En legende siger farvel til det store lærred. Robert Redford leverer i sin sidste filmrolle en pragtpræstation som den charmerende bankrøver, Forrest Tucker. Som 70-årig stikker Forrest af fra San Quentin fængslet og begår en stribe bankrøverier uden fortilfælde, der efterlader ansatte og politiet måbende. For den karismatiske bankrøver er både betænksom og høflig og inden længe har Forrest vundet hele nationens gunst. Men det hjerte, han allerhelst vil erobre, er Jewels (Sissy Sapacek) og det kan meget vel vise sig at blive Forrests mest udfordrende kup nogensinde.
Abonnér på 'Nyheder fra Filminstituttet' og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.