Rikke Louise Andersson

Skuespiller. Født 13/3 1972.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Ud af intetheden dukkede hun op med en lille mesterpræstation som den blonde luder Joyce i Ole Bornedals "Nattevagten" (1994) - en birolle, men central i filmens skarpeste scene, hvor hun ydmyges psykisk på en restaurant af Kim Bodnias og Nikolaj Coster Waldaus to studerende på bytur.

Med sit hjerteskærende sårede barneansigt og sin træfsikre københavnerreplik lykkes det hende på få minutter at antyde en hel vanskæbne af forsømthed. Smerten bag luder-forhærdelsen går lige ind og gør scenen til filmens uhyggeligste.

Hun fik Bodil og 'gennembrud', men de gode roller har ikke hængt på træerne. Med sin lillepigeudstråling synes hun at være det fødte offer. Der står ofte en aura af forladthed omkring hende. I "Kun en pige" (1995) har hun en lille rolle som en barnepige, der til heltindens store forargelse stjæler bleer - det fører til fyring, hvilket virker uretfærdigt, for det udspekulerede ligger fjernt fra Rikke Louise Andersson.

I gyseren "Sidste time" (1995) er hun hårdkogt og skrap i munden og ender som mordoffer, og præstationen er som alt andet i filmen udvendig. Og i opfølgeren "Mørkeleg" (1996) anslår hun - klædeligt - blidere toner, men bliver igen dræbt på bestialsk vis.

Endelig i Lotte Svendsens novellefilm "Royal Blues" (1997) kommer den gode rolle - som den arbejdsløse pige, der ubehjælpsomt prøver at trænge igennem til Kronprinsen med en benådningsansøgning for sin fængslede kæreste. Her er hendes troskyldige renhjertethed meget velanbragt som kontrast til de skæve og groteske figurer, hun møder på sin rundtur i et subtilt klassedelt København.

Overraskende handlekraftig og forfriskende frimodig er hun som lettere mystisk stuepige i Dagur Káris Filmskoleafgangsfilm "Lost Weekend" (1999) - en klar indikation af alsidighed. Mens Nicolas Winding Refns storbydrama "Bleeder" (1999) sætter hende på en svær opgave, for hverken hun eller medspilleren Kim Bodnia får megen replikstøtte i deres følelsesladede scener. Men hun gør indtryk i endnu en offerrolle, hvor moderskabets modning ligger antydet som en udviklingsmulighed.

Hun blev Bodilnomineret for præstationen og ses altså stadig som et af dansk films lyse skuespillerhåb. Rollen som heltindens lykkelige søster i "Fruen på Hamre" (2000) var ikke egnet til at indfri forventningerne. Men den antyder, at overgangen fra ungpige til kvinde bliver den næste udfordring. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]