enda

Bort fra Byen

Preben Frank, Danmark, 1944

43 min.DK/Dokumentarfilm

I forårsskoven ser skovalfen Puk en skovfe, der danser igennem billedet og får anemonerne til at blomstre. Puk danser glad rundt og kærtegner de grønne bøgeblade, finder en cykelpumpe, klatrer op i et træ. Puk flyver til byen og lister sig ind og sprøjter med sin tryllecykelpumpe ønskedrømme ind i øjnene på fire gode venner, der ser mærkelige syner - såsom et par vandresko, der selv begynder at vandre. Herefter skildrer filmen de fire unges cykeltur på landet i Nordsjælland. De begynder på Frilandsmuseet og cykler derfra af sted, hilser på hestevogn og gammelfar med cigar, cykler videre ud i enge og skov ad hulvej. Cyklen punkterer på markvej. En bonde viser vej, de cykler videre ind til en gård, hvor en bonde malker ged med kæmpeyver. De ankommer til vandrehjemmet, reder senge, hygger sig om aftenen, sidder og synger, piger og drenge sammen, ild i pejsen. Næste morgen er der morgengymnastik, de unge gør rent, spiser havregrød, pigerne er i shorts. Dannebrog hejses, og de unge mennesker, der synger, kigger andægtigt op på det vajende flag. De fire unge i robåd på Mølleåen. Myggedans, kronhjorte, frokost i det grønne, håndmadder. De glemmer at rydde op, Puk sparker dem bagi - tilbage og rydde op! Gurreborg, sange om Tovelil - sang om to fugle, der mødes og slår fast: Jeg tror, der er skønnest i Danmark. De unge mennesker sætter taskerne på bagagebærerne, pumper cyklerne og forlader vandrehjemmet. Klip fra forskellige steder i Nordsjælland. De unge fra byen møder landboungdommen, der vises mælkeflasker og Lurmærket smør, en kornmark, grise ved trug. Et skilt med teksten "Flæsk udsolgt".
Grundoplysninger Credits Festivaler og priser
Original titel Bort fra Byen
Dansk titel Bort fra Byen
Emneord Fritid, Naturen, Unge, Vandrehjem
Instruktør Preben Frank
Manuskript Palle Aastrup
Fotograf Preben Frank
Produktionsland Danmark
Produktionsselskab Preben Frank Film
Dansk distribution Statens Filmcentral
Tekniske data 316 meter, 16 mm, Stum

Selskaber

Produktionsselskab Preben Frank Film
Rekvirent Dansk Kulturfilm, Dansk Vandrelaug
Dansk distribution Statens Filmcentral

Instruktion

Instruktion Preben Frank

Manus

Manus Palle Aastrup

Foto

Foto Preben Frank

Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.