enda

Preben Lerdorff Rye

(1917 - 1995)

Skuespiller. Født 23/5 1917 (Orla Preben Larsen), død 15/6 1995 - 78 år gammel.

Efter at have stået i boghandlerlære, arbejdet som tømrer, tilskærer på en skofabrik og sømand, kom han ad omveje til teatret og debuterede på Odense Teater omkring 1938. Blev optaget på Det kgl. Teaters elevskole 1940 og fik ansættelse ved teatret, hvor han blev helt til 1961. Herefter virkede han i 'det civile liv' et par år, bl.a. som landmand, men kom tilbage til scenen med en ansættelse på Odense Teater. 1973-78 direktør for Danmarks turnéteater. 1979 tilbage på Det kgl. Teater.

Omfattende radiovirksomhed og betydelige præstationer ved TV-Teatret.

Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003):


Lerdorff Rye skiller sig ud. Det groftskårne ansigt, der så velgørende mangler skuespillerglathed, det melankolske blik, som har en gådefuld dybde, den umiskendelige stemme, der let toner over i det smertefulde eller klagende.
Han rummer en jævn, næsten proletarisk virilitet - der også kan være blid, og han har tit spillet sårede særlinge eller mærkede mænd med en dyster fortid. Især 1950'ernes film bød på en række forbryderroller. I de bedre film fastholder han det menneskelige i sine skurke og excentrikere. Når Rye spiller Hipo-mand, aner man i hele hans forslåede, bitre fremtoning, at denne Hipo vitterligt har fået mange tæv som barn.


To roller hos Carl Th.Dreyer har gjort ham internationalt kendt: I "Vredens Dag" (1943) præstesønnen Martin, i "Ordet" (1955) den sindssyge Johannes, der tror han er Jesus. "Vredens Dag" blev Preben Lerdorff Ryes filmgennembrud, selv om man året før havde lagt mærke til ham i "Afsporet" som den melankolske indbrudstyv 'Sømanden'. Hans fremstilling af den vege Martin underordner sig fint Dreyers dvælende stil: Martin er lidenskabeligt forelsket i den jævnaldrende stedmor (spillet af Lisbeth Movin), men uden hendes oprørstrang. Han er trods alt sin fars søn, han ved, at følelser bør undertrykkes, og han svigter til sidst stedmoderen.


Johannes i "Ordet" gør han snart skræmmende, snart komisk, snart medynkvækkende, men hele tiden fængslende. Hans ydre fremtræden kan lede tanken hen på en af det gamle Ruslands 'hellige galninge', som man kender dem fra Dostojevskijs romaner. Mest er det dog den særprægede diktion, man forbinder med rollen - en stemmeføring, som er inspireret af Dreyers og Ryes besøg på et psykiatrisk hospital, hvor en patient bildte sig ind at være Jesus. Efter sigende er det denne patients måde at tale på, Rye efterligner.


Han debuterede kuriøst i folkekomedien "Tante Cramers Testamente" (1941) som en bokser, der giver den som russerklædt tjener i Balalaika Bar - kun en mindre birolle. "I Gaar og i Morgen" (1945) lancerer ham til gengæld i en hovedrolle som en andenstyrmand, der regner med at blive dræbt i krigen og derfor søger en erotisk oplevelse. Her videreføres det blide tonefald fra "Vredens Dag", og han har en poetisk aura. Mere barsk er hans modstandmand i "De røde Enge" (1945), hvor han som handlingsmenneske er Poul Reichhardts jævnbyrdige.


Han er retsindig teaterkritiker i den harske satire over teatermiljøet, "Hans store Aften" (1946), den første indikation af, at Rye også kan overbevise som en mand med intellektuelt snit. I Asbjørn Andersens "Mens porten var lukket" (1948) illuderer han fint som kynisk journalist, der finder to døde i nabolejligheden, og indtelefonerer historien til sit blad, før han alarmerer politiet. Blandt hans filmskurke fra 1950'ernes begyndelse huskes den brutale dødsdrom-kører i "Bag de røde porte" (1951); småforbryderen, der bringer den uskyldige pige fra landet i ulykke i Aage Wiltrups moraliserende "Unge piger forsvinder i København" (1951); og den undvegne krigsforbryder i samme instruktørs mere vellykkede "Lyntoget" (1951) - i den sidste har Rye en hovedrolle.


Men inden da har han fået birolle-Bodil for sit smukke, ligefremme portræt af en turbekulose-ramt i den gedigne problemfilm "I gabestokken" (1950).


Instruktørerne fortsatte dog ufortrødent med at give ham skurkeroller. I "Sønnen fra Amerika" (1957) er han børnelokker, i Morten Korch-filmen "Vagabonderne på Bakkegaarden" (1958) næsten lige så slem, men han undgik i øvrigt at blive fast inventar i Korch-filmene. Hans hustyran i bonde-dramaet "Ild og jord" (1955), der skulle være et seriøst alternativ til Morten Korch, hæver sig ikke over filmens betontyngde.


På den rigtige side af loven finder vi Rye i Sven Methlings debutfilm "Kriminalsagen Tove Andersen" (1953), hvor han og Ib Schønberg udgør et sobert makkerpar som politifolk, der roligt og systematisk opklarer en mordsag. Endelig byder 1955 på en god rolle, som den fattige og mordmistænkte forfatter i Peer Guldbrandsens bedste film, "Gengæld".


Han er med i adskillige af Guldbrandsens film, men tit i roller, der er mere særprægede end gode. I "Der var engang en gade" (1957) er han en sentimentalt opfattet vagabond, der foredrager dansk films mest sørgmodige titelsang, og i "Løgn og løvebrøl" (1961) virker han for en gangs skyld direkte fjollet som aristokrat (meget kunne han spille, men ikke det!). I en anden mere seriøs Guldbrandsen-film, "Premiere i helvede" (1964), dyrker han det martyragtigt lidende som en skuespiller, hvis liv og karriere ødelægges af ondsindet sladder.


Det er imidlertid i 1959, Rye har sin vigtigste rolle ved siden af Dreyer-filmene, nemlig i Johan Jacobsens intense drama "En fremmed banker på". Den mystiske fremmede, der dukker op hos frihedskæmperenken og bliver hendes elsker, er en kompleks figur. På filmens egne noget konstruerede betingelser er Rye dækkende. Den jagede mands oplevelse af erotisk forløsning og kortvarig sjælsro forplanter sig til tilskueren, og da han afsløres, dukker den brutale farlighed bag melankolien pludselig frem for fuld styrke.


I 1961 har han en interessant rolle i en norsk film, der er ukendt herhjemme, Kåre Bergstrøms "Hans Nielsen Hauge". I dette historiske drama om Norges store vækkelsesprædikant spiller han kong Frederik 6., som også stadig er norsk konge, da handlingen foregår. Ellers bliver der i 1960'erne længere mellem rollerne. I 1970'erne dominerer tv-opgaver, og en nu meget hærget udseende Rye nærmer sig nogle gange selvparodien på film: for eksmpel i malerne Paul Gernes og Per Kirkebys vikingehistorie "Normannerne" (1976), hvor Ryes lighed med Regnar Lodbrog (som han er fremstillet i Louis Moes gamle illustrationer til Saxo), tilsyneladende har givet ham rollen som sagnkongen. Det er ufrivillig komik af dimensioner, selv når Rye med dødsforagt lader sig kaste for slangerne.
Men i Jon Bang Carlsens første egentlige spillefilm, "Næste stop - Paradis" (1980), fik han igen en fin rolle som den pensionerede officer, hvis ensomhed på plejehjemmet brydes af et kærlighedsforhold - et veritabelt come-back, men lidet set i biografen.


Rye har sin sidste filmrolle i Gabriel Axels velmenende bagatel, "Christian" (1989), hvor han er titelpersonens bedstefar, men forinden sidder han selvfølgelig med til bords i Oscar-vinderen "Babettes gæstebud" (1987), hvor Gabriel Axel netop valgte skuespillere, det internationale publikum kendte fra Dreyers film. Kort før sin død bliver han også interviewet i Torben Skjødt Jensens dokumentarfilm "Carl Th. Dreyer - min metier" (1995), og interviewet er blandt de mere interessante indslag i filmen. [Uddrag fra "Danske filmskuespillere" slut]

Litteratur: Preben Lerdorff Rye: Olav (selvbiografi, 1963).

Filmografi Priser Festivals
Title År Funktion Category
Carl Th. Dreyer - Min metier 1995 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Dansk litteratur 1989 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Christian 1989 Christians morfar DK/Spillefilm
Isolde 1989 Gammelt ægtepar/mand DK/Spillefilm
Medea 1988 Pædagogen Tv-film
Babettes gæstebud 1987 Kaptajnen DK/Spillefilm
Hip hip hurra 1987 Blinde Christian U/Spillefilm
Kampen om den røde ko 1987 Filmoperatør DK/Spillefilm
Niels Klims underjordiske rejse 1984 Overhovedet Tv-serie
Forbrydelsens element 1984 Bedstefar DK/Spillefilm
For menneskelivets skyld 1983 Mand Tv-film
Hærvejen 1983 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Syv billeder fra Hærvejen 1983 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Opfinderkontoret 1982 Medvirkende Tv-serie
Den ubetænksomme elsker 1982 Bruun, læge DK/Spillefilm
Sigurd Fafnersbane 1981 Stemme DK/Kort fiktion
Uden støtte fra befolkningen kunne vi ingenting udrette 1980 Medvirkende Tv-film
Vores år 1980 Thorvald Humble Tv-serie
Næste stop - Paradis 1980 Hjalmar Krog DK/Spillefilm
Verden er fuld af børn 1980 Gynækolog DK/Spillefilm
Dina 1979 Medvirkende Tv-film
Sanct Hansaften-spil 1979 En jæger Tv-film
Rend mig i traditionerne 1979 Davids far DK/Spillefilm
Ludvigsbakke 1978 Herren på stue A Tv-serie
Lille spejl 1978 Skuespiller, stamgæst hos Lizzie DK/Spillefilm
Sofies skolegang 1977 Christian Kold Tv-film
Fiskerne 1977 Lærer Aabye Tv-serie
Hærværk 1977 Tigger DK/Spillefilm
Normannerne 1976 Regnar Lodbrog DK/Spillefilm
Strømer 1976 Fessor DK/Spillefilm
Evighedens frø - H.C. Andersens sidste år 1975 H.C. Andersen Tv-film
Anne og Paul 1975 Carstensen Tv-film
Natten i ventesalen 1974 Sadelmager Tv-film
Nitten røde roser 1974 Holger Hjorth DK/Spillefilm
Fru Geesches frihed 1973 Timm Tv-film
Erasmus Montanus 1973 Løjtnanten Tv-film
Friere 1973 Beskøjtin Tv-film
Møblerne 1972 Mand #1 Tv-film
Solens børn 1972 Egor Tv-film
Den første kreds 1972 Professor Chelnov DK/Spillefilm
Præsten i Vejlby 1972 Jens Larsen DK/Spillefilm
En sømand har sin enegang 1971 Medvirkende Tv-film
Døden er et biprodukt 1971 Speaker DK/Dokumentarfilm
Onkel Vanja 1971 Telegin Tv-film
Nattens frelse 1971 Hell Earl Tv-film
Hosekræmmeren 1971 Vandringsmanden DK/Spillefilm
Vor by 1970 Simon Stimpson Tv-film
Et spil om et lukket rum 1969 Medvirkende Tv-film
I klemme 1968 Medvirkende Tv-film
Skært kød til frk. Afsenius 1967 Medvirkende Tv-film
Orkestret 1967 Medvirkende Tv-film
Søskende 1966 Mikael DK/Spillefilm
Der var engang 1966 1. junker DK/Spillefilm
Grænseland 1965 Medvirkende Tv-film
Carl Th. Dreyer 1965 Medvirkende U/Dokumentarfilm
Premiere i helvede 1964 Medvirkende DK/Spillefilm
Dannevirkenatten 1964 Medvirkende Tv-film
Natteherberget 1964 Medvirkende Tv-film
Pernilles korte frøkenstand 1964 Medvirkende Tv-film
Paradis retur 1964 Skuespiller DK/Spillefilm
Ægget 1964 Eugene Tv-film
Udbetaling ved død I 1963 Medvirkende Tv-film
Udbetaling ved død II 1963 Medvirkende Tv-film
Vi venter på Godot 1962 Medvirkende Tv-film
Løgn og løvebrøl 1961 Hr. Kristensen, storvildtjæger i Afrika DK/Spillefilm
Frihedens pris 1960 Hipomand DK/Spillefilm
Skibet er ladet med - 1960 Skipperen ombord i "JUPITER" DK/Spillefilm
Vintersolhverv 1959 Trock Tv-film
En fremmed banker på 1959 Den fremmede DK/Spillefilm
Lukkede døre 1959 Garcin Tv-film
Femdollarsedlen 1959 Medvirkende Tv-film
Faderskolen 1959 Medvirkende Tv-film
Forellen 1958 Medvirkende Tv-film
Dit er livet 1958 Speaker DK/Dokumentarfilm
Den unge biskop 1958 Medvirkende Tv-film
Lyssky transport gennem Danmark 1958 Onkel Mads, vragfisker DK/Spillefilm
Mariannes bryllup 1958 Hofjægermester von Bramfeldt DK/Spillefilm
Vagabonderne på Bakkegaarden 1958 Jonas DK/Spillefilm
Livsflammen 1957 Joe Saul Tv-film
Johannes Larsen 1957 Speaker DK/Dokumentarfilm
Skovridergaarden 1957 Fyrmester Larsen DK/Spillefilm
Mig og min familie 1957 Hans DK/Spillefilm
Amor i telefonen 1957 Carolus Lieberg, magister i litteratur DK/Spillefilm
Der var engang en gade 1957 "David", spildsamler DK/Spillefilm
Hvor går Karl hen? 1957 Medvirkende DK/Dokumentarfilm
Ingen tid til kærtegn 1957 Eriks far DK/Spillefilm
Sønnen fra Amerika 1957 En arbejder DK/Spillefilm
Telefonboksen 1956 Medvirkende Tv-film
De herrer dommere 1956 Medvirkende Tv-film
Tante Tut fra Paris 1956 Artur Blume, komponist DK/Spillefilm
Den kloge mand 1956 Thorkild Andersen, gårdejer DK/Spillefilm
Hvad vil De ha'? 1956 Sømand DK/Spillefilm
Gengæld 1955 Stefan Donner, forfatter DK/Spillefilm
Ild og jord 1955 Martin DK/Spillefilm
Ordet 1955 Johannes, Borgens mellemste søn DK/Spillefilm
Østersen og Perlen 1955 Medvirkende Tv-film
Mod og mandshjerte 1955 En gangster DK/Spillefilm
Karen, Maren og Mette 1954 Henrik, Marthas søn DK/Spillefilm
Kongeligt besøg 1954 Walther DK/Spillefilm
Kriminalsagen Tove Andersen 1953 Knudsen, kriminalbetjent DK/Spillefilm
Adam og Eva 1953 Tyven DK/Spillefilm
Sønnen 1953 "Generalen" DK/Spillefilm
Avismanden 1952 Johansen DK/Spillefilm
Fugleliv i Danmark 1952 Speaker DK/Dokumentarfilm
Unge piger forsvinder i København 1951 Johan, tjener, søn af fru Nielsen DK/Spillefilm
Lyntoget 1951 Henning Knudsen DK/Spillefilm
Bag de røde porte 1951 Carlo Petersen DK/Spillefilm
Frihed forpligter 1951 Medvirkende DK/Kort fiktion
Din fortid er glemt 1950 Terningspiller DK/Spillefilm
Vesterhavsdrenge 1950 Værle DK/Spillefilm
Smedestræde 4 1950 Sømanden DK/Spillefilm
I gabestokken 1950 Sejr DK/Spillefilm
Bondegården 1949 Speaker DK/Dokumentarfilm
Vi vil ha' et barn 1949 Brudens venindes ven DK/Spillefilm
Det hændte i København 1949 Nattevagt DK/Spillefilm
Det gælder os alle 1949 Chauffør Olsen DK/Spillefilm
Kampen mod uretten 1949 Hansen, opsynsmand DK/Spillefilm
Mens porten var lukket 1948 Egelev DK/Spillefilm
Støt står den danske sømand 1948 1. Styrmand paa "Marie Grubbe" DK/Spillefilm
Hvor er Far? 1948 Bud DK/Spillefilm
Hr. Petit 1948 En detektiv DK/Spillefilm
Røverne fra Rold 1947 Reinald DK/Spillefilm
Hatten er sat 1947 Portner Larssen DK/Spillefilm
Hans store Aften 1946 Morten Just, forfatter og journalist DK/Spillefilm
Diskret ophold 1946 Eriksen, tømrermester DK/Spillefilm
Brevet fra Afdøde 1946 Medvirkende DK/Spillefilm
I Gaar og i Morgen 1945 Styrmand Andersen DK/Spillefilm
De røde Enge 1945 Alf, sabotør DK/Spillefilm
Ungdommens rus 1943 Medvirkende DK/Kort fiktion
Vredens Dag 1943 Martin, Absalons søn af første ægteskab DK/Spillefilm
Afsporet 1942 Willy, kaldet "Sømanden" DK/Spillefilm
Tante Cramers Testamente 1941 Alfred Olsen, tjener i "Balalajka" DK/Spillefilm
En ganske almindelig Pige 1940 Mand med cykel DK/Spillefilm
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.
Det Danske Filminstitut registrerer international festivaldeltagelse og priser til danske film, dog primært de titler, som Filminstituttet varetager i sin festivaldistribution, og primært i forbindelse med de festivaler, som Filminstituttet har prioriteret at samarbejde med. Registreringen af festivaldeltagelse og priser til danske film, der ikke er i festivaldistribution, foretages kun for "launch"-festivaler ifølge Filminstituttets prioriterede festivalliste. Se listen over prioriterede festivaler.