1) Luxemburg: Dronning Juliana af Nederlandene og prins Bernhard på officielt besøg.
2) Sverige: Sveriges statsminister Tage Erlander fylder 50 år. Fhv. statsminister Hans Hedtoft, den finske statsminister Fagerholm og den norske statsminister Gerhardsen kommer med gaver og lykønskninger.
3) Iran: Oliekrise. Delegerede fra Nationaliseringskommissionen flyver fra Teheran for at forhandle med det engelsk-persiske olieselskab.
4) Canada: Katastrofebrand i Montreal. 39 mennesker omkommer.
5) Frk. Skærsommer 1951 kåres på Hotel Marienlyst i Helsingør. Konkurrencen er arrangeret af Ekstra Bladet og SAS. Med i dommerkomitéen er bl.a. skuespillerne Osvald Helmuth, Ole Monty, Carl Fischer, Elga Olga og Lily Broberg.
6) Frankrig: Luftakrobatik på Eiffel-tårnet i Paris.
7) Dansk Derby 1951 på Klampenborg Galopbane i Ordrup.
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.
<a id="nyhedsbrev">Abonnér</a> på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.