Cinemateket

Årets helt store fødselar er komponisten Ludwig van Beethoven. Trods store problemer med hørelsen (og næsten totalt døv de sidste ti år af sit liv) var han til sin død et musikalsk kraftværk. Med sin geniale evne til at omsætte både lyse og mørke stemninger til toner blev han et forbillede for utallige komponister i generationerne efter. Han så selv op til W.A. Mozart og Joseph Haydn, der var samtidige, men Beethovens egne kompositioner havde endnu mere spænding – og blev i sin samtid opfattet som dristigere og voldsommere, af nogle sågar som frastødende.

Beethoven (døbt 17. december 1770 – død 26. marts 1827) er en af de betydeligste tyske komponister og som formfornyer den komponist, der har haft størst indflydelse på udviklingen af tysk kompositionsmusik efter år 1800. Hans mest kendte kompositioner er de ni symfonier, fem klaverkoncerter, 32 klaversonater og 16 strygekvartetter samt en enkelt opera, Fidelio. Han komponerede desuden kammermusik, korværker (herunder Missa Solemnis) og sange.

Beethoven blev født i Bonn og udviste musikalsk talent i en ung alder og blev bl.a. undervist af sin far, hofmusikeren Johann van Beethoven. Ludwig boede de første 22 år af sit liv i Bonn, hvorpå han i 1792 flyttede til Wien og påbegyndte musikalske studier hos Joseph Haydn. I Wien opnåede han hurtigt ry som klavervirtuos og færdedes blandt de adelige i deres musiksale. Omkring år 1800 begyndte hans hørelse at forringes. Han opgav at dirigere og give offentlige koncerter, men vedblev at komponere. Mange af hans mest elskede værker stammer fra hans tid uden hørelse.

Beethoven blev aldrig gift. Han var forelsket i adskillige adelige kvinder, men klasseskel ødelagde altid forholdene. Han komponerede værker med masser af håb til trods for rygtet om et bistert temperament. Det potentiale, der havde svært ved at komme til udtryk i Beethovens privatliv, blev til gengæld foldet fuldt ud i musikken.

Lone N. Sardemann, programredaktør / Cinemateket