Bille August er efter en række store internationale produktioner tilbage i Danmark og går i gang med "Balladen om Marie", et drama om Marie Krøyer, der var gift med den store danske maler P.S. Krøyer.

Bille August under optagelse af filmen "Return to Sender". Foto: Rolf Konow

Bille August indleder i juli optagelser i Skagen og Marstrand til "Balladen om Marie". Den danske instruktør, der har vundet Cannes Festivalens Gyldne Palme to gange og modtaget både en Golden Globe og en Oscar for "Pelle Erobreren", har arbejdet internationalt gennem de seneste mange år og ikke lavet spillefilm i Danmark siden "Pelle Erobreren".

Forholdet mellem Marie og den maniodepressive P.S. Krøyer i årene 1989 til 1905 er en bemærkelsesværdig og dramatisk kærlighedshistorie. Birgitte Hjort Sørensen og Søren Sætter-Lassen har filmens to hovedroller, og desuden medvirker Sverrir Gudnason, Tommy Kenter og Lene Maria Christensen.

"Balladen om Marie" starter på et tidspunkt i Marie og P.S. Krøyers ægteskab, hvor hans sygdom forværres. Deres drøm om et fælles kunstnerliv smuldrer og forvandles til frustration og sorg. Marie splittes mellem rollerne som hustru, mor og kunstner, da hun ikke længere har mulighed for at udøve sin kunst. Samtidig ser hun sin elskede mand forandre sig og glide dybere ind i sindssygen. For at komme til kræfter rejser Marie sammen med datteren Vibeke på en ferie til Marstrand, hvor hun forelsker sig hovedkuls i den svenske komponist Hugo Alfvén.

Peter Asmussen har skrevet manuskript, og Signe Leick Jensen og Karin Trolle producerer for SF Film Production. Filmkonsulent Steen Bille, Det Danske Filminstitut, har givet 6,5 mio. kr. i produktionsstøtte og 1,2 mio. kr. i regional støtte.

Der er forventet dansk premiere i august 2012.

Skrevet Af Lars Fiil-Jensen /
Emneord: Bille August, Marie Krøyer

Kommentar

2 Kommentar

Birte Overlade skriver

17.06.11 kl.06:52

Jeg krydser fingre for, at den manuskriptansvarlige har tilstrækkelig indsigt i og respekt for, at det er Krøyers kunst, der førte Marie i armene på Hugo Alfvén - og ikke blot sindssygen.

Jeg krydser fingre for, at det må blive en nænsom film med sans for hele det fine, sarte og skrøbelige kvindelige univers, Marie Krøyer repræsenterede - og ikke endnu en film på mændenes præmisser.

Marie Krøyer fortjener at blive set, hørt og ikke mindst forstået.

Birte Overlade www.forlagetbo.dk skriver

13.10.12 kl.10:30

Filmen levede op til det, jeg frygtede mest: En fremstilling af Marie Krøyer som et stort klodset kvindemenneske, der ligger fjernt fra det billede, jeg har skabt mig af den historiske figur gennem læsning af flere biografier, hvori Marie Krøyer indgår.

Jeg kan sagtens se, at Bille August har ønsket at fremstille en kvinde, som midt i sin sarte skrøbelighed også var en stærk og modig kvinde. Men fakta er jo, at ægteskabet kom til at halte, netop fordi hun var sart og skrøbelig. Allerede i hvedebrødsdagene blev hun syg og genvandt aldrig senere kræfterne. Måske skyldtes det, at hun ikke kunne tåle de stærke arsenikblandinger, Krøyer arbejdede med. Muligheden er tilstede, men uanset årsag, så ændrer det ikke ved billedet af, at Marie Krøyer var psykisk skrøbelig. Hun tager på utallige kurophold, hvor hun er væk fra Krøyer og Vibeke, og intet steds har jeg læst, at hun fik fysisk træning, som skaber et billede af en veltrimmet krop, som den Birgitte Hjorth Sørensen hamler op med i filmen. Filmen skaber et overdimensioneret stærkt kvindebillede,der snarere minder om en Matador-Agnes end om en Matador-Maud. Også selv om sidstnævnte havde været mere oplagt.

Endelig har jeg brug for at sige, at filmens præmis fik mig til at hoppe af lige fra starten: Ligtoget gennem klitterne med Marie Krøyer bærende på hende og Hugo Alfvéns nyfødte datter. Lige præcis Krøyers begravelse var et synligt eksempel på, at Marie Krøyer var ekskluderet fra samfundet i Skagen. Marie blev rådet til ikke at være tilstede under begravelsesceremonien af Anchers og valgte at følge deres råd. Marie tog til Skagen, men forblev på Hotel Brøndum, hvor hun kun kom ned fra sit værelse for at spise. Marie var pga. sin utroskab og forholdene omkring den dømt ude af såvel fiskere som kunstenre i kunstnerkolonien. Med få undtagelser. Derfor virker det fuldstændig ufølsomt at placere Marie Krøyer netop i den kontekst, som ud over tabet af Vibeke har gjort mest ondt på hende efter skilsmissen fra Krøyer.

Også selv om instruktøren fra filmens start forbeholder sig ret til at håndtere de historiske facts med kunstnerisk frihed. Her missede Bille August altså mig fuldstændig. Desværre.

Birte Overlade

True