Fuglekrigen på museum

Fuglekrigen i Kanoefleskoven1 foto DFI Billed og plakatarkiv

"Fuglekrigen i Kanøfleskoven" Foto: DFI Billed- & plakatarkiv

En dag i sommeren 2005 modtog DFIs Billed- & Plakatarkiv 40 flyttekasser fra Mogens Dester, som er teknisk koordinator på Nordisk Film. Kasserne indeholdt tusindvis af tegneceller fra tegnefilmen "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" (1990) instrueret af Jannik Hastrup.

"I vores indledende samtale med instruktøren af "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" mente Jannik Hastrup bestemt ikke, at tegneceller kunne være interessante for nogen. Vi blev tværtimod opfordret til at afhænde dem hurtigst muligt og ved hjælp af R98!"


"Fuglekrigen i Kanøfleskoven" er af forskellige grunde interessant og af national filmhistorisk betydning. Filmen blev i Kosmorama (nr. 220) i 1997 udvalgt til, sammen med 101 andre danske film, at markere sig ved at være "særligt populære, ved at anslå en trend og en genre eller på anden måde bringe noget nyt, der fik betydning" for dansk filmhistorie. Filmen blev i Weekendavisen kåret som årets bedste danske film og vandt i 1991 Cannes Junior prisen.


Grunden til at det netop er "Fuglekrigen i Kanøfleskoven", der bliver genstand for den første stringente bevaringsindsats i Billed- & Plakatarkivet, er den simple, at det til dags dato er den eneste, vi har modtaget en mængde materiale på, som det har været muligt for os at få frie hænder til at bevare som et lidt mere eksperimenterende projektarbejde.


Det har længe været arkivets ønske at lave forsøg med eksempler på, hvordan man bedst og mest forsvarligt bevarer originalmaterialet fra en tegnefilm.


Hidtil har al interesse omkring tegnefilm primært samlet sig om det færdige produkt, selve filmen, sådan er det ikke nødvendigvis længere. I disse år øges både fokus på og interesse for, hvad det er for en proces, der skaber en animationsfilm, samt for tegnefilmens øvrige produkter, som ikke er selve filmstrimlen. Her tænker vi f.eks. på enkeltceller med for-, mellem- og baggrunde. Enkelte celler fra Disneys film er gået for store beløb på auktioner i de senere år. Denne udvikling synes at gælde både nye og gamle film, både Peter Plys og Fedtmule, såvel som Lilo og Stitch og Aladdin.


Dette forøgede fokus skyldes i høj grad, at samlere uophørligt er på jagt efter nye og spændende og endnu uopdagede objekter, der kan gøres til genstand for interesse. Genstande som samtidig har en indiskutabel værdi af den ene eller anden slags.


Den stigende interesse genereres måske også, fordi computeranimationsteknikker er ved at tage mere og mere over i forhold til den analoge tegnefilm, og det er naturligt nok nu, interessen for og respekten om det enorme arbejde, det er og har været at skabe en fuld feature film i hånden, er utrolig stor. Desværre er det ofte udefra kommende entusiaster og arkivfolk, der som de første forstår, hvad vej vinden blæser og ikke nødvendigvis branchen selv. I vores indledende samtale

med instruktøren af "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" mente Jannik Hastrup bestemt ikke, at tegneceller kunne være interessante for nogen. Vi blev tværtimod opfordret til at afhænde dem hurtigst muligt og ved hjælp af R98!


I arkivet er vi nu overbeviste om, at det snarere skyldes en klædelig om end overdreven beskedenhed end egentlig tvivl fra kunstnerens side. Der ER tale om et kvalitetsprodukt og en vigtig brik til fremtidig forståelse af den analoge tegnefilms tilblivelsesproces.

Fuglekrigen i Kanoefleskoven2 foto DFI Billed og plakatarkiv

Fuglekrigen i Kanoefleskoven3 foto DFI Billed og plakatarkiv

Fremstillingen af tegnecellerne afviger fra den traditionelle 'Disney'-stil, hvor cellerne er fremstillet ved at bemale transparente acetatplastark direkte med akrylfarve. Figurerne i "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" er efter forarbejdet med skitsetegningerne fremstillet ved hjælp af collageteknik, hvor farvet karton er klippet ud og monteret med dobbeltklæbende tape på acetatplastark. Filmens figurer er farvelagt med oliepastelkridt, tusch eller akrylfarve. Fødder, museknurhår m.m. er desuden malet direkte på acetat med akrylfarve. Enkelte celler er fremstillet ved traditionel teknik ved direkte bemaling med akrylfarve på acetatplastark. Foto: DFI Billed- & Plakatarkiv

OPRÅB

I den forbindelse er det på sin plads at gøre en tilståelse. DFI’s Billed- & Plakatarkiv har rent faktisk én gang før haft mulighed for at tilvejebringe en anden af de helt store danske tegnefilm, nemlig "Valhalla". Arkivet fik tilbudt filmens celler i 1998. Disse befandt sig på et flyttefirmas lager. Da vi kom ud for at se på samlingen, viste det sig at være flere hundrede flyttekasser med tegnefilmceller, som var helt uoverskueligt anbragt. Vi måtte desværre takke nej, og filmen blev overbragt til A. Film igen.

Det er dog arkivets erklærede hensigt at forsøge sig med enkelte tilsvarende projekter i fremtiden, og vi opfordrer derfor tegnefilmskaberne til sammen med os at få lokaliseret de væsentligste danske tegnefilmklassikere.

PROJEKT FRA START TIL SLUT

Det første, vi gjorde, da vi langt om længe i år fandt tid og penge til at gå i gang med bevaringsprojektet, var at se filmen et utal af gange for at få en fornemmelse af, hvor i forløbet det væsentligste materiale befandt sig. Ideen her var at bestemme hvilket materiale, der var essentielt, idet det i sagens natur ikke kan lade sig gøre at bevare alt. Dernæst gik vi i gang med at gennemgå samtlige flyttekasser dels for at fastslå, hvor meget materiale, vi havde fra de enkelte scener, og dels for at danne os et overblik over samlingens umiddelbare bevaringstilstand.

Det viste sig, at vi ikke havde materiale fra hele filmen, men ca. 63 %. Vi manglede bl.a. baggrunde, og en del scener var mangelfuldt repræsenteret. Heldigvis viste det sig, at de scener, der bedst repræsenterede filmens narrative univers og dens kunstneriske bredde, var blandt det indleverede materiale. Derudover havde vi de celler, der var brugt som en slags pressebilleder i forbindelse med filmens lancering.

Herfra har projektet været besnærende enkelt, men dog uhyre ressourcekrævende, idet alt skulle gennemresearches. Vi skulle fastslå, om det var etablerede metoder, vi ville anvende, og om de materialer, vi havde forestillet os at anvende til at bevare tegnefilmen, var gennemprøvede til det formål, og om andre havde bedre metoder til arbejdet. Det viste sig hurtigt, at meget lidt er publiceret omkring bevaring af tegneceller, og at mange andre arkiver mangler metoder til bevaring af store og vigtige samlinger af tegnefilmmateriale.

Kurator Tim Campbell viste sig at være en værdifuld sparringspartner i denne research. Derudover har hans arbejdsplads, Disney Animation Research Library, påtaget sig opgaven med at bevare de enorme samlinger af forskelligt materiale fra en stor national tegnefilmproduktion i sin helhed.

Fuglekrigen i Kanoefleskoven4 foto DFI Billed og plakatarkiv

Samlingen indeholder en mindre mængde skitsetegninger (blyant på almindelig skitsepapir), fotolister til brug for fotografen under selve fotograferingen/filmningen af cellerne, samt baggrundslayouts og relaterende vejledninger til kameraudsnit m.m. Sidstnævnte er ligeledes blyant og tusch på kopipapir. Materialerne er set fra et bevaringsmæssigt synspunkt ikke arkivholdbare og kræver meget specielle forhold for at kunne bevares i museale sammenhænge. Foto: DFI Billed- & Plakatarkiv

MATERIALET FRA FILMEN

Det indleverede materiale bestod af 540 scenemapper indeholdende ca. 60 tegneceller i hver. Materialet har tydeligvis været opbevaret i et fugtig lokale i en del år. Dette sætter sine spor i form af nedbrydningstegn fra specielt acetat-plastikken, som udvikler en karakteristisk eddikesyre lugt, også kendt fra nedbrydning af filmmateriale på acetat; det såkaldte eddike-syndrom. Tests har dog vist, at tegnecellerne kun er i en begyndende nedbrydningsfase som relativt nemt kan bremses. Dette gøres ved dels at opbevare materialet i mapper og æsker fremstillet af svag alkaliske papir, og dels ved kold og tør opbevaring ved 5° C og i en relativ fugtighed på ca. 30 %, som er de eksisterende opbevaringsforhold i DFI's filmarkiv. Enkelte celler er direkte fugtskadet og/eller angrebet af mug. Desuden er en del af cellerne fysisk beskadiget som følge af for tæt pakning og opbevaring i flyttekasserne. Af de udvalgte celler til bevaringen, er det dog kun et fåtal som behøver restaurering.

UDVÆLGELSE


Efter grundige overvejelser besluttede vi at bevare nøglecellerne, de såkaldte key cels, som kunne identificeres ud fra tilhørende fotolister og de enkelte sceners kontinuitet. Til disse scener har vi bevaret alle fotolister, baggrundslayouts og andet

vejledende materiale til scenen. Vi har også bevaret alle skitsetegninger med tilhørende celler. Omkring 50 % af cellerne til sekvens 4 har tilhørende skitseceller, og vi besluttede derfor at bevare alt indleveret materiale til denne sekvens, som viser Jannik Hastrups særlige stil og arbejdsmetode.

Efter projektets afslutning er vi nu klar til at varetage opgaver af denne type. Vi har indsamlet viden om materialets særlige natur og behov i bevaringssammenhænge. Vi har lært en masse om, hvad der er essentielt i en selektionsproces, når det nu ikke er muligt at gemme det komplette materiale. Vi er i projektets forskellige faser blevet opmærksomme på i hvor høj grad, der mangler research og decideret forskning på dette område. Samtidig har det været befriende at opdage, at vi ikke er de eneste, der har indset, at dokumentationen af den analoge tegnefilmsteknik er i fare for at forsvinde, hvis ingen påtager sig opgaven med at bevare eksempler på materialet bag analog tegnefilmproduktion.

 

 

Denne artikel kan naturligvis ikke beskrive hele den detaljerige virkelighed bag arbejdet med bevaring af tegneceller fra "Fuglekrigen i Kanøfleskoven". Derfor henviser vi til billedarkivets hjemmeside, hvor hele projektet gennemgås i detaljer. Der kan man også se et klip fra filmen og en hel billedserie fra arkivets arbejde.

http://www.dfi.dk/bibliotekogarkiver/billedarkiv/bevaring/animationsceller/animationsceller.htm
I øvrigt henviser vi til følgende web sites for danske tegnefilmaficionados: www.ganskevist.dk, www.plaschke.dk

Tour på Disney Animation Research Library:
http://www.ultimatedisney.com/arltour.htm

Disney Studios web site:
http://studioservices.go.com/

Factbox

FUGLEKRIGEN I KANØFLESKOVEN

I "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" (1990) er de kraftige økologiske advarsler, som var fremherskende i Jannik Hastrups foregående tegnefilm "Samson & Sally" (1984) og "Strit og Stumme" (1987) reduceret til en rygende fabriksskorsten og et kloakrør, hvis udløb leverer drikkevarerne til filmens fugleværtshus. Men "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" er uden tvivl den mest vellykkede og charmerende af Janniks Hastrups lange tegnefilm. Historien er dramatisk velfungerende med spændende figurer, der optræder på stemningsfulde akvarelbaggrunde, skabt af Bigita Faber. Den stramme, vittige dialog bæres ad træfsikre skuespiller- og børnestemmer og bidrager i høj grad til at karakterisere de enkelte figurer. Hertil kommer at animationen er meget 'ren' og flot timet.

"Fuglekrigen i Kanøfleskoven" er historien om fugleungerne Oliver og Olivia, der går oprør mod rovfuglen Fagin, som hersker med hård klo over skoven. Filmen henvender sig i højere grad end mange andre Hastrup-film også til et voksenpublikum, ikke mindst via gråspurven Betty og den W.C. Fields-inspirerede natugle ("Jeg elsker unger, bare de er ordentligt tilberedte"), som med Tommy Kenters karakteristiske stemme indleder historien og binder den sammen.

Bortset fra mor Betty, som bliver offer for rovfuglen Fagin, er de voksne skildret som dovne livsløgnere, sladretasker og selvtilstrækkelige individualister. Budskabet i Hallers bog "Fuglekrigen" (1979) var, at bare vi er mange nok og står sammen, kan vi vinde kampen. I filmen er moralen i nogen grad revideret til, at bare vi er kvikke og hurtige nok, kan vi besejre tyrannen, uden tvivl fordi der med et samlet budget på kun 12 mio. kr. ikke var økonomi til store scener med mange figurer. Dialogen afvikles da også overvejende i nærbilleder, når figurerne er placeret i et totalbillede.

Filmen har desuden bevæget sig væk fra naturalismen i Hallers roman. Den onde fugl er ikke en høg men en fantasifugl, som ligner en kloning mellem Grev Dracula og dronningen i Disneys "Snehvide og de syv dværge". "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" blev ligesom "Samson & Sally" en stor publikumssucces i Danmark og udlandet. "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" blev distribueret i 80 kopier i Tyskland og 40 kopier i Frankrig.

DANSK TEGNEFILM – ET KORT HISTORISK RIDS

Det første kendte forsøg på brug af animationsteknik blev gjort på Nordisk Film i 1907. Her forsøgte man sig med teknikken stop motion, hvor man flytter det filmede objekt mellem hver optagelse.Bl.a. blev filmen "Tryllesækken" fra 1907 meget populær og solgte 144 kopier. Filmen, som i øvrigt er instrueret af Viggo Larsen, blev årets mest solgte farce.

1910erne - "Tryllesækken" (1907), "Vidundercigaren" (1909) og "Meningen er god nok" (1919)
1920erne - "De Tre Smaa Mænd-Gaasetyven" (1920)
1930erne - "Ferd'nand" (1937-), "Sam Small", engelsk produktion (1935-) mest reklamefilm
1940erne - "Fyrtøjet" (1946)
1950erne - "Noget om Norden" (1956), "Forårs Frederik" (1958)
1960erne - "Cirkeline" (1968)
1970erne - "Bennys badekar" (1971)
1980erne - "Samson og Sally" (1984), "Valhalla" (1986)
1990erne - "Fuglekrigen i Kanøfleskoven" (1990), "Jungledyret" (1993), "H.C. Andersen og den skæve skygge" (1998)
2000 - "Hjælp! Jeg er en fisk" (2000), "Terkel i knibe" (2004)

Contact

Det Danske Filminstitut
Gothersgade 55
1123 København K
Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
dfi@dfi.dk

CVR-nummer: 56858318


Det Danske Filminstitut

Danish Film Institute /
Det Danske Filminstitut

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tel. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Tickets
TEL. +45 3374 3412