Billed- & Plakatarkivets konserveringsværksted har til huse i Det Danske Filminstituts Filmarkiv i Glostrup. Værkstedet åbnede i 2001 og arbejder med konservering og restaurering af Billed- & Plakatarkivets samlinger.
Konserveringsværkstedet har som opgave, at udvikle og vejlede i den mest hensigtsmæssige opbevaring og håndtering af billedarkivets forskellige materialer.
Arbejdet i værkstedet omfatter konservering af både papir- og fotografiske materialer, herunder bevaring og restaurering af plakatsamlingen, negativsamlingen, samt samlingen af stillfotografier og præ-cinema materiale.
Arkivet har desuden en samling af animationsceller fra Jannik Hastrups Fuglekrigen i Kanøfleskoven. Læs også artiklen Fuglekrigen på museum fra Film #61 om bevaringsprojektet.
Artikler og links om bevaring
Du finder flere artikler med relation til Billed- & Plakatarkivet under Artikler og links. Se også Filmarkivets side om bevaring og de tilhørende ordforklaringer.