Den uskrevne lov

“What good is it to save a man if you destroy him while you’re doing it?”

En ung mand bliver slået i hovedet med en vandflaske på et dansegulv og ender med at miste livet. Sagen er klar: Robert Graham, den mand, der slog med vandflasken, er den skyldige. Han slog, fordi han troede den anden mand rakte ud efter en kniv. Men kniven viste sig blot at være et lommetørklæde. Fra selvforsvar til manddrab, et liv der splintrer på et splitsekund.

Mark Brady er statsadvokaten, der skal lede sagen mod Robert Graham. Bevæbnet med sætninger som: “The criminal code is my bible”, “Somebody’ got to pay” og “An eye for an eye”, får han dømt Graham til ti års fængsel, selvom han udmærket ved, at han ikke bærer den kriminelles DNA, men blot er en ung mand, der mistede besindelsen et kort øjeblik.

Flere år senere er Graham ved at blive desperat og sindssyg i sin lille fængselscelle, da statsadvokat Brady pludselig bliver direktør i selvsamme fængsel. Han ankommer med sin smukke datter, Mary, og en alternativ tilgang til fængselsdrift, hvor man eksempelvis godt kan lade sig barbere af en fange, der sidder inde på livstid for at have skåret halsen over på en anden mand. Og måske er Bradys ankomst en ny chance for Graham i en verden fuld af ødelagte mænd med nedbrudte sind og knækkede sjæle.

I ‘Den uskrevne lov’ befinder man sig i den omvendte verden. En verden, hvor koderne, reglerne og straffeloven ikke lyder på samme måde, som på den anden side af murene. Det er en verden, hvor moralens vogter og den, der sørger for, at koderne bliver overholdt, og de knækkede mænd stadig kan stå oprejst paradoksalt nok spilles af Boris Karloff, der er mest kendt for at have spillet Frankenstein.

Her i 1931 udnytter Howard Hawks alle filmteknologiens nyeste muligheder. Allerede i denne tidlige Hawks-film eksperimenterer instruktøren med den form for speed-talk og overlappende dialog, som han senere skulle blive kendt for at bruge i sine screwball-komedier. I ‘Den uskrevne lov’ tilfører de rappe replikker dog ikke leg og lethed, men en kontant og brutal tone til de i forvejen dunkle billeder plukket direkte fra dit værste mareridt, hvor militante rækker af marcherende fanger bevæger sig op og ned og ud og ind i takt og i mønstre. Her hviner sirener skingert, og fangerne jamrer i et infernalsk kor af hyl og skrig for at stresse fængselsbetjentene og skabe et kaos, hvori fangernes egne regler kan opretholdes og eksekveres. Filmen er fra 1931, da lydfilmen stadig var forholdsvis ny, og det er svært ikke at tænke på, hvilken effekt lydene måtte have på datidens stadigt uøvede ører.

‘Den uskrevne lov’ er et af Hawks’ mere oversete værker. Det skyldes til dels, at hans kendte og populære ’Scarface’ (1932) udkom kort tid efter og kastede en tung skygge over den. Men ‘Den uskrevne lov’ er mindst lige så brutal og filmisk overvældende. Og selv den dag i dag besidder filmen en klarhed og direkthed, som kun få andre film har været i stand til at fremmane.

Hvis der er en ting, loven ikke dækker, er det kærlighed, og ‘Den uskrevne lov’ er ikke kun en film om skæbne og moral. Den er til syvende og sidst også en film om kærlighed. Mellem fanger, mellem far og datter og mellem mand og kvinde.

Appearances: Walter Huston, Phillips Holmes, Constance Cummings, Boris Karloff
Original title: The Criminal Code
Director: Howard Hawks
USA, 1931
35mm, 97 min.
Engelsk dialog
Tilladt for børn over 15 år