Hysteriske kvindemennesker, som bærer følelserne uden på tøjet og bare vil have opmærksomhed.
Fordommene er mange, og patienter med borderline har ry for at være nogle af de mest krævende i det psykiatriske system. Karin Dyhr fortæller om fænomenet, inden vi viser filmen 'Elsk mig!'.
Karin Dyhr blev gennem en årrække indlagt mere end 70 gange med borderline. I dag er hun kommet ud på den anden side og har overskud, humor og livskraft. Hør Karin fortælle om borderline, fordommene og en sygeplejerske, der troede på, at tålmodig og forstående terapi kunne hjælpe hende ud af barndommens svigt og traumer og lægge sygdommen bag sig.
Foredraget varer ca. 75 minutter. Billetpris: 95/65 kr.
Director: Nicole Garcia
’Elsk mig!’ er et kærlighedsdrama om den på mange planer lidenskabelige Gabrielle (Marion Cotillard), som vokser op i en lille sydfransk landsby i et miljø og en tid, hvor selviskhed og begær betragtes som skandaløst. Hun indvilger i et fornuftsægteskab, men forelsker sig hovedkulds i den flotte krigsveteran André (Louis Garrel). Forblændet af kærlighed drømmer Gabrielle om at stikke af sammen med André og frigøre sig fra et ægteskab, hun opfatter som et fængsel. Hvor går skellet mellem drøm og illusion?
Appearances: Marion Cotillard, Alex Brendemühl, Louis Garrel, Brigitte Roüan
Original title: Mal de pierres
Frankrig, Belgien, Canada, 2016
DCP, 120 min.
Danske undertekster
Tilladt for børn over 15 år