Som en del af Filminstituttets indsats for at fremme mangfoldigheden i dansk film monitoreres kønsbalancen og den etniske mangfoldighed. I januar udkom rapporten "Etnisk mangfoldighed i dansk film", der afdækker udviklingen på lærredet, på settet og også i biografen.
Data fra undersøgelsen gav mulighed for at grave et spadestik dybere, hvilket nu munder ud i 10 indsigter om publikum med ikke-vestlig baggrund og deres oplevelse af dansk film.
"I biografen har vi et mangfoldigt publikum, og det skal de danske film selvfølgelig også spejle. Publikum med nydansk baggrund føler sig i mindre grad end andre repræsenteret i dansk indhold, de oplever stereotyper, og nok af den grund ser de sjældnere dansk indhold end resten af befolkningen. Det ønsker vi at ændre, , selvom løsningerne er komplekse og tager tid,” siger direktør for Filminstituttet Claus Ladegaard.
Andelen af nydanskere i det danske samfund, som det er defineret af Danmarks Statistik, er steget over de seneste år og nydanskere udgør knap 15 % af den samlede befolkning – svarende til 900.000 danskere. Nydanskere og efterkommere har en lidt anden demografisk profil end befolkningen generelt, hvilket kommer tydeligst til udtryk i aldersfordelingen. Fx er nydanskere overrepræsenteret i aldersspændet fra 23 til 42år, hvor knap 25 % har en anden etnisk baggrund end dansk.
To ud af tre nydanskere har en ikke-vestlig baggrund, og det er den del af befolkningen, som indsigterne omhandler. Indsigterne forholder sig ikke til forskelle inden for denne gruppe i forhold til alder, køn, geografi etc. Data er indsamlet i aldersspændet 18-79 år. Der er desuden en overrepræsentation af kvinder i undersøgelsen.
10 indsigter
- Alle ser film, og halvdelen ser film ugentligt
Publikum med ikke-vestlig baggrund ser næsten lige så ofte film, som resten af befolkningen. 9 ud af 10 ser film mindst én gang årligt, og halvdelen ser film mindst én gang om ugen. For resten af befolkningen er andelen kun en anelse højere. - Går en anelse oftere i biografen end resten af befolkningen
Godt 60% af danskere med ikke-vestlig baggrund besøger biografen mindst én gang om året, hvilket er det samme niveau som den samlede befolkning. Til gengæld går danskere med ikke vestlig baggrund en anelse mere i biografen, hvis man ser på frekvensen. 37 % af danskere med ikke-vestlig baggrund angiver, at de går i biografen mindst én gang om måneden mod 31 % i hele befolkningen. Som nævnt har danskere med ikke-vestlig baggrund en yngre profil end befolkningen generelt. Denne yngre aldersprofil spiller sandsynligvis en rolle i forhold til biograffrekvensen, når man sammenligner med hele befolkningen. - Film ses oftere via streamingtjenester og digitale køb/leje-filmtjenester, og i mindre grad via traditionelt flow-tv
Størstedelen af film-seningen sker via streamingtjenester. Hele 70% af publikum med ikke-vestlig baggrund angiver, at de ser film derhjemme mindst en gang månedligt. Her er det især de udenlandske streamingtjenester, der benyttes, mens de danske broadcasteres tjenester DRTV og TV2 Play benyttes i mindre grad end i resten af befolkningen. Netflix er klart den største tjeneste og benyttes af 63% af danskere med ikke-vestlig baggrund, mens det tilsvarende er 58% i den samlede befolkning. DRTV benyttes kun af 36 % af danskere med ikke-vestlig baggrund til at se film og serier, mens det gælder 52% af den samlede befolkning over 18 år. Datadykket viser, at flere danskere med ikke-vestlig baggrund ser film både via digitale køb/leje og på streamingtjenester end den brede befolkning. - Ser mest amerikansk indhold, men søger oftere indhold skabt fra ikke-vestlige regioner end resten af befolkningen
Personer med ikke-vestlig baggrund ser oftest amerikanske film, men ser også betydeligt oftere film fra Mellemøsten, Latinamerika og Asien sammenlignet med resten af befolkningen. De ser generelt færre danske og europæiske film end resten af befolkningen. Dog ser næsten 8 ud af 10 personer med ikke-vestlig baggrund mindst én dansk film om året. - Danske film appellerer mindre til dem, men flertallet mener, at det er vigtigt, at der produceres danske film
Danske film appellerer i mindre grad til personer med ikke-vestlig baggrund sammenlignet med resten af befolkningen. 66% af personerne med ikke-vestlig baggrund angiver, at danske film appellerer til dem i "meget høj", "høj" eller "nogen" grad, mens det tilsvarende tal for resten af befolkningen er 79%. Desuden mener 69% af dem, at det er vigtigt at producere danske film, hvilket dog er færre end de 82% blandt hele befolkningen.
Når personer med ikke-vestlig baggrund skal beskrive danske film, vælger de oftest "sjove/humoristiske", "underholdende" og "spændende" – stort set de samme ord som resten af befolkningen. Dog er der en overrepræsentation af personer med ikke-vestlig baggrund, der vælger ord som "forudsigelige" og "svære at forstå", mens de er underrepræsenteret ved "vedkommende/relevante". - De oplever ikke i samme grad som resten af befolkningen, at danske film afspejler den faktiske sammensætning af befolkningen
Både i hele befolkningen og blandt personer med ikke-vestlig baggrund angiver 30%, at de oplever, at "danske film afspejler den etniske sammensætning i befolkningen". Dog er næsten dobbelt så mange personer med ikke-vestlig baggrund helt eller delvist uenige i udsagnet sammenlignet med resten af befolkningen. Generelt oplever de altså i mindre grad end resten af befolkningen, at danske film afspejler den faktiske sammensætning. - 40 % oplever, at ikke-etniske danskere ofte optræder som stereotyper i danske film
Mere end 40 % af danskere med ikke-vestlig baggrund er enige i, at "ikke-etniske danskere ofte optræder som stereotyper i danske film". Dette er en oplevelse, som 26% af resten af befolkningen også kan genkende. - Flere savner identifikation og repræsentation i de danske film
En tredjedel af personer med ikke-vestlig baggrund angiver, at de oftest vælger at se film, hvor de kan genkende følelser, tanker, dilemmaer eller miljø fra deres eget liv. For resten af befolkningen gælder det hver fjerde. Forskellen indikerer, at personer med ikke-vestlig baggrund måske i højere grad end resten af befolkningen har en stærkere interesse i indhold, der spejler eget liv.
For en tredjedel imødekommes dette ønske om identifikation dog ikke fuldt af danske film. Én ud af tre oplever nemlig ikke, at de "generelt kan identificere sig med karaktererne i danske film", og 36% tilkendegiver, at de "ikke føler sig repræsenteret i de danske film, der bliver lavet", hvilket i sammenligning gælder for 19% af hele befolkningen. Størstedelen af publikum med ikke-vestlig baggrund vælger dog, ligesom resten af befolkningen, at se flest film, hvor de får indblik i andres følelser, tanker og miljøer, som ikke nødvendigvis er en del af deres eget liv og som de ikke nødvendigvis kan identificere sig direkte med. - Der er et ønske om flere skuespillere med anden etnisk baggrund i danske film og nye ansigter i hovedrollerne
Næsten halvdelen af personer med ikke-vestlig baggrund (43%) er enige i udsagnet "Jeg savner skuespillere med anden etnisk baggrund i danske film". Dette er markant flere end de 13%, der er enige blandt resten af befolkningen. Blandt hele befolkningen savner 30% "nye ansigter/skuespillere i hovedrollerne i danske film", hvilket også er overrepræsenteret blandt personer med ikke-vestlig baggrund. - Alle ønsker, at dansk film skal underholde, fortælle rørende historier og sætte tanker i gang
Når personer med ikke-vestlig baggrund skal prioritere, hvad danske film "skal kunne", efterspørger de oftest "underholdning", "rørende historier" og film, der "sætter tanker i gang". De ønsker stort set det samme af dansk film som resten af befolkningen, men dog med en smule mindre intensitet. Derudover efterspørger de i højere grad end den samlede befolkning, at danske film skal kunne "skabe interesse for et emne", "være inkluderende i forhold til minoriteter" og "skabe (politisk eller samfundsmæssig) debat".
