enda
Person

Puk Scharbau

(1969 – )

Skuespiller. Født 6/5 1969.

Uddannet på Odense Teaters elevskole 1993.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Med sin blanding af handlekraftig selvstændighed og klassisk femininitet er hun indbegrebet af en moderne ung kvinde - hvad enten hun spiller Lise Nørgaard i 1930'erne og '40'erne eller hackeren Miauv i teknothrilleren "Skyggen"s (1998) science fictionverden. Den store mund og de lidt smalle øjne gør hende mere speciel end traditionelt smuk - som type mest den kvikke girl next door, ligefrem og potentielt sensuel.


Hendes filmkarriere startede med et brag, da hun fik den altdominerende hovedrolle i Peter Schrøders helaftensfilm "Kun en pige" (1995) baseret på Lise Nørgaards erindringer. Puk Scharbau tager rollen på sig med uforfærdet ligefremhed. Ægtheden i hendes spil er et af de store plusser i en film, som ellers især lider af dramaturgiske problemer. Det samme gør den næste spillefilm, hun er med i - Thomas Borch Nielsens "Skyggen" (1998), hvor hun spiller over for en machopumpet Lars Bom. Begge skuespillere lades instruktionsmæssigt i stikken i det digitale fremtidslandskab, og Scharbau får aldrig mulighed for at udvikle sin figur, så den når ud over genre-klichéerne om en gæv og initiativrig handlingskvinde.


I 1998 har hun hovedroller i to novellefilm. I kærlighedshistorien "Så smukt" af Thomas Rostock er hun rødmundet femme fatale, der leger med andres følelser, men selv ender i saksen. Og i "Afmagt" gennemspiller hun en gyser-traditionel offerrolle med heftig intensitet, som gjaldt det en Polanski- og ikke en Martin Schmidt-film.


Langt mere af et rigtigt menneske får hun fremstillet i tv-serien "Taxa" (1997-99), hvor hun er telefonpigen Gittes (Helene Egelunds) livfulde veninde Lulu - både sjov og irriterende, melodramatisk selvoptaget og samtidig dybt plaget af dårlig samvittighed, da hun "kommer til" at gå i seng med Gittes kæreste René (Anders W. Berthelsen) - og ærligt bekender det over for Gitte. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Broen 2 2013 Mette Tv-serie
Broen 1 2011 Mette Tv-serie
Jensen & Jensen 2011 Brunetta, Pædagog, EU-politiker DK/Spillefilm
Klovn for livet 2011 Speaker DK/Dokumentarfilm
Kung Fu Panda 2 2011 Hugorm U/Spillefilm
Toy story 3 2010 Jessie U/Spillefilm
Arthur 3: De to verdener 2010 Rose U/Spillefilm
Sandheden om mænd 2010 Tv speaker DK/Spillefilm
En Grimm historie 2 2009 Stemme U/Spillefilm
Vølvens forbandelse 2009 Louise DK/Spillefilm
Forbrydelsen II 2009 Advokat Tv-serie
Star Wars: The Clone Wars 2008 Ventress U/Spillefilm
Begravelsen 2008 Medvirkende DK/Kort fiktion
Alvin og de frække jordegern 2008 Stemme U/Spillefilm
Kung Fu Panda 2008 Hugorm U/Spillefilm
Rejsen til Saturn 2008 Tysk bondepige DK/Spillefilm
Mikkel og guldkortet 2008 Nødhjælpsdame Tv-serie
Hvor er Winkys hest? 2007 Stemme U/Spillefilm
2900 Happiness 2007 Mannon Tv-serie
Wallander: Fotografen 2006 Lisa U/Spillefilm
Arthur og minimoyserne 2006 Mor U/Spillefilm
Den grimme ælling og mig 2006 Stemme DK/Spillefilm
Garfield 2 2006 Stemme U/Spillefilm
Unge Andersen 2005 Fru Meisling DK/Spillefilm
Lassie 2005 Sarah Carraclough U/Spillefilm
Percy, Buffalo Bill og jeg 2005 Ulfs mor U/Spillefilm
Kirikou og de vilde dyr 2005 Stemme U/Spillefilm
Sandtrolden 2004 Mor U/Spillefilm
Garfield: The Movie 2004 Stemme U/Spillefilm
Spy Kids 3-D: Game Over 2003 Ingrid Cortez U/Spillefilm
Katten 2003 Mor U/Spillefilm
Peter Pan 2003 Mary U/Spillefilm
Forsvar 2003 Liselotte Christensen Tv-serie
Spy Kids 2 - Drømmenes ø 2002 Ingrid Cortez U/Spillefilm
Asterix & Obelix - Mission Kleopatra 2002 Sucettalanis i dansk version U/Spillefilm
H. C. Andersen: Der var engang... 2002 Stemme Tv-serie
Et juleeventyr 2001 Belle U/Spillefilm
Spy Kids 2001 (Carla Gugino) U/Spillefilm
Grinchen - julen er stjålet 2000 Betty Lou Who U/Spillefilm
Skjulte spor 2000 Stella, escortpige Tv-serie
Tilbage til byen 1999 Mor DK/Kort fiktion
Toy Story 2 1999 Jessie den jodlende cowgirl U/Spillefilm
Afmagt 1998 Ellen DK/Kort fiktion
Skyggen 1998 Miauv DK/Spillefilm
Så smukt! 1998 Karine DK/Kort fiktion
Albert 1998 Egons mor DK/Spillefilm
Majoren 1998 Kirsten Tv-film
TAXA 1997 Lulu Tv-serie
Bryggeren 1996 Nanna Rygaard Tv-serie
Kun en pige 1995 Store Lise DK/Spillefilm
E.T. the Extra-Terrestrial 1982 Moderen i da. 2002-vers. U/Spillefilm