Det nye, moderne plejecenter Sølund ligger ved Søerne i København. Tryghed for beboerne og følelsen af at være i eget hjem er i højsædet. Der er seks plejeafdelinger med hver 24-25 boliger. Beboerne indretter selv deres værelser eller lejligheder med egne møbler og ting. Der er tilknyttet både fysio- og beskæftigelsesterapi til Sølund på Ryesgade lige overfor. Speciallæger holder konsultation i plejecenterets lægeværelse, og der findes fodpleje, frisør, bibliotek og bank. Beboerne kommer på udflugter, og der findes tilstødende festlokaler til rådighed.