Ove Sprogøe

1919-2004

Skuespiller. Født 21/12 1919 (O. Wendelboe S. Petersen), død 14/9 2004 - 84 år gammel. Far til skuespiller Henning Sprogø (f. 1953).

Efter at have arbejdet som typograflærling og kontorassistent forsøgte han to gange at blive optaget på Det kgl. Teaters elevskole. I 1944 elev på Alliancescenernes elevskole med debut på Folketeatret året efter. Herefter ansættelse ved skiftende scener i hovedstaden, men overvejende tilknyttet Folketeatret.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Han har indspillet 156 film og er dermed dansk films flittigst anvendte skuespiller. Med sine skarpt tegnede små ansigtstræk og sin rappe, tørre replik er han fra første færd den ofte lettere komiske birollespiller uden indlysende format som centrumsfigur eller romantisk helt. Tit lidt af en rapkæftet gavtyv, adræt springfyr eller snusfornuftig småborger.

I starten spiller han meget små roller, dygtigt og præcist. Han er f. eks. nervøs vordende far i "Diskret Ophold" (1946), med sin barndoms fynske dialekt; kvik stikirenddreng i "Kristinus Bergman" (1948); opportunistisk journalist i "Kampen mod uretten" (1949); Poul Reichhardts studiekammeraet i "De røde heste" (1950); og fuld mand i bus i "Det store løb" (1952) - en minimal rolle. Og i "Nålen" (1951) er han kriminalbetjent, i skyggen af Gunnar Laurings overordnede.

Fra starten spiller Sprogøe allegro. Alt hvad han foretager sig, ligger i væver letvægtsklasse. Og i begyndelsen af 1950'erne tog han filmkarriere et væsentlig skridt fremad, da han indgik i makkerskab med Dirch Passer. De to beslægtede ånder skaber en musikalsk legende, letbenet komisk duo, med Passer som den poetisk uskyldige, Sprogøe som den mere skarpe og kvikke. I Saga-film som "Ved Kongelunden" (1953), "Det var på Rundetårn" (1955) og "Færgekroen" (1956) giver parret en række charmerende numre, deriblandt Sven Gyldmarks og Poetens solbeskinnede klassiker om livet og pigerne på linie 8, "Der kommer altid en sporvogn og en pige til", holdt i lutter godmodige drillerier og skægt betonede, virtuose rim.

Sprogøe danner også par med Lis Løwert i Nordiskfilm som "På tro og love" (1955) og "Kispus" (1956), og han får endda sin første Bodil som husassistenten Løwerts kæreste Henry i "På tro og love". Men disse lidt (sikkert ubevidst) nedladende småborgerpotrætter holder ikke godt.

Med årene voksede hans alsidighed. Han er væver stikker i "Gøngehøvdingen" (1960), en af filmens bedste præstationer. I "April" (1963) ses han for første gang i en romantisk hovedrolle (med Malene Schwartz), uden at det dog virker som hans indlysende rollefag. Og han optræder i kvindeklæder i det meste af Dirch Passer-filmen "Onkel Bill fra New York" (1959) og giver i et sangnummer en dræbende parodi på feminint kabaret-sjæleri.

Sprogøe var nu i fuld gang med at gøre sig uundværlig i datidens folkekomedier, hvor niveauet som oftest var ret lavt. Men i agentfilm-parodierne "Slå først, Frede!" (1965) og "Slap af, Frede!" (1966) bruger han rollen som pedantisk superspion til at rendyrke sin perfektionistiske timing og præcision i gestik og replik, og man kan se dem som et for-studie til hans klassiske Egon-figur i Olsen-bande-filmene.

I Ole Roos' "Kys til højre og venstre" (1969) bryder han mønsteret og indgår han som ligeberettiget partner i et erotisk drama. Han er rørende som en forhutlet privatdetektiv i en gammel taxa i Ballings "Rend mig i revolutionen" (1970), men figuren udvikles ikke i den ujævne film (men optræder igen i tv-serien "Anthonsen" fra 1984). Og i "Den forsvundne fuldmægtig" (1971) bærer han - typecasted og derfor en lille smule afmålt forudsigelig - filmen med sit dybt indforståede portræt af Hans Scherfigs kontormand på stækket flugt fra borgerligheden.

Men hans store centrale figur er og bliver hans Egon Olsen i Olsens-bande-seriens 14 film, en folkelegendarisk figur. Mesterforbryderen udi egen indbildning, der i film på film ender i fængsel, men altid dukker frem igen med en ny plan, beslutsom, egenrådig og med styr på (næsten) alle detaljer.

Snart er han en storhedsvanvittig fantast blandt alt for farlige fisk, snart et jordbundent handlingsmenneske med sans for timing og tilrettelæggelse, samt den rette anvendelse af de mest usandsynlige hjælpemidler: en hårnål, en paraply, et eksemplar af Land&Folk. En perfektionistisk kunstner på sit felt, især hvad angår åbning af pengeskabe og ikke så lidt af en ensporet og bidsk tyran, der med en terriers stædighed bider sig fast i sine forehavender. Men samtidig sært trofast over for makkerne Benny og Kjeld, der er hans faste baggrund for brillans og sejre og samtidig skydeskive for hans koleriske anfald ("Hundeho'der! Skvatmikler!"). Og det hele gestaltet med en næsten balletagtig detaljepræcision i bevægelser og mimik.

Hans øvrige film i 1970'erne bød ikke på særlig mange interessante roller. Han mangler dæmoni i en sjælden hovedrolle som kontormanden med den livlige fantasi i Per Holsts "Afskedens time" (1971). Bedre lykkes hans resignerede, stilfærdige naturer - f. eks den ironisk-melankolske skeptiker Dr. Hansen i tv-serien "Matador" (1978-81), Helle Virkners afstandsforelskede husven med cello og blød i det fynske mæle. Og han er sørgmodig-ironisk handelsrejsende (og igen elsker!) i Rifbjerg-Kjærulff-Schmidts tv-serie "Vores år" (1979).

Der er lyspunkter bandt de mange dårlige film, han medvirkede i op gennem 1970'erne og 1980'erne, f. eks. hans elskelige, excentriske instrumentmager i "Krigernes børn" (1979) og frem for alt hans klogt nedskruede lille portræt af en stille eksistens i "Slingrevalsen" (1981), et af hans pletskud. Hans mest markante 1990'er-rolle er den gamle gale greve i Ole Bornedals tv-serie "Charlot og Charlotte" (1996) - endelig afklaret, da han får lov at dø i sin fynske herregårds-rede og blive skytsengel for de to veninder.

Hans come-back som en høresvækket Egon i "Olsen-bandens sidste stik" (1998) blev mere et lidt trist galgenhumoristisk alderdomsstudie end en befriende genkomst. Men hans medvirken er en typisk generøs gestus fra en skuespiller, der aldrig har været bange for at satse sig selv under vidt forskellige vilkår. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Jacob Wendt Jensen: Ove Sprogøe (2010).

Filmografi

Download som PDF / Excel
Film År Funktion Kategori
Ove Sprogøe - de største øjeblikke 2005 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
H.C. Andersen og den skæve skygge 1998 Stemme DK/Spillefilm
Olsen-bandens sidste stik 1998 Egon Olsen DK/Spillefilm
Charlot og Charlotte 1996 Birksted, greve (1+2) Tv-serie
H.C. Andersens eventyr 1996 Fortæller DK/Kort fiktion
Die Olsenbande läßt grüßen 1996 Medvirkende Tv-dokumentar
Carmen & Babyface 1995 En gammel engelsk lærer DK/Spillefilm
De skrå brædder 1995 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Kærlighed ved første desperate blik 1994 Max' far DK/Spillefilm
Det skaldede spøgelse 1992 Spøgelset DK/Spillefilm
Krummerne 2 - Stakkels Krumme 1992 Anders DK/Spillefilm
Aladdin 1992 Stemme U/Spillefilm
Fuglekrigen i Kanøfleskoven 1990 Stemme DK/Spillefilm
Dr. Dip 1990 Finn Klar Rask Tv-serie
Dirch Passer 1990 Medvirkende Tv-dokumentar
Elvis Hansen - en samfundshjælper 1988 Direktør Knudsen DK/Spillefilm
Station 13 1988 Hr. Nielsen, pensionist Tv-serie
Far på færde 1988 Hr. Hermansen Tv-serie
Hip hip hurra 1987 Bonatzi U/Spillefilm
Sidste akt 1987 Dr. Jenkins DK/Spillefilm
Sådan er det bare 1987 Kurt Tv-serie
Mord i mørket 1986 Bille DK/Spillefilm
Når engle elsker 1985 Ærkeenglen Gabriel DK/Spillefilm
Ballade i byrådet 1985 Borgmesteren DK/Kort fiktion
Midt om natten 1984 Susans far DK/Spillefilm
Focus på Herlev 1984 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Anthonsen 1984 Anthonsen Tv-serie
Nissebanden 1984 Birbaum Tv-serie
Ikke lutter lagkage 1984 Niels-Arthur Tv-serie
Kurt og Valde 1983 Lektor Knudsen DK/Spillefilm
Hole in one 1983 Medvirkende DK/Kort fiktion
Dansk bladtegning - danske bladtegnere. En dokumentation. 1983 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Pengene eller livet 1982 Bankdirektør Marcussen DK/Spillefilm
Den ubetænksomme elsker 1982 Overbetjent Olufsen DK/Spillefilm
De retfærdige 1982 Medvirkende Tv-film
Henover midten 1982 Erich von Herning Tv-serie
Et blik er nok 1982 Jensen DK/Dokumentarfilm
Olsen-banden over alle bjerge 1981 Egon Olsen DK/Spillefilm
Olsen-bandens flugt over plankeværket 1981 Egon Olsen DK/Spillefilm
Slingrevalsen 1981 Larsen DK/Spillefilm
Med Mette i kirke 1981 Speaker DK/Dokumentarfilm
Afslutningen 1981 Medvirkende Tv-film
Krigsdøtre 1981 Hr. Christensen Tv-serie
Danmark er lukket 1980 Speaker DK/Spillefilm
Trællenes børn 1980 Stemme DK/Spillefilm
Vores år 1980 Ludvig Blom Tv-serie
Johnny Larsen 1979 Officer DK/Spillefilm
Krigernes børn 1979 Andante, instrumentmager DK/Spillefilm
Olsen-banden overgiver sig aldrig 1979 Egon Olsen DK/Spillefilm
Rend mig i traditionerne 1979 Lis' far DK/Spillefilm
Trællenes oprør 1979 Stemme DK/Spillefilm
Jul i Gammelby 1979 Nissefar Tv-serie
Sanct Hansaften-spil 1979 Den blinde Tv-film
Du er ikke alene 1978 Kims far, efterskoleforstander DK/Spillefilm
Hvem myrder hvem? 1978 Medvirkende DK/Spillefilm
Lille spejl 1978 Præst DK/Spillefilm
Olsen-banden går i krig 1978 Egon Olsen DK/Spillefilm
Matador 1978 Dr. Louis Hansen Tv-serie
Fru Pigalopp og juleposten 1978 Fortæller Tv-serie
Bandefører Balling 1978 Medvirkende Tv-dokumentar
Olsen-banden deruda' 1977 Egon Olsen DK/Spillefilm
Pas på ryggen, professor! 1977 Konkurrerende redaktør DK/Spillefilm
Affæren i Mølleby 1976 Mortensen, kommunekasserer DK/Spillefilm
Hjerter er trumf 1976 Psykiater DK/Spillefilm
Den korte sommer 1976 Baronen DK/Spillefilm
Olsen-banden ser rødt 1976 Egon Olsen DK/Spillefilm
Superfos Glasuld - et isoleret tilfælde 1976 Egon Olsen DK/Reklamefilm
Familien Gyldenkål 1975 Leopold Phieselsknast DK/Spillefilm
Olsen-banden på sporet 1975 Egon Olsen DK/Spillefilm
Aladdin eller Den forunderlige lampe 1975 Apotekeren Tv-serie
Lille mand farvel 1975 Medvirkende Tv-film
Olsen-bandens sidste bedrifter 1974 Egon Olsen DK/Spillefilm
Et dukkehjem 1974 Sagfører Krogstad Tv-film
Afskedens time 1973 Michael Jacobsen DK/Spillefilm
Olsen-banden går amok 1973 Egon Olsen DK/Spillefilm
Troldebrylluppet 1973 Speaker DK/Kort fiktion
I Adams verden 1973 Erling Tv-film
Askepot 1973 Medvirkende Tv-film
Familien med de 100 børn 1972 Købmand Lakridsrod DK/Spillefilm
Lenin, din gavtyv! 1972 Mulligan, britisk ambassadør DK/Spillefilm
Mor, jeg har patienter 1972 Mand der gør krav på lejligheden DK/Spillefilm
Nu går den på Dagmar 1972 Tilskuer DK/Spillefilm
Olsen-bandens store kup 1972 Egon Olsen DK/Spillefilm
Noget om nisser 1972 Medvirkende Tv-serie
Hånden på hjertet - passer du på det? 1972 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Ballade på Christianshavn 1971 Larsen DK/Spillefilm
Den forsvundne fuldmægtig 1971 Fuldmægtig Teodor Amsted DK/Spillefilm
Olsen-banden i Jylland 1971 Egon Olsen DK/Spillefilm
Revolutionen i vandkanten 1971 Mand fra en anden klode DK/Spillefilm
Hjemme hos William 1971 Henrik Tv-film
Amour 1970 En gammel døv dame DK/Spillefilm
De fem i fedtefadet 1970 Onkel Quentin DK/Spillefilm
Giv Gud en chance om søndagen 1970 Præst ved Roskilde Domkirke DK/Spillefilm
Oktoberdage 1970 Hr. Petersen DK/Spillefilm
Præriens skrappe drenge 1970 Dommer DK/Spillefilm
Rend mig i revolutionen 1970 Arthur Anthonsen, privatdetektiv DK/Spillefilm
Aristocats 1970 Stemme U/Spillefilm
Huset på Christianshavn 1970 Larsen Tv-serie
Der kom en soldat 1969 Baron Royal King von König DK/Spillefilm
De fem og spionerne 1969 Onkel Quentin DK/Spillefilm
Kys til højre og venstre 1969 Ruths mand DK/Spillefilm
Olsen-banden på spanden 1969 Egon Olsen DK/Spillefilm
Pigen fra Egborg 1969 Kurt Mikkelsen, advokat DK/Spillefilm
Sjov i gaden 1969 "Fløjten" DK/Spillefilm
Toppen og bolden 1969 Speaker DK/Kort fiktion
Dage i min fars hus 1968 Gunnar DK/Spillefilm
Det er så synd for farmand 1968 Kongresdeltager DK/Spillefilm
Det var en lørdag aften 1968 Hr. Johansen DK/Spillefilm
Dyrlægens plejebørn 1968 Læge Hansen DK/Spillefilm
Min søsters børn vælter byen 1968 Politiassistent Møller DK/Spillefilm
Olsen-banden 1968 Egon Olsen DK/Spillefilm
Soldaterkammerater på bjørnetjeneste 1968 Oberst ved konkurrerende regiment DK/Spillefilm
Farvel Thomas 1968 Lægen Tv-film
En maler kommer sjældent alene 1968 Malersvend Tv-film
Må jeg lege med? 1968 Medvirkende Tv-film
Martha 1967 Watson, hovmester DK/Spillefilm
Junglebogen 1967 Stemme U/Spillefilm
Min kones ferie 1967 Apoteker John Bjerre DK/Spillefilm
Historien om Barbara 1967 En kollega DK/Spillefilm
Det er ikke appelsiner - det er heste 1967 Grønthandler Mortensen DK/Spillefilm
Elsk... din næste 1967 Pastor Weigaard DK/Spillefilm
Jeg - en marki 1967 Baron Neully du Prat DK/Spillefilm
Jeg er sgu min egen! 1967 Værgen DK/Spillefilm
Onkel Joakims hemmelighed 1967 Direktør Schwartz DK/Spillefilm
Copenhagen design 1967 Medvirkende Tv-film
Pigen og greven 1966 Nielsen DK/Spillefilm
Kom frit frem 1966 Palle Svendsen, impressario Tv-film
Tre små piger 1966 Biebitz DK/Spillefilm
Der var engang 1966 1. frier DK/Spillefilm
Flagermusen 1966 Advokat Blind DK/Spillefilm
Slap af, Frede! 1966 Smith DK/Spillefilm
Søskende 1966 Bedemanden DK/Spillefilm
Soyas tagsten 1966 Rektoren DK/Spillefilm
Hvem er jeg? 1966 Medvirkende Tv-film
Een pige og 39 sømænd 1965 Andersen, bådsmand DK/Spillefilm
Slå først Frede 1965 Smith DK/Spillefilm
Pigen og millionæren 1965 Andersen DK/Spillefilm
Flådens friske fyre 1965 Knud Hansen, fisker DK/Spillefilm
Mor bag rattet 1965 Enoch DK/Spillefilm
Passer passer piger 1965 Postassistent Thorbjørn Hansen DK/Spillefilm
En ven i bolignøden 1965 Børge Blom, fuldmægtig DK/Spillefilm
Mille, Marie og mig 1965 Politibetjent Tv-film
Sommer i Tyrol 1964 Sigismund DK/Spillefilm
Don Olsen kommer til byen 1964 Brandmand DK/Spillefilm
Majorens oppasser 1964 Major Clausen DK/Spillefilm
Når enden er go' 1964 Direktør Tøhr DK/Spillefilm
Frøken Nitouche 1963 Ferdinand Piper, teaterdirektør DK/Spillefilm
Da kongen var knægt 1963 Stemme U/Spillefilm
Pigen og pressefotografen 1963 Boligrådsmand DK/Spillefilm
Støv for alle pengene 1963 postassistent Thorbjørn Hansen DK/Spillefilm
Dronningens vagtmester 1963 Tam DK/Spillefilm
April 1963 Vagn Jocumsen DK/Spillefilm
Peters landlov 1963 Direktør Smith DK/Spillefilm
Et døgn uden løgn 1963 Rasmussen, skolelærer DK/Spillefilm
Bussen 1963 Vik DK/Spillefilm
Vi har det jo dejligt 1963 Opfinder DK/Spillefilm
Det tossede paradis 1962 Simon DK/Spillefilm
Det stod i avisen 1962 Ung læge, der køber en skrivemaskine DK/Spillefilm
Det støver stadig 1962 Postassistent Thorbjørn Hansen DK/Spillefilm
Drømmen om det hvide slot 1962 Johan DK/Spillefilm
Lykkens musikanter 1962 Texas DK/Spillefilm
Oskar 1962 Bernhard Bang, direktør DK/Spillefilm
Sømænd og svigermødre 1962 Peter DK/Spillefilm
Leve friheden 1962 Medvirkende Tv-film
Støv på hjernen 1961 Thorbjørn Hansen DK/Spillefilm
Poeten og Lillemor i forårshumør 1961 Anton DK/Spillefilm
Gøngehøvdingen 1961 Tam DK/Spillefilm
Sorte Shara 1961 Tom DK/Spillefilm
Journey to the Seventh Planet 1961 Barry O'Sullivan U/Spillefilm
Forelsket i København 1960 Corny DK/Spillefilm
Baronessen fra benzintanken 1960 Lars Tofte DK/Spillefilm
Poeten og Lillemor og Lotte 1960 Anton DK/Spillefilm
Elefanter på loftet 1960 En forvirret tolder DK/Spillefilm
Tornerose 1959 Stemme U/Spillefilm
Poeten og Lillemor 1959 Anton DK/Spillefilm
Onkel Bill fra New York 1959 Johny Jensen, førstemand i "Music-Boxen" DK/Spillefilm
Charles tante 1959 Stud. jur. Charles Smith DK/Spillefilm
Tv te' vands 1959 Olsen Tv-film
Styrmand Karlsen 1958 Matros Ole Olsen DK/Spillefilm
Ingen tid til kærtegn 1957 medv. i "Helllig tre kongers aften" DK/Spillefilm
Der var engang en gade 1957 Johnny Hansen, danselærer DK/Spillefilm
Tag til marked i Fjordby 1957 Knud, Lange Emils makker DK/Spillefilm
Kispus 1956 Max, tjener, Evas bror DK/Spillefilm
Den kloge mand 1956 Niels, kredslægens altmuligmand DK/Spillefilm
Færgekroen 1956 Lars Tofte, kroejer og færgemand DK/Spillefilm
Hvad vil De ha'? 1956 Gæst hos Hansens DK/Spillefilm
På tro og love 1955 Henry, Solveigs forlovede DK/Spillefilm
Lady og vagabonden 1955 Stemme U/Spillefilm
Det var på Rundetårn 1955 Poul Jensen, musiker DK/Spillefilm
Min datter Nelly 1955 Mand i højttalervogn på Fyn DK/Spillefilm
Det er så yndigt at følges ad 1954 Fredrik DK/Spillefilm
I kongens klæ'r 1954 Jens Rasmussen, rekrut 65 DK/Spillefilm
Den gamle mølle på Mols 1953 En rutebilchauffør DK/Spillefilm
Peter Pan 1953 Stemme U/Spillefilm
Far til fire 1953 Bager Høst DK/Spillefilm
Kriminalsagen Tove Andersen 1953 "Nolle", mælkemand DK/Spillefilm
Vi som går køkkenvejen 1953 Skræder Opdal DK/Spillefilm
Ved Kongelunden 1953 Iversen, sporvognstyrer DK/Spillefilm
Rekrut 67 Petersen 1952 "68" DK/Spillefilm
Det store løb 1952 En fuld mand DK/Spillefilm
Alice i eventyrland 1951 Stemme U/Spillefilm
Dorte 1951 Hr. Smith, ansat i Turistforeningen DK/Spillefilm
Naalen 1951 Helmer, kriminalassistent DK/Spillefilm
Vores fjerde Far 1951 "Han" DK/Spillefilm
Askepot 1950 Stemme U/Spillefilm
De røde heste 1950 Peter Dalum, Oles ven DK/Spillefilm
Lyn-fotografen 1950 Ole, bud på "Billed-Revyen" DK/Spillefilm
Smedestræde 4 1950 Einar, bud, Pouls ven DK/Spillefilm
En dag i radioen 1950 En maler DK/Dokumentarfilm
Kampen mod uretten 1949 Medvirkende DK/Spillefilm
Berlingske Tidende 1749-1949 1949 Avissælger DK/Kort fiktion
Kristinus Bergman 1948 Bud DK/Spillefilm
Penge som Græs 1948 Medvirkende DK/Spillefilm
I de lyse Nætter 1948 Erik Holm DK/Spillefilm
Støt står den danske sømand 1948 Henry, Matros DK/Spillefilm
Tre år efter 1948 Hotelkarlen DK/Spillefilm
Hatten er sat 1947 Ekspedient i Magasin Heiberg DK/Spillefilm
Familien Swedenhielm 1947 Togpassager DK/Spillefilm
Lise kommer til Byen 1947 Filmoperatør DK/Spillefilm
Diskret Ophold 1946 Bagermesteren DK/Spillefilm
Hans store Aften 1946 Sørensen, piccolo i Teatercaféen DK/Spillefilm
Pinocchio 1940 Stemme U/Spillefilm
Den er helt sikker Speaker DK/Dokumentarfilm
Vis alle

Registrering af festivaldeltagelse og priser

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.

Kontakt

Kontaktboks med brødtekst.
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412