Annelise Reenberg

Instruktør, fotograf og manuskriptforfatter. Født 16/9 1919, død 12/12 1994. Datter af skuespillerne Holger Reenberg og Magda Helene Reenberg (f. Borving), halvsøster til skuespillerne Jørgen Reenberg og Elga Olga Svendsen.

Annelise Reenberg blev uddannet som teknisk fotograf på skibsværftet Burmeister & Wain (B&W), hvor hun fotograferede skibe og maskiner. Som hobby dyrkede hun portrætfotografiet. I 1943 begyndte hun som filmfotografassistent på det nystartede Saga Studio, i starten også som stillfotograf. Efter nogle korte dokumentarfilm blev hendes arbejde bemærket og hun debuterede som selvstændig fotograf med spillefilmen "En ny dag gryer" i 1945. Filmen var instrueret af Poul Bang, som hun hele karrieren arbejdede tæt sammen med og endelig giftede sig med i 1967 - kort før hans død. I 1946 blev Poul Bang produktionschef på Nordisk Film, og Annelise Reenberg fulgte med ham. Her mødte hun Astrid og Bjarne Henning-Jensen, som hun blev fotograf for. Hun filmede "De pokkers unger" og den mørke film noir inspirerede "Kristinus Bergman", som hun fik en Bodil for. Endelig var hun ligeledes fotograf på Astrid Henning-Jensens børne-klassiker fra 1949 "Palle alene i verden". I 1948 blev hun tildelt Svenske Film-Producenters stipendium, som blandt andet betød en studietur til Stockholm, hvor hun fotograferede "Vår Herre tar semester". Annelise Reenberg fulgte igen Poul Bang tilbage til Saga Studio i 1949.

Tilbage på Saga var hun fotograf og nu også medinstruktør på tre spillefilm, inden hun debuterede som eneinstruktør i 1953 med "Den gamle mølle på Mols". Filmen blev en kæmpe publikumssucces og betød, at hun fra nu af ikke selv fotograferede sine film. Til gengæld begyndte hun fra og med den næste spillefilm "Hendes store aften" også at skrive manuskripter, ofte i samarbejde med Saga-direktør John Olsen.

Op gennem 1950'erne blev Annelise Reenberg Sagas førende instruktør og lavede blandt andet "Baronessen fra benzintanken" med den unge Ghita Nørby i olieplettet kedeldragt - endnu en stor succesfilm, som har opnået klassikerstatus. Flere successer fulgte i 1960'erne, b.la. operettefilmen "Frøken Nitouche", og i 1966 instruerede hun "Min søsters børn", som skulle blive til en filmserie på fire. Filmens ide og persongalleri er med stor succes taget op til remake i 2001. Filmene om min søsters børn var et åbenlyst forsøg på at følge op på ASAs kæmpesucces "Far til fire"-filmene fra 1950'erne, som i øvrigt også var instrueret af en barnløs kvinde, Alice O'Fredericks. Efter den fjerde "Min søsters børn"-film fra 1971 og et direktørskifte på Saga, trak Annelise Reenberg sig stilfærdigt tilbage, kun 53 år gammel.

Annelise Reenberg var den første kvindelige spillefilmfotograf i Danmark. Hun begyndte tidligt og arbejdede sig op, så hun som fotograf stod i spidsen for sin første spillefilm som kun 26-årig. Hun var en af de bærende kræfter hos Saga, og hun lavede en film om året i 20 år - alle inden for den populære folkekomedie-genre. Hun er generelt anerkendt for sine atmosfærefyldte kvalitetsfilm inden for en ofte forkætret genre, som ikke altid var populær hos anmelderne, men til gengæld blev set af et stort publikum. Hun har filmet en række varme kvindeportrætter, for eksempel i "Hendes store aften" (1954), "Baronessen fra benzintanken" (1960) og "Peters baby" (1961) ofte med uægte børn og fraværende fædre som tema. I et sjældent interview til Alt for Damerne i 1961 beskriver hun instruktørens vigtigste egenskaber: "Jeg ville tro, at det, der er allervigtigst for en filminstruktør er åbenhed for stemning og atmosfære. Éns modtageapparat skal helst altid være hundrede procent i orden, og man må inderst inde være meget klar over, hvad det er, man vil, hvad det er, man vil nå..."

Se "Palle alene i verden" på www.filmstriben.dk.