enda

Med kongeparret i Grønland

Danmark, 1952

62 min.DK/DokumentarfilmReportagefilm

Film om Dronning Ingrid og Kong Frederik IX's rejse til Grønland i sommeren 1952. Filmen indledes med kongeparrets afrejse fra København, hvor kongen tager afsked med folket og sin mor, Dronning Alexandrine. Undervejs sejler parret forbi Kronborg, hvor de bliver de mødt af kanonsalutter. Første stop i Grønland er den internationale fiskerihavn Kangerluarsoruseq (Færingehavn), 50 kilometer syd for hovedstaden Nuuk (Godthåb). Hovedbyen er næste stop på rejsen. Dannebrog vajer i gaderne, og befolkningen er iklædt deres nationaldragter. Kongeparret får en hjertelig velkomst og modtager flere gaver bl.a. stødtænder fra en hvalros og en nationaldragt. Herefter kaffemik, besøg på et hospital, overværelse af en fodboldkamp og deltagelse i en gudstjeneste. Rejsen fortsætter til fåreavlsstationen i Nuup Kangerlua (Godthåbsfjorden) og dernæst Maniitsoq (Sukkertoppen), hvor Dronning Ingrid overrækker gaver til byens børn, inden parret i fælleskab besøger den lokale fiskefabrik. Ved den officielle ceremoni modtager kongen og dronningen adskillige gaver herunder tupilakker. Dagen rundes af med grønlandsk folkedans. I Aasiaat (Egedesminde) overværer de parteringen af en hval. Kong Frederik IX smager på det rå kød. I vandet laves der grønlændervendinger. På vej til næste destination krydses Diskobugten med de mange isfjelde. I Uummannaq er der udendørs kaffemik og gaveoverrækkelse. I Qeqertarsuaq (Godhavn) beses flora og fauna iført myggenet. Turen går videre til Sisimiut (Holsteinsborg), hvor dronningen uddeler gaver til nogle syge børn. Det lokale spejderkorps er med til at byde velkommen. Dronningen og kongen får også mulighed for at se det store kryolitbrud i Ivigtut, inden rejsen går gennem storisen til Qaqortoq (Julianehåb). Her finder endnu en officiel ceremoni med gaver og taler sted. En mindesten, der markerer parrets besøg, afsløres. Afslutningsvis ses optagelser fra dronningens afrejse fra Narssarsuak, som foretages med fly. Kongen tager afsked og sejler hjem.
Grundoplysninger Credits Festivaler og priser Materialer
Original titel Med kongeparret i Grønland
Dansk titel Med kongeparret i Grønland
International titel The Royal Danish State Visit to Greenland
Emneord Grønland, Kongelige besøg, Kongefamilien, Nuuk, Fiskeindustri, Dans, Isbjerge, Kryolit, Minedrift, 1950-1959
Fotograf Gunnar Wangel
Medvirkende Kong Frederik IX, Dronning Ingrid, Dronning Alexandrine
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Gunnar Wangel Film
Tekniske data 35 mm, 1,37:1 Academy, Farve, Stum
Download PDF

Selskaber

Produktionsselskab Gunnar Wangel Film

Foto

Foto Gunnar Wangel

Medvirkende

Medvirkende Kong Frederik IX
Medvirkende Dronning Ingrid
Medvirkende Dronning Alexandrine

Download PDF
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Download PDF

Anmeldelser og artikler

I Cinematekets bibliotek kan du finde disse anmeldelser og avisartikler om filmen:
Type Kilde Forfatter Date
Program i farve
Download PDF