Ingrid kan ikke længere se. Hendes syn er snigende blevet hende frarøvet, og hun oplever nu den før så kulørte verden gennem et konsekvent mørke. Mens hun øver sig i at sætte mentale billeder på de ting, hun kan huske fra tidligere, går det op for hende, som i det indledende citat, at så længe, hun kan visualisere virkeligheden omkring sig, er det ikke så væsentligt, hvordan det er i virkeligheden. Bemærkningen falder i forbindelse med det lokale stormagasin i Oslo, hvor Ingrid plejede at færdes så hjemmevant, men den skal vise sig at få mere omsiggribende betydning.
