Cinemateket

Serie

Ron Perlman

Han er et vaskeægte fjæs. Kantet og klippeagtigt som stenkæmpen i ‘Den uendelige historie’. Hver en knogle er markeret, og hans prægtige tandsæt giver gitteret på det københavnske operahus kamp til…
Han er et vaskeægte fjæs. Kantet og klippeagtigt som stenkæmpen i ‘Den uendelige historie’. Hver en knogle er markeret, og hans prægtige tandsæt giver gitteret på det københavnske operahus kamp til stregen. I hulerne spiller glimt af både outsider-ensomhed og mulig klogskab.

Den amerikanske skuespiller Ron Perlman (f. 1950) blev kendt herhjemme for tv-serien ‘Skønheden og udyret’ (1987-90), og han er siden blevet typecastet til skurke, monstre og sociale outcasts i film af bl.a. Guillermo del Toro og fantasy-makkerparret Jeunet og Caro.

Af samme årsag bliver den faktisk ret flotte mand generelt sendt på længerevarende ophold i makeup- eller special effects-afdelingen. Hans transformationer er nærmest blevet et brand i sig selv – meget a la horror-ikonet Lon Chaney 100 år før ham. Og så er Perlmans skuespil kropsligt og verbalt helstøbt – uanset om han er pukkelrykket, hareskåret eller halvt ged.

Det er ikke så tit, Cinemateket hylder et fjæs. Men når det nu skal være, så lad os gøre det ordentligt: Vi dobler op med en koncert, der hylder lige netop Ron Perlman. Det sker onsdag den 26. april.

Bemærk, at også Psych-Out! har Ron Perlman på plakaten – se andetsteds på hjemmesiden.

Rasmus Brendstrup, programredaktør / Cinemateket
Lestu hér

Films in serie

02. Apr.

Rosens navn

06. Apr.

De fortabte børns by

07. Apr.

The Island of Dr. Moreau

12. Apr.

Nightmare Alley

13. Apr.

Rosens navn

26. Apr.

Ron Perlman-koncert + film

08. May.

De fortabte børns by

23. May.

Nightmare Alley