Novembers dvd udgivelser

DVD. Mangler du inspiration, til hvad du skal ligge under juletræet? Tre danske film udkommer på dvd i november, og der bydes både på bilræs-drama, 70'er-nostalgi og et bokssæt med Niels Arden Oplevs film.

I november er der tre nye udgivelser på dvd: Dramaerne "Lev stærkt" og "Kapgang" og et Niels Arden Oplev-bokssæt, hvor syv af instruktørens film er samlet.

27. november "Lev stærkt"

Ulovligt gaderæs, alkohol og hurtig kærlighed er alt sammen noget, der kan sparke liv i en rastløs og adrenalinhungrende vennegruppe. Men kombinationen får fatale konsekvenser, da Nikolaj og hans bedste ven Martin med speederen i bund er skyld i en ung piges død. Martin ryger i fængsel, og Nikolaj går fri. Ramt af skyldfølelse vil Nikolaj gøre alt for at hjælpe Martin videre, men kærligheden kommer i vejen, da Nikolaj forelsker sig i Martins drømmepige, og tvinges ud i en sværm af dilemmaer.

Christian E. Christiansen er instruktøren bag filmen, der spilles af Cyron Melville, Jakob Oftebro, Danica Curcic og Joakim Ingversen. Filmen er støttet af Det Danske Filminstitut.

30. November "Kapgang"

kapgang2_450Foto: Bjørn Bertheussen

 

 

Filmen udspiller sig over et par uger i året 1976, og handler om den 14-årige Martin fra Sdr. Omme, der står over for at blive konfirmeret, men i stedet for kastes ud i en meget turbulent tid, da hans mor – pludseligt og uventet – dør af kræft. Nu må Martin, hans far og storebror indstille sig på en ny virkelighed – en virkelighed som både de og naboerne i den lille jyske provinsby håndterer på hver deres særegne måde. For samtidig med at Martin er på vej ind i de voksnes rækker, er han blevet forelsket i Kristine og måske også lidt i sin bedste ven Kim. Men hvordan forholder man sig lige til det, når ens far er ramt af sorg, og vistnok opsøger byens lokale damefrisør efter mørkets frembrud, når nabokonen får tærsk af sin mand, københavnersnuden Rolf, og man oveni skal planlægge sin egen seksuelle debut og bordplanen til sin konfirmation?

 

 

Filmen vandt kostumeprisen ved Chicago Internationale Filmfestival for sin veludførte 70'erne stil.

Niels Arden Oplev har instrueret filmen, der også er støttet af Det Danske Filminstitut. I hovedrollerne ses Villads Bøye, Frederik Winther Rasmussen, Anders W. Berthelsen, Sidse Babett Knudsen. Desuden medvirker blandt andet Pilou Asbæk, Stine Steengade og David Dencik også.

 

30. november Niels Arden Oplev Collection Box

 

oplev-boks2

Nu kan hele Niels Arden Oplevs samling af spillefilm blive din. Niels Arden Oplevs syv film er nemlig samlet i et nyt bokssæt, der udkommer på DVD. Kollektionen indeholder:
 

  • "Kapgang"
  • "Dead man down"
  • "Mænd der hader kvinder"
  • "To verdener"
  • "Drømmen"
  • "Fukssvansen"
  • "Portland"

3. december My Life Directed by Nicolas Winding Refn
 

MylifedirectedFoto: Space Rocket Nation

Liv Corfixen er gift med Nicolas Winding Refn og har derfor kunnet dreje en personlig film om husbonden, der efter bedste evne skal forene sin karriere med rollen som familiemenneske og far. Hun har kameraet med, da hele familien flyttede seks måneder til Bangkok, hvor Refn skulle indspille "Only God Forgives" (og ikke "Drive 2", som han pointerer). Som det illustreres, så er det ikke problemfrit både at skulle styre en filmproduktion og holde hustru, børn og gæstende Hollywoodstjerner tilfredse. Vi er også med til verdenspremieren i Cannes, og får undervejs også indblik i Ryan Gosling og Refns venskab, ligesom vi er med, når kultinstruktøren Alejandro Jodorowsky lægger tarotkort for både den ene og den anden instruktør.

Dokumentarfilmen udkommer på VOD, og kan købes gennem Itunes og Blockbuster fra den 3. december.