Loving

Loving
Tag på en rørende filmrejse til 50’ernes racismeplagede sydstater i Jeff Nichols’ nyeste pletskud, det Guldpalme- og Oscar-nominerede melodrama ’Loving’ om den almenmenneskelige ret til at elske, hvem man vil. Virginia, 1958. Da den hvide murer Richard Loving (Joel Edgerton) og hans gravide, sorte kæreste Mildred (Ruth Negga) i al hemmelighed bliver gift i Washington D.C., synes lykken at være sikret for det umage par. Men da byens landbetjent får nys om ægteskabet, der ifølge Virginias racistiske Jim Crow-love er ulovligt, smider han begge i fængsel og stiller dem et brutalt ultimatum: Bliv i fængsel eller forlad Virginia i 25 år. Loving-parret flytter derfor væk fra deres elskede hjemstavn med deres nu vordende børneflok, men kæmper indædt videre for retten til at være gift og bo, hvor de har lyst. Og mens tiderne skifter i starten af 60’erne, sparker et brev fra Mildred til Bobby Kennedy døren op for en skelsættende højesteretssag, der gør den lille familie til landskendte borgerrettighedsforbilleder i åben krig mod landets institutionaliserede racismelove. ’Loving’ er Nichols’ til dato mest tilgængelige film – en varm hyldest til den kompromisløse og ægte kærlighed – og gennemsyret af instruktørens nuancerede portrættering af simple menneskers store kampe og skarpe blik for sydstaternes stilfærdige poesi.
Medvirkende: Ruth Negga, Joel Edgerton, Will Dalton, Alano Miller
Instruktør: Jeff Nichols
Storbritannien, USA, 2016
DCP, 123 min.
Engelsk dialog
Tilladt over 15 år

Forestillinger:

Der blev ikke fundet nogen fremtidige forestillinger.

I serien: Månedens Film i september: Loving

Månedens Film i september: Loving
Tag på en rørende filmrejse til 50’ernes racismeplagede sydstater i Jeff Nichols’ nyeste pletskud, det Guldpalme- og Oscar-nominerede melodrama ’Loving’ om den almenmenneskelige ret til at elske, hvem man vil.

Virginia, 1958. Da den hvide murer Richard Loving (Joel Edgerton) og hans gravide, sorte kæreste Mildred (Ruth Negga) i al hemmelighed bliver gift i Washington D.C., synes lykken at være sikret for det umage par. Men da byens landbetjent får nys om ægteskabet, der ifølge Virginias racistiske Jim Crow-love er ulovligt, smider han begge i fængsel og stiller dem et brutalt ultimatum: Bliv i fængsel eller forlad Virginia i 25 år.

Loving-parret flytter derfor væk fra deres elskede hjemstavn med deres nu vordende børneflok, men kæmper indædt videre for retten til at være gift og bo, hvor de har lyst. Og mens tiderne skifter i starten af 60’erne, sparker et brev fra Mildred til Bobby Kennedy døren op for en skelsættende højesteretssag, der gør den lille familie til landskendte borgerrettighedsforbilleder i åben krig mod landets institutionaliserede racismelove.

Den amerikanske auteur Jeff Nichols (’Take Shelter’, ’Mud’ og ’Midnight Special’) har med sin femte spillefilm skabt et intimt og elegant kærlighedsdrama om et helt almindeligt par, der med deres forelskelse ændrede amerikansk historie. En anderledes afdæmpet og nuanceret film om USA’s evigt aktuelle raceproblematik, fri for sensationalistisk sentimentalitet, og som altid hos Nichols med skarptegnede karakterer i centrum.

Hyper-maskuline Edgerton er perfekt castet i rollen som den konfliktsky knudemand Richard, der bare vil leve med sin familie i fred og ro langt væk fra pressen. Men filmen tilhører i sandhed Ruth Negga i hendes Oscar-nominerede præstation som Mildred, der som familiens evigt kæmpende overhoved giver filmen dens drive.

’Loving’ er Nichols’ til dato mest tilgængelige film – en varm hyldest til den kompromisløse og ægte kærlighed – og gennemsyret af instruktørens nuancerede portrættering af simple menneskers store kampe og hans skarpe blik for sydstaternes stilfærdige poesi.

Den første visning er gratis for Cinematekets medlemmer (så længe lager haves). Billetter til denne visning skal hentes senest tirsdag den 29. august.

Bjørn Juul Andersen, programmedarbejder / Cinemateket
dreamstimemaximum_45963830

Tag film-testen

TEST DIG SELV. Find ud af, hvilke film i Cinematekets program, der passer bedst til dig. Med 70 film i Cinemateket hver måned kan det være svært at vælge, hvad du skal se. Men hvis du svarer på fem simple spørgsmål, kan vi hjælpe dig i gang.
post2

Nyheder fra Cinemateket

NYHEDSBREV. Vil du holde dig løbende opdateret med inspiration, nyheder og særlige tilbud, kan du tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Dagens film

/Cinemateket

Trafficking - gæster, debat og film

24.10.2017Størstedelen af de prostituerede på Istedgade i København kommer fra Nigeria. I filmen ’Trafficker’ står en række kvinder frem og fortæller om deres liv som ofre for menneskehandel. To af disse kvi...

A Film About Jimi Hendrix

24.10.2017Jimi Hendrix betragtes stadig som alle tiders største rockguitarist, og mesteren har naturligvis krav på en autoriseret biografi. Den kom allerede i 1973 i form af 'The Jimi Hendrix Story', der ind...

Annett Wolf - Frozen Moments of the 20th Century

24.10.2017Hvordan laver man et portræt af en, der selv har specialiseret sig i portrætter? Franske Damien Bertrand gør alt det rigtige i sin portrætfilm: Researcher ud i alle kroge, dropper klicheerne og nos...

Psych-Out!: Lemora: A Child's Tale of the Supernatural + Let's Scare Jessica to Death

24.10.2017Der er både psykologisk dybde og post-hippie-paranoia i efterårsfarver for alle pengene i den melankolske og sært skræmmende 'Let's Scare Jessica to Death' (1971). Jessica er en ung, psykisk ustabi...

Jacquel Brel-soirée / portrætfilm og middag

24.10.2017Kom i stemning med en skål fransk skaldyrssuppe og et glas sval hvidvin i Restaurant SULT, inden vi i biografsalen viser Annett Wolfs portrætfilm 'Jacques Brel og hans verden' med kort introduktion...
Dagens film
Det Danske Filminstitut

Det Danske Filminstitut
/ Danish Film Institute

EAN-nr: 5798000794085
CVR-nr: 56858318

Gothersgade 55
1123 København K

Tlf. +45 3374 3400
Fax +45 3374 3401
E-mail: dfi@dfi.dk

Cinematekets billetsalg
TLF. +45 3374 3412