William Rosenberg

Skuespiller. Født 12/2 1920, død 6/11 2014. Gift 1º i 1946 med skuespiller Helle Virkner (f. 1925) - ægteskabet opløst i 1949, 2º med skuespiller Jeanne Darville (1924-95) - ægteskabet opløst.

Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1942-44 med efterfølgende ansættelse ved teatret. Fra 1968 fast tilknyttet Odense Teater. Den kunsteriske løbebane indbefatter også malerkunsten og arbejdsopgaver som scenograf.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Flot og viril - han havde det rette filmydre og med en base på Det kgl. Teater mange ydre betingelser for karriere.

Hans spil har også professionel finish, men noget forbeholdent i hans væsen stiller sig i vejen for den kontakt, man skal føle med hans filmpersoner, hvad enten han spiller helt eller skurk. Nogle skuespillere vækker interesse ved at holde igen - det gælder ikke Rosenberg. I et interview fra 1951 taler han om sin "skyhed i omgangen med mennesker. Med kvinder taler jeg kun dårligt."

Som helt i de tidlige 1950'eres folkekomedier mangler han Poul Reichhardts umiddelbarhed, men tager sig tilforladelig ud som kommis i "Fra den gamle købmandsgaard" (1951), hans mest kendte og fremtrædende rolle. Også hans musiker i "Unge piger forsvinder i København" (1951) er propert arbejde.

Men hans skurke er i overtal, og dem er der lidt mere gnist i - som i "Det store løb" (1952), hvor han virker født i ridestøvler og berøvet enhver farlig potens uden dem, og i "Arvingen" (1954), hvor han igen går i clinch med Poul Reichhardt. I Knud Sønderby-filmen "En kvinde er overflødig" (1957) er han 'ung mand af i dag', og som sådan mere velplaceret end som romantisk overtjener i Peer Guldbrandsens komedie "Mariannes bryllup" (1958). Komedien er ikke hans styrke.

Han fortsætter dog i komediegenren som faderen i Min søsters børn-serien. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]