Hvad er en digter? Hvad er et digt? Hvad er skønhed? Det er nogle af de spørgsmål, der stilles i filmen »Digter«. Filmen er en personlig skildring af ti yngre digtere, der har været med til at præge 1990'ernes danske lyrik. Med rejsen som tema bevæger filmen sig igennem forskellige rum, elementer og digteriske landskaber. Ti forskellige stemmer med hvert sit temperament, men fælles om en drift mod digtet, sproget og verdenen.
De medvirkende er Nicolaj Stochholm, Naja Marie Aidt, Niels Lyngsø, Annemette Kure Andersen, Morten Søndergaard, Karen Marie Edelfeldt, Janus Kodal, Katrine Marie Guldager, Christian Dorph og Lene Henningsen.
På Det Danske Filminstituts hjemmeside www.dfi.dk findes supplerende materiale til filmen.
I forbindelse med filmen er der udgivet en bog med præsentationer og portrætter af de ti digtere. Bogen distribueres af Det Danske Filminstitut.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film,
dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution,
og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med.
Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution,
foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Abonnér på Filminstituttets nyhedsbrev og få seneste nyt om dansk film og Filminstituttets aktiviteter i din indbakke. Nyhedsbrevet udkommer 3-4 gange om måneden.