foto | DK/Dokumentarfilm |
Den Kongelige Ballet 1902-1906 | 1979 | Instruktion | DK/Dokumentarfilm |
Den danske kavalkade | 1940 | Foto | DK/Dokumentarfilm |
Børnehjælpsdag. Omkring 1920-1925 | 1920 | Instruktion | DK/Dokumentarfilm |
Hartmanns Frølager | 1920 | Instruktion | DK/Dokumentarfilm |
Berlingske Tidende | 1916 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
S/S Frederik VIII's Afgang | 1915 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Pengene eller Livet - Casino | 1915 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Minesprængning i Sundet | 1911 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
I.P. Müller I | 1911 | Instruktion, Foto | Dokumentariske optagelser |
Odder By | 1909 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Modeopvisning - Kjoler | 1908 | Instruktion | DK/Dokumentarfilm |
Maj-demonstrationer i Slagelse | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Børnehjælpsdag | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Ingeniørerne graver Skandser og udfører Sprængninger | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Automobiludstilling i Nykøbing F. | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Zoologisk Have - Barnet og Aben | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Skøjteløbning i Fredericia | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Juletræet | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Københavnerbilleder | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Fru Oda Nielsens afrejse til Amerika | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Direktør Dessau | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Fru Ellen Aggerholm | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Vognmandskuskenes Udflugt til Køge | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Fastelavnsløjer hos Mogensen i "Napoli" | 1907 | Instruktion, Foto | Dokumentariske optagelser |
Zachariæs Selskab | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Badende Drenge i Skovshoved Havn | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Frivilligt Drenge Forbund | 1907 | Instruktion | DK/Dokumentarfilm |
Orkestret paa Frederiksberg Teater | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Vore Ingeniører slaa Pontonbro | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Haslev Dyrskue | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Hestevæddeløb i Sverige | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Sprængning af Huse i Ordrup Krat | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Sprængning af Træer i Dyrehaven | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Automobiler i Fredensborg | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Skøjteløbning i Fredericia II | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Skoleskibet Vikings Kæntring | 1907 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Kongerevue paa Fælleden | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Torvedag i Odense | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Begravelse i Svendborg. Brockenhuus-Schack | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Prinsen og Prinsessen af Wales Ankomst til Trondhjem | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Svømmekonkurrence | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Sportsrideklubben paa Eremitagen | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Skiløb. Holmenkollen. | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
17. Majdag | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Lerfossen ved Trondhjem | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Kong Haakons og Dronning Mauds Besøg i Danmark October 1906 | 1906 | Instruktion | DK/Dokumentarfilm |
Kong Haakon om Bord paa Dannebrog | 1906 | Instruktion | DK/Dokumentarfilm |
Børnetoget i Trondhjem | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Islands Altings Besøg i København | 1906 | Instruktion, Foto | Dokumentariske optagelser |
Zigeunerdans af Troubaduren | 1906 | Instruktion | DK/Dokumentarfilm |
Orfeus og Eurydike | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Livjægerne paa Amager | 1906 | Instruktion | DK/Dokumentarfilm |
Kong Frederik VIII's Proklamation | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Kong Frederik VIII's Ankomst til Berlin | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Kong Haakons Besøg paa 'Herluf Trolle' | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Kong Haakons og Dronning Mauds Ankomst til Trondhjem | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Elfelt kompilation | 1906 | Instruktion | Antologi |
1ste Maj-Toget | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Militære Opvisninger paa Fælleden | 1906 | Instruktion, Foto | Dokumentariske optagelser |
Viking løber af Stabelen | 1906 | Instruktion, Foto | Dokumentariske optagelser |
Kong Christian IX's Bisættelse | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Sophus Neumann fortæller Eventyret "Sommerfuglen" | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Faustinus | 1906 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Børnehjælpsdagen 1905, II | 1905 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Børnehjælpsdagen 1905, III | 1905 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Ved Charlottenlund | 1905 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Linotol Comp. | 1905 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Kong Haakons Afrejse | 1905 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Kejser Wilhelms Ankomst til København | 1905 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Væddeløb paa Travbanen | 1905 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Med Sporvogn gennem Aarhus' Gader | 1905 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Børnehjælpsdagen 1905, I | 1905 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
De Otte i Christiania | 1905 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Horsens udstillingen | 1905 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Børnehjælpsdag 1904 og 1905 | 1905 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Haandværkeroptog fra Christiansborg, 1904. | 1904 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Ribe Domkirkes Indvielse | 1904 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Daniel Dalsgaards Kaffeforretning | 1904 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Kejserinde Dagmars Ankomst til Gentofte | 1904 | Instruktion, Foto | Dokumentariske optagelser |
I.P. Müller viser "Mit System" | 1904 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Henrettelsen | 1903 | Instruktion | DK/Kort fiktion |
Indsejlingen til Warnemünde | 1903 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Dagmar Hansen | 1903 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Prinsesse Marie til Hest | 1903 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Tarantellen af Napoli | 1903 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Sylfiden | 1903 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Kong Christian IX modtager Storhertug Friedrich-Franz af Mecklenburg Schwerin | 1903 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
De Kongelige paa Cykler i Fredensborg Slotsgaard | 1903 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Kongejagt paa Hveen | 1903 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Artilleri ved Jægerspris | 1903 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Gedser-Warnemünde Rutens Indvielse 1903 | 1903 | Instruktion, Foto | Dokumentariske optagelser |
Kejserinde Dagmars Ankomst til Bellevue | 1902 | Instruktion, Foto | Dokumentariske optagelser |
Dronning Alexandras Ankomst til Toldboden | 1902 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Sct. Clemensbro i Aarhus | 1902 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Kongerevue paa Fælleden | 1902 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Pas de deux | 1902 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Wania Tartakoff | 1902 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Tietgens Begravelse | 1901 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Folketoget den 1. September 1901 | 1901 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Czar Nikolai II's Ankomst til Helsingør | 1901 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Badende Damer paa Badeanstalt | 1901 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Panserskibet Odin ("Bougvand") | 1900 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Kejserinde Dagmars Ankomst til Helsingør | 1900 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Hartmanns Begravelse | 1900 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Brydekamp mellem Bech-Olsen og Poul Pons | 1899 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Badescener fra Skovshoved | 1899 | Instruktion, Foto | DK/Dokumentarfilm |
De Kongelige skal fotograferes | 1899 | Instruktion | Dokumentariske optagelser |
Kørsel med grønlandske Hunde | 1897 | Instruktion, Foto | Dokumentariske optagelser |
Svanerne i Sortedamssøen | 1897 | Instruktion, Foto | Dokumentariske optagelser |
Brandvæsenet rykker ud | 1897 | Instruktion, Foto | Dokumentariske optagelser |
Dr. Clod-Hansen | Instruktion | Dokumentariske optagelser |