enda

Ib Schønberg

(1902 – 1955)

Skuespiller. Født 23/10 1902 (Ib Christian Albert von Cotta S.), død 24/9 1955 - 52 år gammel. Gift med skuespiller Astrid Inger Lisbeth Hammer, kaldet "Dumse" (1902-83)

Debuterede på Sønderbro Teater 1920, uden forudgående uddannelse, og turnerede op gennem 20'erne i provinesen med Gerda Christophersens og Otto Jacobsens teaterselskaber. 1934-37 meddirektør ved Det ny Teater. Herefter engagementer ved skiftende teatre, hvor han bl.a. spillede en række operetteroller. I 1945 startede han "Cirkus Ib" i Fælledparken og medvirkede i en årrække i Cirkusrevyen, som han også ledede i tre sæsoner, inden sin alt for tidlige død. Han blev ramt af en lungebetændelse i begyndelsen af maj og var sengeliggende til sin død 24. september 1955.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):

Schønberg havde tre bittesmå stumfilmroller: mest kendt som munk i Benjamin Christensens "Häxan" (1922), men han ses også glimtvis i Fy&Bi-filmene "Filmens Helte" (1928) og "Pas paa Pigerne" (1930). Men han begyndte for alvor i dansk films baby-periode,1930'erne, hvor han var farcernes overstadige humørspreder og digre vartegn, med genkommende talemåder på læben: "Brug dog din forstand, Mand! i "Københavnere" (1933), "Uhyggen breder sig! i "Ud i den kolde Sne" (1934), "Det er vel nok opgangstider!" i "Barken Margrethe af Danmark" (1934), "Hvis ikke jeg sku' ku', hvem sku' så ku' ku'? i "Kidnapped" (1935). Samt sangen "Åh, jeg er så glad i dag" i "Panserbasse" (1936).


Schønberg giver sig her på alle måder populismen i vold; selv i "Københavnere", hvor han tegner en slags karakter med sin kværulantiske socialistarbejder med de buskede øjenbryn, er han først og fremmest den sjove, harmløse mand, på bunden godhjertet og til fals for et billigt grin. Og tit lægger han selv for med en leflende latter. Andre gange smitter humøret af sig selv, som i det solbeskinnede charmenummer "Sommermorgen i København" i "Plat eller Krone" (1937), hvor livsglæden er uimodståelig på cykel gennem det relativt bilfattige København.


Fysisk er han fra starten lige så paradoksal som i andre livsforhold: en tyk mand med en egen ballonagtig lethed, en fjedrende, vuggende gang og en forbløffende adræthed i reaktionerne. Hans sangstil har tilsvarende svæv, forsøger sig ikke med det eftertrykkelige viseforedrag, der blev meget værdsat i datiden, men skøjter elegant hen over en tekst, der da også sjældent fortjener mere.


Hans første skitse til et gennemført karakterportræt kommer i Lau Lauritzen seniors "Provinsen kalder" (1935), hvor han (som ofte i starten på teatret) spiller ældre end sin alder som excentrisk provinsiel kontormand, der advarer det nyslåede studenterpar Ebbe Rode og Lis Smed mod storbyens fristelser, men selv falder for dem. Med knækflip, pince-nez og overskæg er han både pudsig som uskyldigt offer for dobbeltmoral og til slut næsten troværdig som fornuftens stemme.


Året efter indynder han sig med den populære "Panserbasse", der viser hans moralistiske komik i primitiveste udfoldelse. Sjovere er hans karakterfigur nummer to, Berthe Qvistgaards vildt forelskede og elskelige tilbeder Preben i "Giftes, nej tak" (1936), der én gang for alle gør ende på hans elskerdrømme: god ven, ja, men ikke skyggen af romantisk helt.


Efter et filmløst år,1938 - det eneste i karrieren - kom Schønberg, inden det seriøse gennembrud i "Afsporet" (1942), ind i en overgangsperiode, hvor han lægger farceløjerne til side og bliver gemytlig sidefigur og hyggeonkel før sin tid i stadig mere sofistikerede komedier - birollepræstationer, der virker som forstudier til senere store indsatser.


I Johan Jacobsens "En lille Tilfældighed" (1939) er han teateragent sammen med Chr. Arhoff og har ikke helt lagt de tidligere farcefjollerier på hylden. Bedre er hans sagtmodige politibetjent i "I Dag begynder Livet" (1939), under tøflen hos konen, nok den skrappeste Maria Garland nogensinde (ytrer han et pip, kommer svaret prompte: "Jeg forstår godt politiet har tavshedspligt.")


Schønberg mente selv han kunne være blevet en god journalist, og han synes at nyde det rapkæftede tonefald som Lau Lauritzens reporterkollega i sidstnævntes og Alice O'Fredricks "En ganske alminderlig Pige" (1940). Der er dog ikke megen karakter i den lidt pjankede rolle, og han er betydeligt bedre som kontant landsbylæge i samme instruktørpars mindst lige så underholdende komedie "Pas på Svinget i Solby" (1940). Og for første og sidste gang spiller han i "Familien Olsen" (1940) sammen med sin store konkurrent i popularitet, Osvald Helmuth, dog i en underordnet rolle som mavesur husven.


Hovedroller fik han stadig ingen af, men den komiske timing finslibes og virkemidlerne dæmpes i veloplagte komedier som "Tag til Rønneby Kro" (1941) hvor han er fynsktalende tjener; "Frk. Kirkemus" (1941), hvor han står sig over for Poul Reumert og Marguerite Viby som meget nøjeregnende bogholder ("en af de bedste af hans små præstationer", skriver Jørgen Stegelmann); og "Far skal giftes" (1941), hvor han ses som havemand i gemytligt samspil med Poul Reichhardt og Bodil Kjer.


1942 var året, hvor Schønberg brød igennem som det han altid havde drømt om at blive: seriøs karakterskuespiller. I Bodil Ipsens instruktion er han figuren Jammerherren i noir-dramaet "Afsporet" - en film, der på mange andre måder sætter skel. Figuren er tegnet i krasse dristige streger: "Et både frastødende og gribende portræt af et menneskevrag, der prøver at gemme sit forfald bag en maske af kultur og servil høflighed, et menneske med fornemmelse for det smukke, men samtidig en farlig mand, en listig ræv og en stikkernatur." (Jørgen Stegelmann i "- og Ib Schønberg")


Og året bragte andet godt. Igen i Bodil Ipsens instruktion blomstrer han op i komedien "En Herre i Kjole og Hvidt" som impressario håbløst forelsket i sin ansatte Bodil Kjer - en meget vindende præstation, der om nogen viser den tunge mands lethed i anslaget. I det Matador-lignende drama "Søren Søndervold" trækker han på "Afsporet"-manér en usympatisk person hårdt op: kommis Jensen, indbildsk mordreng med ambitioner (og en figur, der har en parallel i Arthur Jensens Schwann i "Matador"). I Marguerite Viby-komedien "Frøken Vildkat" har Maria Garland, nu oberstinde, ham igen under tøflen, men ikke så ynkeligt: han får endda en charmerende klaver-duet med Viby. Og i "Lykken kommer" er han småborgerlighedens tungefærdige fortaler Lykkeberg, sporvognskonduktør på sin elskede linie 8 ("Man skal holde sig til den bås, Vorherre har sat én i"). Han underholder bl. a. med en lang svimlende virtuos monolog fuld af vitser og visdom, åbenlyst improviseret og på linie med den taleflod, han kunne præstere i det virkelige liv. Året 1943 var mere jævnt. Han er en sjov butler i den underholdende "Hans Onsdags-Veninde", dog overskygget af Bodil Kjer og Peter Malberg.


Men året efter, 1944, kom Ib Schønbergs karakterkomiske højdepunkt i "Biskoppen" som den forfængelige, men frisindede skuespiller Flor, der antages for biskop af et provinsielt ø-samfund og forbliver i rollen. Schønberg, der ellers sjældent laver one-man-show og altid forstår at udnytte samspillets fordele, slipper med slet skjult fryd tøjlerne her: han er grandios i sin parodierede skuespiller-gestik og gammelartede retorik, mens han allernådigst ordner alt til det bedste i det lille fortrykte samfund. Et overdådigt dobbeltspil, hvor rollen er ved at få overtaget over spilleren, men kun til alles bedste.


En anden nyskabelse det år er Schønbergs direktør i en af episoderne i Johan Jacobsens "Otte Akkorder", en mesterligt præcis fremstilling af den glatte, kyniske, overflade-joviale forretningsmand med de henkastede slagfærdigheder og det hurtige blik for fidusen. At han må lade livet for at have forført en 15-årig, kan synes lidt voldsomt, men Schønbergs suveræne spil gør afsnittet tryllebindende.


Også i 1944 var han: hjertevindende blid husfar i "Frihed, Lighed og Louise"; hård teaterdirektør i "Mordets Melodi"; sød og forvirret teaterdirektør (baseret på Frede Skaarup) i "Teatertosset"; og grov kolonihavefar til Poul Reichhardt i "Elly Petersen", der dog accepterer Elly, når blot hun er fagligt organiseret. Samme år sagde han til Svend Kragh-Jacobsen i et interview: "Jeg drømte engang om at blive skuespiller - nu kan jeg mærke, at det er ved at ske indeni mig."


1945 var et ubetydeligt mellemår, tynget af et mislykket forsøg på at gøre Chr. Arhoff og Schønberg til et komisk par i "Panik i Familien". Men 1946 bragte igen en stor Schønberg-præstation i en hovedrolle, jordemodermanden i Ole Palsbos "Diskret Ophold". En film, Schønberg selv fik ideen til, og en debutinstruktør, han protegerede frem (forholdet mellem de to endte dog i uvenskab). Palsbos filmfornemmelse (usædvanlig for datidens danske instruktører) og omhu for miljøskildringen - det lille fynske hus ved vejkanten i råkoldt februarvejr - synes at have inspireret Schønberg til at lægge ekstra afstand til gammeldags, stivbenet folkekomediehygge og i stedet give sin elskelige Bræstrup en egen blød, musikalsk nøgternhed, forstærket af det runde fynske mæle. At vise omsorg for andre lå dybt i Schønbergs ellers ikke ukomplicerede natur, og i "Diskret Ophold" øser han vidunderligt ubesværet af denne kilde.


Bræstrups diametrale modsætning spiller han samme år, da den erfarne manuskriptforfatter Svend Rindom i sin eneste film som instruktør lader ham fremstille en hadefuld kritiker og frustreret dramatiker i teatersatiren "Hans store Aften". En birolle, Schønberg maler sort i sort, næsten for indædt, men meget underholdende. Alvoren dominerede 1947 med Ole Palsbos "Ta' hvad du vil ha'" og "Mani" som de markante titler. I sidstnævnte spiller han en velhavende direktør, der driver sin samlermani til morderisk galskab. Forklaring: han blev - og bliver stadig (gådefuldt nok!) - kaldt 'Fede' af sine klassekammerater. Filmen går tæt på Schønbergs eget vægt-'problem', men hans samvittighedsfulde, lidt for patetiske præstation kan ikke løsrive sig fra projektets fatale præg af skrivebordskonstruktion.


Helt anderledes med "Ta' hvad du vil ha'", hvor han er forfatteren og journalisten Oscar på stejl nedtur med sin håbløst alkoholiske kone, lige så fremragende spillet af Ellen Gottschalch. Hans uhjælpelige (næste)kærlighed til den syge kone har tappet hans egen viljestyrke, så nu er han selv så godt som forsumpet, men stadig med illusioner om come-back, flygtige som sæbebobler. Schønberg har i sjælden grad formatet og følsomheden til at fremstille denne blide bohème med det spildte talent og den lettere hang til det teatralske, og hans nænsomme samspil med Ellen Gottschalch i scenerne op til og under deres fælles selvmord - mesterligt iscenesat af Palsbo - lodder en dybere sorg og smerte end både før og siden i karrieren.


1947 var også bemærkelseværdig ved at være året, hvor Ib Schønberg spiller sig selv - eller sådan som han gerne vil fremstå i nøglekomedien "Lise kommer til Byen", hvor vi inviteres indenfor på ASA og kigger studiets centrale skikkelser i kortene, kun let maskerede. Her leverer han en pludrende opdatering af sin folkelige farcefigur fra 1930'erne, et selvironisk selvportræt, der forener det lettere sarkastiske med elskværdighed og perlende munterhed. Brat indlagte, rene følelsestoner mangler heller ikke.


1948 bragte kun otte danske film, hvoraf Schønberg medvirker i de tre. Dramaet "Mens porten var lukket" viser ham i isnende samspil med Clara Pontoppidans afdankede primadonna: han er teaterdirektøren, der hjerteløst nægter at give sin gamle veninde en rolle, med den sadistiske slutningsreplik: "Jeg vil ønske du vil få det rart - i De Gamles By!" - En endnu stærkere skurkerolle samme år er den glatte, frække værnemager Hyldmark i Johan Jacobsens bitre Soya-filmatisering "Tre år efter" - manden, der var fiks nok til at slippe igennem retsopgøret med et mindre treårs-ophold ude i kulden. Og i den modsatte ende af spektret er han Ellen Gottschalchs mangeårige, tavse tilbeder i Charles Tharnæs' komedie "Hvor er far?" - en forfinet vemodig præstation i et næsten Tjekhovsk toneleje.


I 1949 medvirkede Schønberg i samtlige otte danske film. Selvfølgelig med stærkt vekslende resultater. Komediegenren kom på denne tid ind i en krise, og hans lystspil er svage og tynde. Til gengæld holdt dansk film stadig fast i 1940'ernes nyvundne seriøsitet med film som noir-fortællingen "John og Irene" med Ebbe Rode og Bodil Kjer, samt Ole Palsbos Sabroefilm "Kampen mod uretten". I førstnævnte er han hårdkogt natklubejer med et hektisk forlystelseliv; i den anden sadistisk børnehjemsforstander.


I de sidste seks år af sit liv - perioden 1949-55 - medvirkede Schønberg i ikke mindre end 60 film (en verdensrekord?), men de store mindeværdige præstationer var få. Rollerne var ofte meget små, nogle gange næsten maskotagtige, og deres gennemsnitskvalitet dalede i takt med dansk films generelt sænkede niveau. Højdepunkterne i perioden findes i "Café Paradis" (1950) og "Gengæld" (1955). Hans underdirektør Birger, der støt synker ned i alkoholismens sump og ender som et af vragene på Café Paradis, er en af de bravourpræstationer, der aldrig skilter med sin virtuositet, men både virker følt indefra og kontrolleret i hver ydre detalje. Berømt er hans berusede, selvdestruktive tale for firmaets bestyrelse - forunderligt nok holdt af den samme skuespiller, der 14 år før sang "Åh, jeg er så glad i dag" i "Panserbasse". Nu fælder han sin egen dødsdom med en mærkelig blanding af desperation og tilfredsstillelse: "Ja, se det var det, jeg ville sige. Jeg holder jo altid korte, men gode taler!" Den enorme udvikling kan kun forklares med Schønbergs egne ord om, at han allerede som 40-årig syntes han havde levet mange liv og følte sig som en erfaringsmæssigt gammel mand.


En spekulant, der udnytter værnemagere i Peer Guldbrandsens bedste film, "Gengæld", blev hans sidste rolle, et dristigt underspillet portræt af en intelligent svindler. Ubegribeligt nok virker den korpulente mand rent ud slangeagtig, mens han roligt og afslappet venter på at hugge til.

[Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Bent Schønberg og Kai Berg Madsen (red.): Ib Schønberg - en mindebog (1955). Jørgen Stegelmann: - og Ib Schønberg (1996).

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Bruden fra Dragstrup 1955 Wilhelm Brandt, professor DK/Spillefilm
Masser af Passer 1955 Autografjæger U/Spillefilm
Gengæld 1955 Ejendomsmægler Smith DK/Spillefilm
Fy og Bi på Eventyr 1955 Medvirkende Antologi
Blændværk 1955 Iversen, kriminalassistent DK/Spillefilm
Verdens rigeste pige 1954 Instruktion, Medvirkende Tv-film
Kongeligt besøg 1954 Lensmanden DK/Spillefilm
Far til fire i sneen 1954 Far DK/Spillefilm
Arvingen 1954 Henriksen - godsforvalter DK/Spillefilm
Jan går til filmen 1954 Inspektør DK/Spillefilm
En sømand går i land 1954 Bach, tjener i 'Den sorte Sejler' DK/Spillefilm
Hendes store aften 1954 Konferencier DK/Spillefilm
I kongens klæ'r 1954 Jensen, lagerforvalter DK/Spillefilm
Den gamle mølle på Mols 1953 Peter Rasmussen, kroejer DK/Spillefilm
Sønnen 1953 Faderen DK/Spillefilm
Far til fire 1953 Far DK/Spillefilm
Vi som går køkkenvejen 1953 Helgas far DK/Spillefilm
Kriminalsagen Tove Andersen 1953 Williamsen, kriminalbetjent DK/Spillefilm
Ved Kongelunden 1953 Tjener Olsen, kolonihaveejer DK/Spillefilm
Fløjtespilleren 1953 Onkel Hans DK/Spillefilm
Hejrenæs 1953 Sejersen, godsinspektør DK/Spillefilm
Vi arme syndere 1952 Hannibal Svanø, kunsthistoriker DK/Spillefilm
Avismanden 1952 Olsen, avismanden DK/Spillefilm
Kærlighedsdoktoren 1952 Vestergaard, redaktør DK/Spillefilm
Ta' Pelle med 1952 Rasmus, sognefoged DK/Spillefilm
Her er vi igen 1952 fortæller Antologi
Rekrut 67 Petersen 1952 Dr. Christian DK/Spillefilm
Det store løb 1952 Dr. Hessel, baronessens bror DK/Spillefilm
Husmandstøsen 1952 Spillemanden "Sorte Niels" DK/Spillefilm
Dorte 1951 Direktør Asger Haensen DK/Spillefilm
Bag de røde porte 1951 Professor Labardi DK/Spillefilm
Esprit De Valdemar 1951 Medvirkende DK/Reklamefilm
Politikens filmjournal 078 1951 Speaker Dokumentariske optagelser
Fodboldpræsten 1951 Direktør Dahl, Ingers far DK/Spillefilm
Det sande ansigt 1951 Redaktøren DK/Spillefilm
Politikens filmjournal 074 1951 Medvirkende Dokumentariske optagelser
Det gamle guld 1951 Sognefoged Dines Mikkelsen DK/Spillefilm
Frihed forpligter 1951 Pedel Chr. Pedersen DK/Kort fiktion
Lyntoget 1951 Politikommisær Bloch DK/Spillefilm
Mød mig på Cassiopeia 1951 Hans Wolmar, teaterdirektør DK/Spillefilm
Fra den gamle købmandsgård 1951 Bombak, bogholder DK/Spillefilm
Fireogtyve timer 1951 Medvirkende DK/Spillefilm
Hold fingrene fra mor 1951 Onkel Georg DK/Spillefilm
Unge piger forsvinder i København 1951 Nelsøe, direktør i "Rixi" DK/Spillefilm
Vores fjerde Far 1951 Onkel Georg DK/Spillefilm
Café Paradis 1950 Christian Birger, prokurist DK/Spillefilm
Lyn-fotografen 1950 Redaktør af "Billed-Revyen" DK/Spillefilm
Susanne 1950 Sander Riis, hotelejer DK/Spillefilm
Din fortid er glemt 1950 Lægen DK/Spillefilm
Politikens filmjournal 069 1950 Speaker Dokumentariske optagelser
De røde heste 1950 Sagfører Frandsen DK/Spillefilm
I gabestokken 1950 Dr. Svenningsen, overlæge DK/Spillefilm
Mosekongen 1950 Martin Hald, fhv. kriminalassistent DK/Spillefilm
Historien om Hjortholm 1950 Proprietær Nielsen DK/Spillefilm
Den opvakte jomfru 1950 Abbeden DK/Spillefilm
Lejlighed til leje 1949 Hr. Baldrian, villaejer DK/Spillefilm
Den stjålne minister 1949 Overlæge Jantzen DK/Spillefilm
John og Irene 1949 Direktør Carlsen DK/Spillefilm
Det hændte i København 1949 Professor DK/Spillefilm
Berlingske Tidende 1749-1949 1949 Avissælger DK/Kort fiktion
Det gælder os alle 1949 Direktør Lassen DK/Spillefilm
Kampen mod uretten 1949 Forstanderen DK/Spillefilm
Vi vil ha' et barn 1949 Onkel Hans DK/Spillefilm
For frihed og ret 1949 Frederik VII DK/Spillefilm
Det er så lidt, der skal til 1948 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Tre år efter 1948 Andreas Hylmark, Direktør DK/Spillefilm
Calle og Palle 1948 Bollini, cirkusdirektør DK/Spillefilm
Hvor er Far? 1948 Møller, Juehls kompagnon DK/Spillefilm
Mens porten var lukket 1948 Sven-Otto DK/Spillefilm
Papir og Pap er Penge værd 1947 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Mani 1947 Henrik Verle DK/Spillefilm
Røverne fra Rold 1947 Per Ølgod, Krovært i Rold DK/Spillefilm
Ta', hvad du vil ha' 1947 Oscar Bergholtz, Redaktør DK/Spillefilm
Jag älskar dig, Karlsson! 1947 Johansen U/Spillefilm
Lise kommer til Byen 1947 Steff, skuespiller DK/Spillefilm
Vår Herre tar semester 1947 Mr. White U/Spillefilm
Stjerneskud 1947 Sig selv på gaden med pakker DK/Spillefilm
Familien Swedenhielm 1947 Eriksson DK/Spillefilm
Diskret ophold 1946 Marius Bastrup DK/Spillefilm
1946 Betjent U/Spillefilm
Jeg elsker en anden 1946 Onkel Polle DK/Spillefilm
Hans store Aften 1946 Jesper Tingby, korrekturlæser DK/Spillefilm
Panik i Familien 1945 Larsen + Landevejsridder DK/Spillefilm
Affæren Birte 1945 Laboratorieassistent DK/Spillefilm
Man elsker kun een Gang 1945 Poseidon Palmer, Generalkonsul DK/Spillefilm
De kloge og vi gale 1945 Jochumsen, hushovmester DK/Spillefilm
Biskoppen 1944 Emil Flor DK/Spillefilm
Elly Petersen 1944 Hjalmars far DK/Spillefilm
Teatertosset 1944 Brummer, teaterdirektør DK/Spillefilm
Mordets melodi 1944 Perm, varietédirektør DK/Spillefilm
Frihed, Lighed og Louise 1944 Direktør Max Kildal DK/Spillefilm
Otte Akkorder 1944 Direktør Stenersen DK/Spillefilm
Op med Humøret 1943 Ib Stockfeldt, Impressario DK/Spillefilm
Det ender med Bryllup 1943 Ib Holm, propagandachef DK/Spillefilm
Hans Onsdags-Veninde 1943 Tjener Møller DK/Spillefilm
En Pige uden Lige 1943 Thorvald Christensen, Bager DK/Spillefilm
En Herre i Kjole og Hvidt 1942 Niels Harder, musikforlægger DK/Spillefilm
Lykken kommer 1942 Lykkeberg, Sporvejskonduktør DK/Spillefilm
Afsporet 1942 "Jammerherren" DK/Spillefilm
Tyrannens Fald 1942 Ove Frandsen, Handelsrejsende DK/Spillefilm
Frøken Vildkat 1942 Oberst Brixby DK/Spillefilm
Søren Søndervold 1942 Anton Jessen, førstemand hos fru Knudsen DK/Spillefilm
Frøken Kirkemus 1941 Bogholder Blom DK/Spillefilm
Niels Pind og hans Dreng 1941 Dyrlæge Allerup DK/Spillefilm
Far skal giftes 1941 Ørsager, havemand hos professoren DK/Spillefilm
Tag til Rønneby Kro 1941 Sørensen, tjener DK/Spillefilm
En ganske almindelig Pige 1940 Lassen, hans gode Ven, Kriminalreporter DK/Spillefilm
Familien Olsen 1940 Gramstrup, fhv. overbetjent DK/Spillefilm
Pas paa Svinget i Solby 1940 Dr. Berg, Læge i Solby DK/Spillefilm
En lille Tilfældighed 1939 Medvirkende DK/Spillefilm
I Dag begynder Livet 1939 Lundstrøm, politibetjent, Peters onkel DK/Spillefilm
Frugt, Sol og Sommer 1938 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
I Folkets Navn 1938 Medvirkende DK/Spillefilm
Plat eller Krone 1937 Herkules DK/Spillefilm
Inkognito 1937 Olaf Brammer DK/Spillefilm
Flaadens blaa Matroser 1937 Hjalmar Olsen, radiotelegrafist DK/Spillefilm
Danmark for Folket 1937 Martin, chauffør DK/Kort fiktion
Panserbasse 1936 Politibetjenten DK/Spillefilm
Sommerferie i Nordjylland 1936 Medvirkende Dokumentariske optagelser
Giftes - nej Tak! 1936 Preben Wickmann DK/Spillefilm
Snushanerne 1936 Basse, Filmsforfatter DK/Spillefilm
Kidnapped 1935 Peter Basse, kranfører DK/Spillefilm
Bag Københavns Kulisser 1935 Teaterdirektør Quintus Ph. Petersen DK/Spillefilm
Week-End 1935 Peter Basse, Pouls fynske fætter DK/Spillefilm
Provinsen kalder 1935 Onkel Tobias DK/Spillefilm
København, Kalundborg og -? 1934 Ludvigs ven og kollega DK/Spillefilm
Ud i den kolde Sne 1934 Taxachauffør Peter Basse DK/Spillefilm
Barken Margrethe 1934 Kokken DK/Spillefilm
Københavnere 1933 Carl Valdemar Hansen DK/Spillefilm
De blå drenge 1933 Jens DK/Spillefilm
Pas paa Pigerne 1930 Medvirkende DK/Spillefilm
Hr. Tell og Søn 1930 Teatermedarbejder DK/Spillefilm
Filmens Helte 1928 Medvirkende DK/Spillefilm
Heksen 1922 Heksedommer U/Spillefilm
Far på indkøb Medvirkende DK/Reklamefilm
Når der kommer en båd Medvirkende DK/Kort fiktion
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.