Jens Albinus

/F. 1965

Skuespiller. Født 3/1 1965.

Uddannet på Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 1985-89 med efterfølgende ansættelse ved teatret til 1994.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Det er som kollektivets leder Stoffer i Lars von Triers Dogmefilm "Idioterne" (1998), at det store publikum først og fremmest kender den fremtrædende teatermand Jens Albinus.

Og præstationen lever til fulde op til det mangetydige i Triers intentioner: hans Stoffer er på den ene side kantet besværlig og slagkraftigt aggressiv, på den anden svag i sin ambivalens og barnlig i sit forsinkede antiborgerlige oprør. Frem for alt gør Albinus ham uforudsigelig og giver ham den basis af styrke og sympati trods alt, der gør det sandsynligt, at det netop er ham, der med sit jerngreb fører Bodil Jørgensens Karen ind i kollektivet.

Han lagde ud med to mindre roller, og blandt hans tre biroller efter "Idioterne" er hans disputereglade teologistuderende i Chr. Braad Thomsens "Den blå munk" (1998) den bedste. Med sin magre fysik og eftertænksomme udstråling har Albinus en særlig evne til at illudere intellektuel. Og i "Bænken" (2000) bruger han talentet som en boomerang i sit ekstreme, men mærkeligt rørende portræt af den småpsykopatiske eneboer Kim, der er så begravet i sine kaotiske Søren Kierkegaard-studier, at han slet ikke magter at kommunikere med sin medbo, Stine Holm Joensens enlige mor Liv. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi

Download som PDF / Excel
Film År Funktion Kategori
Auf kurze Distanz 2016 Frank Dudek Tv-film
Halvmand 2016 Jens DK/Kort fiktion
Idealisten 2015 Blicher DK/Spillefilm
Rosita 2015 Ulrik DK/Spillefilm
Lang historie kort 2015 Max DK/Spillefilm
Deutschland 83 2015 Herbert Mayer / Henrik Mayer Tv-serie
Stille hjerte 2014 Michael DK/Spillefilm
Nymphomaniac Director's Cut 2014 S DK/Spillefilm
Nymphomaniac 2013 S DK/Spillefilm
Borgen 3 2013 Jon Berthelsen Tv-serie
Sprinter - Haltlos in die Nacht 2012 Henk Tv-film
Alting bliver godt igen 2010 Jacob Falk DK/Spillefilm
Sandheden om mænd 2010 Kunstfilmmand DK/Spillefilm
Træneren 2009 Træneren DK/Kort fiktion
This Is Love 2009 Chris U/Spillefilm
Daisy Diamond 2007 Kunde DK/Spillefilm
Ibrahim 2007 Halfdan DK/Kort fiktion
De unge år 2007 Troels DK/Spillefilm
Direktøren for det hele 2006 Kristoffer DK/Spillefilm
Forbrydelser 2004 Carsten DK/Spillefilm
Ørnen 2004 Hallgrim Ørn Hallgrimsson Tv-serie
Krøniken 2004 Radioreporter Tv-serie
At kende sandheden 2002 Richard Malmros DK/Spillefilm
Gottlieb 2001 Martin Gottlieb DK/Kort fiktion
Far from China 2001 John U/Spillefilm
Dancer in the Dark 2000 Morty DK/Spillefilm
Bænken 2000 Kim DK/Spillefilm
Zacharias Carl Borg 2000 Zacharias DK/Kort fiktion
Din for altid 1999 Jeppe DK/Kort fiktion
Idioterne 1998 Stoffer DK/Spillefilm
Den blå munk 1998 Teologistuderende DK/Spillefilm
De ydmygede 1998 Sig selv/Stoffer DK/Dokumentarfilm
Im Laboratorium des Doktor von Trier: Zurück zur Magie des Kinos 1998 Medvirkende Tv-dokumentar
Antons blå flyver 1996 Lærer DK/Spillefilm
Portland 1996 Carsten DK/Spillefilm
Bryggeren 1996 H.C. Andersen Tv-serie
Sidste omgang 1993 Tjener DK/Kort fiktion
Gerningsstedet 1970 Wolfgang Prickel Tv-serie
Vis alle

Registrering af festivaldeltagelse og priser

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

DFI-Nyheder og artikler

Kontakt

Kontaktboks med brødtekst.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412