enda
Person

Anthony Dod Mantle

(1955 – )

Fotograf. Født 14/4 1955, Oxford, England. Uddannet stillfotograf fra London College of Printing i 1980-84 og filmfotograf fra Den Danske Filmskole i 1985-89. Har boet i Danmark siden.


Fotograf på en lang række danske og internationale produktioner. Var med til at tegne dogme-æstetikken som fotograf på to af de fire første dogmefilm, Thomas Vinterbergs "Festen" (1998) og Søren Kragh-Jacobsens "Mifunes sidste sang" (1999), samt amerikanske Harmony Korines "Julien Donkey-Boy" (1999) og Lars von Triers sektion af dogmebrødrenes fælles tv-film "D-Dag" (2001) og var pioner inden for digital fotografering. Har været fast fotograf for Thomas Vinterberg, Lars von Trier og Danny Boyle og vandt en Oscar for sit arbejde på Doyles "Slumdog Millionaire" i 2009.


Anthony Dod Mantles første spillefilm bag kameraet var tyske Philip Grönings "Die Terroristen!" (1992). Første danske spillefilm var Carsten Rudolfs "Menneskedyret (1995), som indbragte ham en Robert. Han fotograferede Thomas Vinterbergs spillefilmdebut "De største helte" (1996), inden han fik sit internationale gennembrud med Vinterbergs "Festen" efterfulgt af Søren Kragh-Jacobsens "Mifunes første sang", der sammen med de andre tidlige dogmefilm gjorde det digitale håndholdte kamera dagsordensættende. Samarbejdet med Vinterberg fortsatte med "It's All About Love" (2002), "Dear Wendy" (2005) og "En mand kommer hjem" (2007).


Han anvendte det skelsættende digitale Red One-kamera på den britiske tv-serie "Wallander" (2008-) som den første britiske tv-produktion og vandt en BAFTA for sin fotografering af de to første afsnit.


Dod Mantle arbejdee sammen med Lars von Trier på de visuelt radikale "Dogville" (2003), "Manderlay" (2005) og "Antichrist" (2009) og engelske Danny Boyle på "Vacuuming Completely Nude in Paradise" (2001), "28 Days Later" (2002), "Millions" (2004), "Slumdog Millionaire" (2009), "127 Hours" (2010), "Trance" (2013) og "T2 Trainspotting" (2017). Vandt flere priser for "Slumdog Millionaire", bl.a. en Oscar, en BAFTA og en European Film Award.


Andre fotografiske højdepunkter er Kevin Macdonalds "The Last King of Scotland" (2006) og "The Eagle" (2011), Pete Travis' "Dred" (2012), Ron Howards "Rush" (2013) og Olive Stones "Snowden" (2016).


Dod Mantle blev kåret til bedste europæiske fotograf ved European Film Award for "Dogville" og "28 Days Later" i 2003 og igen i 2010 for "Antichrist" og "Slumdog Millionaire". Herhjemme er han blevet hædret med fire Robert-priser, for "Menneskedyret" (1995), "Festen" (1998), "It's All About Love" (2003) og "Antichrist" (2009), og to Bodilpriser: Kodak og Nordisk Postproductions Fotografpris i 2004 og prisen for bedste fotografering for "Antichrist" i 2010.

Filmografi
Titel År Funktion Kategori
Tro 2017 Fotograf DK/Dokumentarfilm
Rush 2013 Foto U/Spillefilm
Dredd 2012 Foto U/Spillefilm
Far 2012 Fotograf DK/Kort fiktion
The Eagle 2011 Foto U/Spillefilm
127 Hours 2010 Foto U/Spillefilm
Antichrist 2009 Fotograf DK/Spillefilm
Slumdog Millionaire 2008 Foto U/Spillefilm
Wallander 2008 Foto Tv-serie
My Black Little Heart 2008 Fotograf U/Spillefilm
D.A.D: True Believer 2008 Fotograf DK/Dokumentarfilm
En mand kommer hjem 2007 Foto DK/Spillefilm
Occupations 2007 Foto DK/Kort fiktion
Hjemve 2007 Fotograf DK/Spillefilm
Istedgade 2006 Foto DK/Kort fiktion
Sophie 2006 Foto DK/Kort fiktion
The last King of Scotland 2006 Foto U/Spillefilm
Mit Danmark - film nr. 1 2006 Foto DK/Dokumentarfilm
Tilbageblik på Festen 2005 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
One Day with Peter 2005 Medvirkende U/Dokumentarfilm
Tilbageblik på 'Mifunes sidste sang' 2005 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Dear Wendy 2005 Foto DK/Spillefilm
Manderlay 2005 Foto DK/Spillefilm
Familien Gregersen 2004 Fotograf DK/Spillefilm
Krig 2003 Foto DK/Dokumentarfilm
Små skred 2003 Foto DK/Kort fiktion
Dogville 2003 Cheffotograf DK/Spillefilm
Pagten 2003 Fotografkonsulent DK/Kort fiktion
Bokseren 2003 Fotografkonsulent DK/Kort fiktion
28 dage senere 2002 Foto U/Spillefilm
It's All About Love 2002 Foto DK/Spillefilm
D-Dag 2001 Foto Tv-film
Fortabte sønner 2000 Foto U/Dokumentarfilm
Bornholms stemme 1999 Foto DK/Spillefilm
Mifunes sidste sang 1999 Foto DK/Spillefilm
Manden med tubaen 1999 Foto DK/Kort fiktion
Den onde cirkel 1999 Foto DK/Dokumentarfilm
En verdensomsejling under bordet 1999 Foto Tv-film
Festen 1998 Foto DK/Spillefilm
Tranceformer 1997 Foto U/Dokumentarfilm
Det store flip 1997 Foto DK/Spillefilm
Nonnebørn 1997 Foto DK/Spillefilm
Bandleader - Pierre Dørge og New Jungle ochestra 1997 B-fotograf DK/Dokumentarfilm
Ska' vi være kærester? 1996 Foto DK/Kort fiktion
Fredens port 1996 Foto, Stills DK/Dokumentarfilm
De største helte 1996 Foto DK/Spillefilm
Breaking the Waves 1996 Location scout (Skotland) DK/Spillefilm
Menneskedyret 1995 Foto DK/Spillefilm
Operation Cobra 1995 Foto DK/Spillefilm
Drømmeslør 1995 Foto U/Dokumentarfilm
Love & Hate - European Stories 1995 Cheffotograf DK/Kort fiktion
Kun en pige 1995 Fotograf, 2. unit DK/Spillefilm
Den usynlige kunst 1994 Foto DK/Dokumentarfilm
Ord 1994 Foto DK/Dokumentarfilm
Natskygger 1993 Instruktion, Manus, Foto DK/Dokumentarfilm
Die Terroristen! 1992 Fotograf U/Spillefilm
Da natten forsvandt - et elektrisk eventyr 1991 Foto DK/Dokumentarfilm
Noget med mennesker 1991 Foto DK/Dokumentarfilm
Tale uden ord - en film om det ordløse menneske 1990 Foto DK/Dokumentarfilm
Kajs fødselsdag 1990 Fotografassistent DK/Spillefilm
Vi ses måske 1989 Foto DK/Kort fiktion
Manden indeni 1989 Foto DK/Kort fiktion
At leve i en tid 1989 Foto DK/Dokumentarfilm
Trance Foto U/Spillefilm