1) USA's nye, kvindelige ambassadør i Danmark. Mrs. Eugenie Anderson ankommer om bord på juleskibet "Jutlandia". Pressen er mødt talstærkt op for at dække begivenheden.
2) Norge: Lord John Boyd Orr modtager Nobels fredspris i Oslo. Kong Haakon deltager. Orr hyldes også i København af Niels Bohr, H.P. Sørensen og Niels Hasager.
3) Malta: Prinsesse Elizabeth og prins Philip på besøg. De aflægger den amerikanske flåde en visit og deltager i gallabal om aftenen.
4) Danske Ford-arbejdere hylder den amerikanske julegæst, Thøger Eriksen, der besøger Ford-fabrikken i Sydhavnen, København.
5) USA: I Florida fejrer man 20-året for indvielsen af vandskisporten. Kvindelige vandskiløbere udfører akrobatiske øvelser.
Politikens Filmjournal var en dansk ugerevy, der udkom i 257 afsnit fra august 1949 til juli 1954. De bestod af lige dele udenlandske indslag og reportager fra hjemlige begivenheder.