Shaun er en fyr som ikke kræver så meget af livet. For ham er en perfekt aften en tur på den lokale pub med sin bedste ven, og det er hans kæreste Liz ved at blive godt træt af, så hun dumper ham. Shaun er sønderknust og ænser slet ikke at der er ved at ske nogle mystiske ting omkring ham. De døde rejser sig fra graven og vandrer rundt, og snart er det halve London forvandlet til Zombier...
Da det - efter et pænt stykke tid - går op for Shaun at der er noget galt beslutter han sig for at tage affære. Sammen med Ed begiver han sig ud for at redde Liz og sin mor, men først må de kæmpe sig igennem de vilde zombiehorder!
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.