Becoming Ema følger en ung kvinde, der trodser sine forældres ønsker og samfundets pres for at man skal “blive til noget”. Sammen med sin mand, Tomas, vælger Ema at træde ud af det moderne livs hamsterhjul og investere deres opsparing i et stykke land langt væk fra alting på Mallorca for at leve en tilværelse tættere på naturen og moderskabets forandrende kraft. Emas valg om at prioritere familien frem for økonomisk tryghed og karriere skaber en dyb kløft mellem hende og hendes forældre. Mens Ema og Tomas kæmper med økonomiske udfordringer og uforløste generationstraumer, gennemgår Ema et terapeutisk forløb og en dyb selvrefleksion. Hun opdager, at den anerkendelse, hun søger hos sine forældre, må komme indefra. Filmen udforsker tilhørsforhold, selvaccept og moderskabet i alle dets nuancer.